Hvad er etisk forsvarligt, når man ændrer på generne? Hvilke dilemmaer står vi overfor i dag? Og hvad byder fremtiden på indenfor stamceller, kloning, gensplejsning og kunstig befrugtning?
DNA-molekylet blev opdaget i 1950'erne. I 1982 blev gensplejsning anvendt til at fremstille medicin som eksempelvis insulin og vacciner, men genteknologien fik først for alvor verdens opmærksomhed, da det klonede får, Dolly så dagens lys i 1997. Ritzau Scanpix/Iris
Genteknologi er betegnelsen for metoder, der undersøger og laver indgreb i arvemassen hos levende organismer. Man anvender i dag genteknologi til alt fra design af fremtidens afgrøder til udryddelse af sygdomme hos mennesker. Populært omtales genteknologi ofte som genmanipulering, gensplejsning eller genmodificering.
Det kan ændre naturen for evigt. Alligevel gør genteknologiens potentiale til at udrydde sygdom og hungersnød, at vi bør udvikle den, selvom det er risikabelt. Sådan lyder det fra ph.d.-stipendiat, der forsker i etikken bag teknikken
2. Genterapi
Ved genterapi overføres genetisk materiale (DNA eller RNA) til en patient med henblik på sygdomsbehandling. Genterapi virker ved, at man tager et gen ud fra et menneske for derefter at bearbejde eller klone det i et laboratorium. Derefter sætter man det klonede eller manipulerede gen tilbage i kroppen. På den måde kan cellerne manipuleres til at bekæmpe en sygdom.
To patienter med alvorlige, arvelige sygdomme er åbne over for teknologi til genmodifikation. Bivirkningerne bliver næppe værre end min sygdom, siger en patient. Også fagfolk er positive
Inden årets udgang forventes den første nyre fra en gris at blive transplanteret til et menneske. Svinehjerter følger om måske tre år. Men det er afgørende at opretholde skellet mellem menneske og dyr, siger medlem af Det Etiske Råd
3. CRISPR
CRISPR er en ny form for genteknologi, der gør det muligt for forskere at klippe i gener fra alle tænkelige organismer med en såkaldt gensaks.Teknologien giver forskere mulighed for at lave ændringer, udbedre fejl og redigere i arvemassen. CRISPR-teknologien adskiller sig fra tidligere genteknologi ved at være meget præcis og billig.
Genredigeringsteknik kan bruges til at fremskynde mutationer i uspiselige planter, så de kan dyrkes og spises. Det vil skabe større biodiversitet i det danske landbrug og afhjælpe gødning- og sprøjteproblemer, siger forsker
Danmark bør ikke benytte sig af revolutionerende genteknologi, der kan fjerne alvorlige, arvelige sygdomme i fosterstadiet, mener flertal i Det Etiske Råd. Men hvorfor sætte en grænse for, hvad vi kan, lyder det fra fortaler for den ny teknologi
4. Kloning
Kloning bruges som betegnelse for ukønnet formering, det vil sige processer, hvor der skabes en organisme, som er identisk med en anden organisme. Kloning forekommer spontant i naturen, men genteknologi har gjort kunstig kloning muligt. Inden for den kunstige kloning skelner man mellem reproduktiv kloning (kloning af et helt organisme) og terapeutisk kloning (kloning af DNA og stamceller).
Virksomheden Boyalife Group har planer om at klone 100.000 stykker kvæg i løbet af 2016. Men kloningsfabrikken vil også gerne klone race- og væddeløbsheste, politihunde - og mennesker
5. Kunstig befrugtning
Kunstig befrugtning er en samlende betegnelse for enhver form for befrugtning, der ikke foregår ved samleje. Konkret betegner kunstig befrugtning lægelige behandling og diagnostik baseret på eller kombineret med udtagning af menneskelige æg eller instrumentelt assisteret befrugtning med sædceller.
I 1978 blev verdens første reagensglasbarn født. I takt med at teknologien stadig udvikler sig, udvikler den etiske debat sig også
6. Donorbørn
Donorbørn dækker over de børn, der er udviklet ved at en mand eller kvinde har doneret henholdsvis sæd eller æg til befrugtningen, eller som er født af en rugemor.
Norges etiske råd vil forpligte forældre til donorbørn til at fortælle børnene, hvordan de er blevet til. Danske eksperter er enige i, at det er bedst for børnene at kende deres baggrund, men afviser, at staten skal blande sig
Fædre til donorbørn tøver ofte med at fortælle sandheden om børnenes tilblivelse af frygt for at miste status som far. For Michael Loft Nielsen var det anderledes. Han turde ikke andet end at lægge sandheden frem
7. Manipulation af stamceller
Forskning i stamceller berører de første faser af livet, den vedrører befrugtede æg og udifferentierede celler. Hvis forskerne finder en måde til at styre og udvikle stamceller, så de bliver til væv eller organer, er der mulighed for at kunne behandle sygdomme som Parkinsons, Alzheimers og diabetes, der på nuværende tidspunkt er uhelbredelige sygdomme.
Stamcelleforskningen vender op og ned på vores forestilling om, hvordan levende væsner - heriblandt også menneskebørn - bliver til. Men hvad kan lade sig gøre, og hvad er endnu ren science fiction?
8. Genmodificerede fødevarer
GMO er en forkortelse for Genetisk Modificeret Organisme. Genmodificering kaldes også gensplejsning. Ved GMO forstås planter, dyr, mikroorganismer, cellekulturer og virus, hvori der forekommer nye sammensætninger af det genetiske materiale, som ikke opstår på naturlig måde. Med GMO-afgrøder kan fremstille planter og afgrøder, der opfylder helt særlige behov.
Genmanipulerede planter er underlagt strenge regler i EU og møder stor modstand i befolkningerne. Men de forkætrede metoder får flere og flere støtter, fordi de ses en mulig løsning på klimaforandringer og en truende global mangel på mad
Gmo-eksperter har ingen skrupler ved at få genmodificerede fødevarer i Danmark, men danskerne vil ikke have dem. De kan ikke lide tanken om mennesket som overlegen race
Hvordan er en kristen etikers holdning til genmodificerede fødevarer, og hvad siger Bibelen om den slags? Sådan spørger en læser. Etikpanelets Ulrik Becker Nissen svarer her
Designerbørn, kunstig befrugtning og nye familietyper er noget af det, der etisk set interesserer de unge i dag mest, mener Det Etiske Råds formand. Rådet vil med en ny kampagne få skoleelever til at diskutere de valg, der træffes, når børn fødes med teknologiens hjælp
Med ny dna-teknologi håber internationale forsker- grupper at levendegøre en række uddøde fugle og kæmpepattedyr. Men selvom nye metoder kan gøre det muligt, er der ifølge danske forskere en række etiske advarselslamper, der blinker
Nationalt Genom Center kan snart være en realitet. Det kan revolutionere udviklingen af personlig medicin, siger fagfolk. Kritikere frygter, at borgernes data er for dårligt beskyttet, og at de ikke ved, hvad de personfølsomme oplysninger bruges til
Et flertal i Det Etiske Råd siger i en ny udtalelse ja til, at genteknologi med tiden kan tages i brug for at udrydde skadedyr og -planter. Men bevidst udryddelse skrider mod naturens orden, mener mindretallet
Det kan ændre naturen for evigt. Alligevel gør genteknologiens potentiale til at udrydde sygdom og hungersnød, at vi bør udvikle den, selvom det er risikabelt. Sådan lyder det fra ph.d.-stipendiat, der forsker i etikken bag teknikken
Når genteknologiens nye muligheder diskuteres, bliver glidebaneargumentet ofte bragt på banen. Det kan være et godt argument, men ofte begrundes frygten ikke tilstrækkeligt, mener eksperter
To patienter med alvorlige, arvelige sygdomme er åbne over for teknologi til genmodifikation. Bivirkningerne bliver næppe værre end min sygdom, siger en patient. Også fagfolk er positive
Danmark bør ikke benytte sig af revolutionerende genteknologi, der kan fjerne alvorlige, arvelige sygdomme i fosterstadiet, mener flertal i Det Etiske Råd. Men hvorfor sætte en grænse for, hvad vi kan, lyder det fra fortaler for den ny teknologi
Sundhedsminister Sophie Løhde (V) er glad for, at ministeriet kan tilføje cystisk fibrose til screeningsprogrammet, der tester nyfødte for nu 17 forskellige sygdomme
Sundhedsvæsenet vil nu tilbyde at screene alle nyfødte børn for den arvelige sygdom cystisk fibrose. Det er godt for de børn, som er syge, men det er ikke uden konsekvens, at vi screener for flere og flere sygdomme, lyder det fra eksperter