Genteknologi er betegnelsen for metoder, der undersøger og laver indgreb i arvemassen hos levende organismer. Man anvender i dag genteknologi til alt fra design af fremtidens afgrøder til udryddelse af sygdomme hos mennesker. Men hvad er etisk forsvarligt, når man ændrer på generne? Hvilke dilemmaer står vi overfor i dag? Og hvad byder fremtiden på indenfor stamceller, kloning, gensplejsning og kunstig befrugtning?
DNA-molekylet blev opdaget i 1950'erne. I 1982 blev gensplejsning anvendt til at fremstille medicin som eksempelvis insulin og vacciner, men genteknologien fik først for alvor verdens opmærksomhed, da det klonede får, Dolly så dagens lys i 1997. Ritzau Scanpix/Iris
Kinesiske forskere har gensplejset menneskefostre ved hjælp af en genteknologi kaldet CRISPR. Dette er blandt de nyeste værktøjer indenfor genteknologien, som for ganske få år siden var ren science fiction. I dag findes og brydes grænserne for genteknologiens muligheder oftere og oftere.
Vi bruger genteknologi som genterapi til mennesker, i kunstig befrugftning, til at klone og manipulere naturen og i medicinal- og landbrugsindustrien. Faktisk er det svært at styre uden om genteknologi i dagens Danmark.
I dette tema kan du blive klogere på begreber som CRISPR, kloning, genterapi og donorbørn.
Det kan ændre naturen for evigt. Alligevel gør genteknologiens potentiale til at udrydde sygdom og hungersnød, at vi bør udvikle den, selvom det er risikabelt. Sådan lyder det fra ph.d.-stipendiat, der forsker i etikken bag teknikken
Når genteknologiens nye muligheder diskuteres, bliver glidebaneargumentet ofte bragt på banen. Det kan være et godt argument, men ofte begrundes frygten ikke tilstrækkeligt, mener eksperter
Danmark bør ikke benytte sig af revolutionerende genteknologi, der kan fjerne alvorlige, arvelige sygdomme i fosterstadiet, mener flertal i Det Etiske Råd. Men hvorfor sætte en grænse for, hvad vi kan, lyder det fra fortaler for den ny teknologi
Et stort flertal i Det Etiske Råd ønsker at gøre det lovligt for barnløse danske par og enlige kvinder at modtage både sæd og æg fra fremmede donorer. Lovgivningen må følge med tiden og de ændrede familieformer, lyder det i den nye udtalelse
Patrick, der i sin tid lagde navn til den lov, som i dag tillader donorsøskende, fik aldrig selv en donorbror eller søster. Men hans far er stolt og lykkelig over, at det nu er lykkedes for en anden familie
Norges etiske råd vil forpligte forældre til donorbørn til at fortælle børnene, hvordan de er blevet til. Danske eksperter er enige i, at det er bedst for børnene at kende deres baggrund, men afviser, at staten skal blande sig
Fædre til donorbørn tøver ofte med at fortælle sandheden om børnenes tilblivelse af frygt for at miste status som far. For Michael Loft Nielsen var det anderledes. Han turde ikke andet end at lægge sandheden frem
Stamcelleforskningen vender op og ned på vores forestilling om, hvordan levende væsner - heriblandt også menneskebørn - bliver til. Men hvad kan lade sig gøre, og hvad er endnu ren science fiction?
Fra chimpansetestikler til stamceller forskerne har altid søgt efter et middel mod kvinders overgangsalder
6. Genmodificerede fødevarer
GMO er en forkortelse for Genetisk Modificeret Organisme. Genmodificering kaldes også gensplejsning.
Man genmodificerer typisk for at overføre en positiv egenskab ved én organisme til en anden organisme. Med GMO-afgrøder er vi i stand til at fremstille planter og afgrøder, der opfylder helt særlige behov, f.eks. planter der er resistente over for nogle bestemte bakterier, tørke, og så videre.
Ved hjælp af et enzym "klipper" man det ønskede gen ud af en levende organismes dna, for eksempel en dybhavsfisk. Med et andet enzym "limes" genet sammen med andre dna-stykker Det samlede dna-stykke bliver herefter splejset ind i en modtagerorganismes dna, for eksempel en majs. På den måde får man en afgrøde, der bedre kan modstå kulde.
Kilder: Forbrugerrådets blad Tænk og Danmarks Miljø- undersøgelser
Gmo-eksperter har ingen skrupler ved at få genmodificerede fødevarer i Danmark, men danskerne vil ikke have dem. De kan ikke lide tanken om mennesket som overlegen race
Næsten én milliard mennesker går sultne i seng hver dag. En anden milliard grovæder. Det rejser spørgsmålet om, hvordan verden kan brødføde en befolkning på ni milliarder om 40 år. Men det er faktisk muligt, mener eksperter
Hvordan er en kristen etikers holdning til genmodificerede fødevarer, og hvad siger Bibelen om den slags? Sådan spørger en læser. Etikpanelets Ulrik Becker Nissen svarer her
Genredigeringsteknik kan bruges til at fremskynde mutationer i uspiselige planter, så de kan dyrkes og spises. Det vil skabe større biodiversitet i det danske landbrug og afhjælpe gødning- og sprøjteproblemer, siger forsker
Danmark bør ikke benytte sig af revolutionerende genteknologi, der kan fjerne alvorlige, arvelige sygdomme i fosterstadiet, mener flertal i Det Etiske Råd. Men hvorfor sætte en grænse for, hvad vi kan, lyder det fra fortaler for den ny teknologi
Det Etiske Råd og Det Dyreetiske Råd bød i går til diskussion om kloning af dyr til fødevarer. Det stod klart, at de klonede koteletter ikke kommer i køledisken foreløbig
Virksomheden Boyalife Group har planer om at klone 100.000 stykker kvæg i løbet af 2016. Men kloningsfabrikken vil også gerne klone race- og væddeløbsheste, politihunde - og mennesker
Et flertal i Det Etiske Råd siger i en ny udtalelse ja til, at genteknologi med tiden kan tages i brug for at udrydde skadedyr og -planter. Men bevidst udryddelse skrider mod naturens orden, mener mindretallet
Nationalt Genom Center kan snart være en realitet. Det kan revolutionere udviklingen af personlig medicin, siger fagfolk. Kritikere frygter, at borgernes data er for dårligt beskyttet, og at de ikke ved, hvad de personfølsomme oplysninger bruges til
Et flertal i Det Etiske Råd siger i en ny udtalelse ja til, at genteknologi med tiden kan tages i brug for at udrydde skadedyr og -planter. Men bevidst udryddelse skrider mod naturens orden, mener mindretallet
Det kan ændre naturen for evigt. Alligevel gør genteknologiens potentiale til at udrydde sygdom og hungersnød, at vi bør udvikle den, selvom det er risikabelt. Sådan lyder det fra ph.d.-stipendiat, der forsker i etikken bag teknikken
To patienter med alvorlige, arvelige sygdomme er åbne over for teknologi til genmodifikation. Bivirkningerne bliver næppe værre end min sygdom, siger en patient. Også fagfolk er positive
Danmark bør ikke benytte sig af revolutionerende genteknologi, der kan fjerne alvorlige, arvelige sygdomme i fosterstadiet, mener flertal i Det Etiske Råd. Men hvorfor sætte en grænse for, hvad vi kan, lyder det fra fortaler for den ny teknologi
Når genteknologiens nye muligheder diskuteres, bliver glidebaneargumentet ofte bragt på banen. Det kan være et godt argument, men ofte begrundes frygten ikke tilstrækkeligt, mener eksperter
Sundhedsminister Sophie Løhde (V) er glad for, at ministeriet kan tilføje cystisk fibrose til screeningsprogrammet, der tester nyfødte for nu 17 forskellige sygdomme
Sundhedsvæsenet vil nu tilbyde at screene alle nyfødte børn for den arvelige sygdom cystisk fibrose. Det er godt for de børn, som er syge, men det er ikke uden konsekvens, at vi screener for flere og flere sygdomme, lyder det fra eksperter