Genteknologi

Hvad er etisk forsvarligt, når man ændrer på generne? Hvilke dilemmaer står vi overfor i dag? Og hvad byder fremtiden på indenfor stamceller, kloning, gensplejsning og kunstig befrugtning?
DNA-molekylet blev opdaget i 1950'erne. I 1982 blev gensplejsning anvendt til at fremstille medicin som eksempelvis insulin og vacciner, men genteknologien fik først for alvor verdens opmærksomhed, da det klonede får, Dolly så dagens lys i 1997. Ritzau Scanpix/Iris
1. Hvad er genteknologi?

Genteknologi er betegnelsen for metoder, der undersøger og laver indgreb i arvemassen hos levende organismer. Man anvender i dag genteknologi til alt fra design af fremtidens afgrøder til udryddelse af sygdomme hos mennesker. Populært omtales genteknologi ofte som genmanipulering, gensplejsning eller genmodificering. 

Filosof: Risikable genteknologier bør prøves af

Det kan ændre naturen for evigt. Alligevel gør genteknologiens potentiale til at udrydde sygdom og hungersnød, at vi bør udvikle den, selvom det er risikabelt. Sådan lyder det fra ph.d.-stipendiat, der forsker i etikken bag teknikken

2. Genterapi

Ved genterapi overføres genetisk materiale (DNA eller RNA) til en patient med henblik på sygdomsbehandling. Genterapi virker ved, at man tager et gen ud fra et menneske for derefter at bearbejde eller klone det i et laboratorium. Derefter sætter man det klonede eller manipulerede gen tilbage i kroppen. På den måde kan cellerne manipuleres til at bekæmpe en sygdom. 

Gør genteknologien raske mennesker syge?

Raske menneskers sygdomsrisiko kan nu kortlægges. Godt, for så kan man forebygge, mener nogle, mens andre påpeger, at det fører til unødig bekymring

Viden og forskning

Svinehjerter kan snart overføres til mennesker

Inden årets udgang forventes den første nyre fra en gris at blive transplanteret til et menneske. Svinehjerter følger om måske tre år. Men det er afgørende at opretholde skellet mellem menneske og dyr, siger medlem af Det Etiske Råd

3. CRISPR

CRISPR er en ny form for genteknologi, der gør det muligt for forskere at klippe i gener fra alle tænkelige organismer med en såkaldt gensaks.Teknologien giver forskere mulighed for at lave ændringer, udbedre fejl og redigere i arvemassen. CRISPR-teknologien adskiller sig fra tidligere genteknologi ved at være meget præcis og billig. 

Ny genteknik kan skabe større biodiversitet

Genredigeringsteknik kan bruges til at fremskynde mutationer i uspiselige planter, så de kan dyrkes og spises. Det vil skabe større biodiversitet i det danske landbrug og afhjælpe gødning- og sprøjteproblemer, siger forsker

Det Etiske Råd er kritiske over for revolutionerende genteknologi

Danmark bør ikke benytte sig af revolutionerende genteknologi, der kan fjerne alvorlige, arvelige sygdomme i fosterstadiet, mener flertal i Det Etiske Råd. Men hvorfor sætte en grænse for, hvad vi kan, lyder det fra fortaler for den ny teknologi

4. Kloning

Kloning bruges som betegnelse for ukønnet formering, det vil sige processer, hvor der skabes en organisme, som er identisk med en anden organisme. Kloning forekommer spontant i naturen, men genteknologi har gjort kunstig kloning muligt. Inden for den kunstige kloning skelner man mellem reproduktiv kloning (kloning af et helt organisme) og terapeutisk kloning (kloning af DNA og stamceller). 

Kinesisk fabrik vil klone mennesker

Virksomheden Boyalife Group har planer om at klone 100.000 stykker kvæg i løbet af 2016. Men kloningsfabrikken vil også gerne klone race- og væddeløbsheste, politihunde - og mennesker

5. Kunstig befrugtning

Kunstig befrugtning er en samlende betegnelse for enhver form for befrugtning, der ikke foregår ved samleje. Konkret betegner kunstig befrugtning lægelige behandling og diagnostik baseret på eller kombineret med udtagning af menneskelige æg eller instrumentelt assisteret befrugtning med sædceller.

Kunstig befrugtning: Et historisk overblik

I 1978 blev verdens første reagensglasbarn født. I takt med at teknologien stadig udvikler sig, udvikler den etiske debat sig også

6. Donorbørn

Donorbørn dækker over de børn, der er udviklet ved at en mand eller kvinde har doneret henholdsvis sæd eller æg til befrugtningen, eller som er født af en rugemor. 

Skal donorbørn kende deres ophav?

Norges etiske råd vil forpligte forældre til donorbørn til at fortælle børnene, hvordan de er blevet til. Danske eksperter er enige i, at det er bedst for børnene at kende deres baggrund, men afviser, at staten skal blande sig

7. Manipulation af stamceller

Forskning i stamceller berører de første faser af livet, den vedrører befrugtede æg og udifferentierede celler. Hvis forskerne finder en måde til at styre og udvikle stamceller, så de bliver til væv eller organer, er der mulighed for at kunne behandle sygdomme som Parkinsons, Alzheimers og diabetes, der på nuværende tidspunkt er uhelbredelige sygdomme.

Er der grænser for stamcellens skaberværk?

Stamcelleforskningen vender op og ned på vores forestilling om, hvordan levende væsner - heriblandt også menneskebørn - bliver til. Men hvad kan lade sig gøre, og hvad er endnu ren science fiction?

8. Genmodificerede fødevarer

GMO er en forkortelse for Genetisk Modificeret Organisme. Genmodificering kaldes også gensplejsning. Ved GMO forstås planter, dyr, mikroorganismer, cellekulturer og virus, hvori der forekommer nye sammensætninger af det genetiske materiale, som ikke opstår på naturlig måde. Med GMO-afgrøder kan fremstille planter og afgrøder, der opfylder helt særlige behov.

Genmanipulation

Kan ny teknologi redde verden, eller er det indblanding i skaberværket?

Genmanipulerede planter er underlagt strenge regler i EU og møder stor modstand i befolkningerne. Men de forkætrede metoder får flere og flere støtter, fordi de ses en mulig løsning på klimaforandringer og en truende global mangel på mad

Danskerne stejler over manipulation af naturen

Gmo-eksperter har ingen skrupler ved at få genmodificerede fødevarer i Danmark, men danskerne vil ikke have dem. De kan ikke lide tanken om mennesket som overlegen race

Hvad er den kristne holdning til genmodificeret mad?

Hvordan er en kristen etikers holdning til genmodificerede fødevarer, og hvad siger Bibelen om den slags? Sådan spørger en læser. Etikpanelets Ulrik Becker Nissen svarer her

9. Designede dyr og mennesker
Interview

Skal man kunne designe sit eget barn?

Designerbørn, kunstig befrugtning og nye familietyper er noget af det, der etisk set interesserer de unge i dag mest, mener Det Etiske Råds formand. Rådet vil med en ny kampagne få skoleelever til at diskutere de valg, der træffes, når børn fødes med teknologiens hjælp

Forskning og etik

Skal vi genskabe fortidsdyr som mammut og sabelkat – bare fordi vi kan?

Med ny dna-teknologi håber internationale forsker- grupper at levendegøre en række uddøde fugle og kæmpepattedyr. Men selvom nye metoder kan gøre det muligt, er der ifølge danske forskere en række etiske advarselslamper, der blinker

10. Seneste
Indføring

Det mener religionerne om kunstig befrugtning

Der er sket meget, siden det første reagensglasbarn kom til verden i 1978. I dag er næsten hvert 10. barn på de danske fødselsgange undfanget ved hjælp af kunstig befrugtning. Men hvilke etiske og religiøse spørgsmål opstår, når livet pludselig er noget, vi kan skabe i et laboratorie?

Filosof: Risikable genteknologier bør prøves af

Det kan ændre naturen for evigt. Alligevel gør genteknologiens potentiale til at udrydde sygdom og hungersnød, at vi bør udvikle den, selvom det er risikabelt. Sådan lyder det fra ph.d.-stipendiat, der forsker i etikken bag teknikken

Glidebaneargumentet har sine begrænsninger

Når genteknologiens nye muligheder diskuteres, bliver glidebaneargumentet ofte bragt på banen. Det kan være et godt argument, men ofte begrundes frygten ikke tilstrækkeligt, mener eksperter

Det Etiske Råd er kritiske over for revolutionerende genteknologi

Danmark bør ikke benytte sig af revolutionerende genteknologi, der kan fjerne alvorlige, arvelige sygdomme i fosterstadiet, mener flertal i Det Etiske Råd. Men hvorfor sætte en grænse for, hvad vi kan, lyder det fra fortaler for den ny teknologi

Screening af nyfødte skaber nye etiske dilemmaer

Sundhedsvæsenet vil nu tilbyde at screene alle nyfødte børn for den arvelige sygdom cystisk fibrose. Det er godt for de børn, som er syge, men det er ikke uden konsekvens, at vi screener for flere og flere sygdomme, lyder det fra eksperter

Se flere