Danskerne stejler over manipulation af naturen

Miljøaktivister fra blandt andet Greenpeace demonstrerede i december foran EU-Kommissionen i Bruxelles. Med sig havde de en million underskrifter imod genmodificerede afgrøder, som de afleverede til den europæiske sundhedskommissær, John Dalli. Foto: Olivier HosletEPA.

Gmo-eksperter har ingen skrupler ved at få genmodificerede fødevarer i Danmark, men danskerne vil ikke have dem. De kan ikke lide tanken om mennesket som overlegen race

Én gensplejset majs- og én kartoffelsort er godkendt til dyrkning i EU, men ingen af dem dyrkes på dansk jord. Danmark vedtog ellers som det første land i verden en lov i 2004, Sameksistensloven, der skulle sikre det konventionelle og økologiske landbrug sideløbende med dyrkning af gensplejsede afgrøder.

Flertallet af danskere er nemlig skeptiske over for genmodificerede fødevarer. Eksperter ser ingen afgørende grunde til at stritte imod, men problemet for mange danskere er, at gensplejsning er voldsom manipulation med liv og natur.

En forbrugerrådsundersøgelse fra sommeren 2010 viser, at to ud af tre ville fravælge kød fra dyr fodret med gmo (genmodificerede organismer). En helt afgørende kilde til skepsis er ifølge undersøgelsen, at man finder det forkert at manipulere med naturen.

"Genmodificering er udtryk for, at mennesket er den overlegne race, og det har mange det rigtig svært med," siger Leif Schauser, videnskabelig koordinator på Interdisciplinary Nano-science Center ved Aarhus Universitet. Han har i mange år forsket i gensplejsning af planter.

"Det er et rent etisk spørgsmål for folk. Man har altid arbejdet med at krydse gener, men med traditionelle metoder kender man ikke præcist udfaldet. Ved gensplejsning er det fuldstændigt kontrolleret, og det gør det langt mere drastisk," siger han.

Ifølge Folmer Damsted Eriksen, der beskæftiger sig med risikovurdering af gmo'er for Fødevareinstituttet på Danmarks Tekniske Universitet, er mangel på viden en del af forklaringen på danskernes tilbageholdenhed. Det giver dem et andet syn på naturen end for eksempel biologer.

En undersøgelse fra november foretaget blandt 1002 danskere af FDB Analyse viser ellers, at man er mere skeptisk over for brug af gmo, når man ved mere om teknologien. Folmer Damsted Eriksen mener dog ikke, at man skal lægge for meget i undersøgelsen.

"Når man spørger direkte, om man kunne tænke sig genmodificerede fødevarer, vil alle typisk svare nej," siger han.

Fødevareminister Henrik Høegh (V) er positiv over for genmodificering. Det kan måske løse udfordringer med miljøet og en stadigt stigende befolkning på verdensplan.

"Jeg vil som liberal fødevareminister på ingen måde tvinge danskerne til at spise gensplejsede afgrøder. Men det er vigtigt, at vi har en åben holdning til, at teknologien på den lange bane måske kan hjælpe os," skriver han i en mail.

Det handler ifølge Ole Callesen, forskningschef på Institut for Havebrugsproduktion ved Aarhus Universitet, om, at danskerne skal se meningen med gensplejsning. Han har i et dansk-hollandsk projekt netop haft succes med at dyrke et genmodificeret æble, som æbleallergikere kan tåle.

"Der er en masse følelsesmæssigt i gensplejsning, så der er brug for gode eksempler som æblet, hvor man kan se, at det kan spille positivt ind på vores sundhed og være en fordel for mennesker. Det giver faktisk mening, at nogen kan spise et æble, som de ikke kunne før," siger han.

Det understøttes af Folmer Damsted Eriksen. Han mener, at det er et spørgsmål om, at forbrugerne kan mærke fordelene enten økonomisk eller sundhedsmæssigt.

"Den folkelige opbakning kommer først, når man giver dem noget, de gerne vil have. Men der vil gå mange år endnu, for problemet er, at de stramme regler i dag gør det for dyrt for producenterne at forsøge," siger han.

EU-Kommissionen har for nylig foreslået en ændring af det såkaldte udsætningsdirektiv, der giver landene mulighed for at begrænse gmo på eget område, men uden at kunne bruge sundhedsmæssige eller miljømæssige begrundelser. Den foreslåede ændring vil gøre det lettere at få godkendt genmodificerede fødevarer på EU-niveau, fordi medlemslandene får en bagstopper-regel.

Flere gmo-eksperter har også svært ved at se grund til begrænsninger. Leif Schauser peger på, at man med gmo kan producere mere for de samme penge, og at naturen vinder ved, at gensplejsede afgrøder mindsker behovet for at sprøjte.

"Den største ulempe er, at genmodificerede afgrøder kan skabe store økonomiske afhængighedsforhold til monopol-lignende firmaer som Monsanto, der er verdens førende producent af genmodificeret sæd. Men monopoler er jo set før," siger han.

Folmer Damsted Eriksen ser ingen problemer ved genmodificerede fødevarer, men erkender, at det er reelt med grundige risikovurderinger.

"Ligesom man kan lave gode ting med gensplejsning, kan man også lave dumme ting, men jeg kender ingen fødevarer, der bliver målt og vejet så meget som gensplejsede fødevareplanter," siger han.

indland@k.dk