Genteknologi

Genteknologi er betegnelsen for metoder, der undersøger og laver indgreb i arvemassen hos levende organismer. Man anvender i dag genteknologi til alt fra design af fremtidens afgrøder til udryddelse af sygdomme hos mennesker. Men hvad er etisk forsvarligt, når man ændrer på generne? Hvilke dilemmaer står vi overfor i dag? Og hvad byder fremtiden på indenfor stamceller, kloning, gensplejsning og kunstig befrugtning?
DNA-molekylet blev opdaget i 1950'erne. I 1982 blev gensplejsning anvendt til at fremstille medicin som eksempelvis insulin og vacciner, men genteknologien fik først for alvor verdens opmærksomhed, da det klonede får, Dolly så dagens lys i 1997. Ritzau Scanpix/Iris
1. Hvad er genteknologi?

Kinesiske forskere har gensplejset menneskefostre ved hjælp af en genteknologi kaldet CRISPR. Dette er blandt de nyeste værktøjer indenfor genteknologien, som for ganske få år siden var ren science fiction. I dag findes og brydes grænserne for genteknologiens muligheder oftere og oftere.

Vi bruger genteknologi som genterapi til mennesker, i kunstig befrugftning, til at klone og manipulere naturen og i medicinal- og landbrugsindustrien. Faktisk er det svært at styre uden om genteknologi i dagens Danmark.

I dette tema kan du blive klogere på begreber som CRISPR, kloning, genterapi og donorbørn.

Filosof: Risikable genteknologier bør prøves af

Det kan ændre naturen for evigt. Alligevel gør genteknologiens potentiale til at udrydde sygdom og hungersnød, at vi bør udvikle den, selvom det er risikabelt. Sådan lyder det fra ph.d.-stipendiat, der forsker i etikken bag teknikken

2. Genterapi

Genteknologi: Glidebaneargumentet har sine begrænsninger

Når genteknologiens nye muligheder diskuteres, bliver glidebaneargumentet ofte bragt på banen. Det kan være et godt argument, men ofte begrundes frygten ikke tilstrækkeligt, mener eksperter

Det Etiske Råd siger nej til at ”klippe” i gener

Danmark bør ikke benytte sig af revolutionerende genteknologi, der kan fjerne alvorlige, arvelige sygdomme i fosterstadiet, mener flertal i Det Etiske Råd. Men hvorfor sætte en grænse for, hvad vi kan, lyder det fra fortaler for den ny teknologi

3. Kunstig befrugtning

30 år med kunstig befrugtning

For 30 år siden blev verdens første reagensglasbarn født. I takt med at teknologien stadig udvikler sig, udvikler den etiske debat sig også

4. Donorbørn

Drengen der lagde navn til en lov

Patrick, der i sin tid lagde navn til den lov, som i dag tillader donorsøskende, fik aldrig selv en donorbror eller søster. Men hans far er stolt og lykkelig over, at det nu er lykkedes for en anden familie

Skal donorbørn kende deres ophav?

Norges etiske råd vil forpligte forældre til donorbørn til at fortælle børnene, hvordan de er blevet til. Danske eksperter er enige i, at det er bedst for børnene at kende deres baggrund, men afviser, at staten skal blande sig

Der er ingen tvivl om, hvem der er børnenes "rigtige" far

Fædre til donorbørn tøver ofte med at fortælle sandheden om børnenes tilblivelse af frygt for at miste status som far. For Michael Loft Nielsen var det anderledes. Han turde ikke andet end at lægge sandheden frem

5. Manipulation af stamceller

Er der grænser for stamcellens skaberværk?

Stamcelleforskningen vender op og ned på vores forestilling om, hvordan levende væsner - heriblandt også menneskebørn - bliver til. Men hvad kan lade sig gøre, og hvad er endnu ren science fiction?

6. Genmodificerede fødevarer

GMO er en forkortelse for Genetisk Modificeret Organisme. Genmodificering kaldes også gensplejsning.

Man genmodificerer typisk for at overføre en positiv egenskab ved én organisme til en anden organisme. Med GMO-afgrøder er vi i stand til at fremstille planter og afgrøder, der opfylder helt særlige behov, f.eks. planter der er resistente over for nogle bestemte bakterier, tørke, og så videre.

Ved hjælp af et enzym "klipper" man det ønskede gen ud af en levende organismes dna, for eksempel en dybhavsfisk. Med et andet enzym "limes" genet sammen med andre dna-stykker Det samlede dna-stykke bliver herefter splejset ind i en modtagerorganismes dna, for eksempel en majs. På den måde får man en afgrøde, der bedre kan modstå kulde.

Kilder: Forbrugerrådets blad Tænk og Danmarks Miljø- undersøgelser

Danskerne stejler over manipulation af naturen

Gmo-eksperter har ingen skrupler ved at få genmodificerede fødevarer i Danmark, men danskerne vil ikke have dem. De kan ikke lide tanken om mennesket som overlegen race

Det er muligt at mætte ni milliarder munde

Næsten én milliard mennesker går sultne i seng hver dag. En anden milliard grovæder. Det rejser spørgsmålet om, hvordan verden kan brødføde en befolkning på ni milliarder om 40 år. Men det er faktisk muligt, mener eksperter

Hvad er den kristne holdning til genmodificeret mad?

Hvordan er en kristen etikers holdning til genmodificerede fødevarer, og hvad siger Bibelen om den slags? Sådan spørger en læser. Etikpanelets Ulrik Becker Nissen svarer her

7. CRISPR

Ny genteknik kan skabe større biodiversitet

Genredigeringsteknik kan bruges til at fremskynde mutationer i uspiselige planter, så de kan dyrkes og spises. Det vil skabe større biodiversitet i det danske landbrug og afhjælpe gødning- og sprøjteproblemer, siger forsker

Kiosken

Når vi klipper i arvemassen

Anders Raahauge samler op på ugens internationale værdi- og religionsdebat

Det Etiske Råd siger nej til at ”klippe” i gener

Danmark bør ikke benytte sig af revolutionerende genteknologi, der kan fjerne alvorlige, arvelige sygdomme i fosterstadiet, mener flertal i Det Etiske Råd. Men hvorfor sætte en grænse for, hvad vi kan, lyder det fra fortaler for den ny teknologi

8. Kloning

Der er langt til de klonede koteletter

Det Etiske Råd og Det Dyreetiske Råd bød i går til diskussion om kloning af dyr til fødevarer. Det stod klart, at de klonede koteletter ikke kommer i køledisken foreløbig

Kinesisk fabrik vil klone mennesker

Virksomheden Boyalife Group har planer om at klone 100.000 stykker kvæg i løbet af 2016. Men kloningsfabrikken vil også gerne klone race- og væddeløbsheste, politihunde - og mennesker

9. Designede dyr og mennesker
10. Seneste

Filosof: Risikable genteknologier bør prøves af

Det kan ændre naturen for evigt. Alligevel gør genteknologiens potentiale til at udrydde sygdom og hungersnød, at vi bør udvikle den, selvom det er risikabelt. Sådan lyder det fra ph.d.-stipendiat, der forsker i etikken bag teknikken

Genteknologi: Glidebaneargumentet har sine begrænsninger

Når genteknologiens nye muligheder diskuteres, bliver glidebaneargumentet ofte bragt på banen. Det kan være et godt argument, men ofte begrundes frygten ikke tilstrækkeligt, mener eksperter

Det Etiske Råd siger nej til at ”klippe” i gener

Danmark bør ikke benytte sig af revolutionerende genteknologi, der kan fjerne alvorlige, arvelige sygdomme i fosterstadiet, mener flertal i Det Etiske Råd. Men hvorfor sætte en grænse for, hvad vi kan, lyder det fra fortaler for den ny teknologi

Screening af nyfødte skaber nye etiske dilemmaer

Sundhedsvæsenet vil nu tilbyde at screene alle nyfødte børn for den arvelige sygdom cystisk fibrose. Det er godt for de børn, som er syge, men det er ikke uden konsekvens, at vi screener for flere og flere sygdomme, lyder det fra eksperter

Snart kan du printe et nyt øre

Inden for en overskuelig fremtid kan det blive muligt at producere organer ved hjælp af en såkaldt 3D-bioprinter

Se flere