Gentest af børn deler Det Etiske Råd

Hvis du kan få at vide, at dit barn er i risikozonen for at udvikle kræft senere hen i livet, vil du så have besked?

Et flertal i rådet advarer mod gentest af raske børn. Andre rådsmedlemmer mener, at det er forældrenes beslutning

Hvis du kan få at vide, at dit barn er i risikozonen for at udvikle kræft senere hen i livet, vil du så have besked?

Spørgsmålet er relevant at stille sig selv, for genom-undersøgelser, hvor man undersøger den genetiske arvemasse for sygdomme, er blevet nemme og billige at lave. Ved at sende en spytprøve til et udenlandsk firma og betale 600 kroner kan man få en risikovurdering på op til 20-50 sygdomme. Så hvorfor ikke lade sit raske barn undersøge for eventuelle sygdomme, så man kan gribe ind med forebyggende behandlinger?

LÆS OGSÅ: Private gentest kan true sundhedsvæsenet

Det Etiske Råd udkom i går med sine anbefalinger på området. Rådet er delt, når det gælder gentest af børn. 10 medlemmer mener, at gentest af børn kun undtagelsesvis bør anvendes, når der er tale om syge børn. Seks medlemmer mener, at det må være op til forældrene selv at afgøre, om deres raske børn skal undersøges eller ej. Et enkelt medlem mener, at gentest af børn helt skal forbydes.

Medlem af rådet, cand.theol. og lektor i bioetik ved Københavns Universitet Mickey Gjerris tilhører den gruppe, der mener, at det må være op til forældrene selv at vurdere, om deres børn skal genom-undersøges.

Set ud fra en principielt synspunkt bestemmer vi allerede over vores børn i mange henseender. Ved fosterdiagnostik eller om de skal gå til spejder eller ballet. Forældrene træffer altså vigtige valg på vegne af deres børn, så hvorfor skal det ikke også være muligt på det her område? Og ud fra en pragmatisk tilgang giver det ingen mening at prøve at forbyde det, da forældre jo allerede kan gøre det. Men det er ikke ensbetydende med, at de bør gøre det. Tværtimod.

Men man må skelne mellem, om det er et sygt eller raskt barn, man har, hvis man vælger at lade det genteste, mener Gunna Christiansen, som er professor ved Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet og formand for Det Etiske Råds arbejdsgruppe om genom-undersøgelser.

Efter min mening er ulemperne ved at genom-undersøge raske børn for store. For hver gang barnet så får en eller anden form for sygdom, kan forældrene blive bange for, at det er en dødelig sygdom i stedet for at tænke, at det er nok bare er en almindelig forkølelse. Man kan risikere at blive overbelastet af information, som man ikke kan bruge til noget. Selvfølgelig vil nogle have gavn af det, men andre vil være unødigt bekymret. Og det kan betyde, at børnene kommer til at leve i en lukket fremtid.

Formanden for de Praktiserende Lægers Organisation, Henrik Dibbern, anbefaler, at man holder sig fra at genteste sine børn.

Det er en alt for usikker viden, vi får ud af de her test. Der er alle mulige andre ting, der spiller ind på, om du udvikler en sygdom eller ej. Brug i stedet den sunde fornuft, for man kan ikke designe sine børns liv på baggrund af nogle risici i deres gener. Hvad der sker om bare 20 år, er der ingen, som kan forudsige.