Fagre nye forskerverden

Videnskaben skal vente på etikken

Det Etiske Råd udsendte fredag den 17. december en redegørelse om de "Etiske aspekter ved nye typer af stamceller og befrugtningsteknikker".

Emnet er sprængfarligt, meget abstrakt og endnu ret teoretisk, fordi den nye kontroversielle forskning endnu ikke kan lade sig gøre, og fordi anden forskning i løbet af få år måske helt kan overflødiggøre den omdiskuterede brug af fosteranlæg, som nu udløser en etisk debat.

Det Etiske Råd er selv splittet i synet på sagen om, hvorvidt man må fremstille kunstige embryoner alene med henblik på forskning uden overhovedet at skele til embryonets levedygtighed. 10 ud af 17 medlemmer er positivt stemt over den slags forskning, der lige nu er forbudt på grund af den europæiske bioetiske konvention, som Danmark tiltrådte i 1999.

Det Etiske Råds dilemma i sagen kan for klarhedens skyld koges ned til spørgsmålet om, hvor langt videnskaben egentlig må gå i sin forskning, når det gælder om at kurere alvorlige sygdomme, i dette tilfælde sukkersyge og alzheimer. Er der ingen etiske grænser, hvis potentialet i en ny og teoretisk behandling er stort nok?

I den konkrete sag handler det om fremstillingen af kunstige embryoner, der er forstadier til menneskefostre, som så kan bruges til at skabe menneskelige stamceller til behandling af alvorlige sygdomme.

Fordelene ved at udvikle disse nye behandlingsmuligheder er uomtvistelige. Millioner af syge mennesker verden over vil teoretisk få deres livskvalitet forbedret, hvis det lykkes at udvikle disse teknikker, for der er naturligvis et "hvis".

Ulemperne ved at udvikle disse metoder er mindre iøjnefaldende, men principielt meget alvorlige. For hvad vil denne udvikling på længere sigt gøre ved menneskesynet i vores kultur? Er menneskelivet stadig ukrænkeligt, og hvor begynder menneskelivet i grunden? Det kan jo ikke længere være ved undfangelsen.

Hvis vi tillader fremstillingen af kunstige embryoner, altså kunstige forstadier til menneskefostre, udelukkende med henblik på forskning, ligger et mekaniseret menneskesyn så ikke lige for, hvis embryoner og stamceller fremstilles med henblik på at skabe en slags menneskelig værktøjskasse? Og hvorfor stoppe med de kunstige embryoner?

Som i de øvrige diskussioner om genteknologi, kloning og manipulation bør vi virkelig overveje konsekvenserne af denne udvikling, for vi kan ikke stoppe ånden tilbage i flasken, når den først er ude. Videnskabelig utålmodighed bør vi se stort på. Hurtige løsninger og svar findes ikke her. De svære spørgsmål skal først besvares tilfredsstillende.

holm