Danmark skal hjælpe
Det er i høj grad Danmarks CO2-udledning, der skaber klimaflygtninge, mener Jørgen E. Olesen, professor i miljø på Aarhus Universitet og medlem af Det Etiske Råd
Vi har egentlig et større ansvar for klimaflygtninge end politiske flygtninge, fordi vores handlinger i Danmark og i Vesten er med til at sende dem på flugt. Havde det ikke været for Vestens enorme udledning af CO2, havde der jo ikke været det store antal klimaflygtninge. Danmark har haft stor gavn af og tjent mange penge på at udlede store mængder CO2. Men det er især de fattige lande, der mærker konsekvenserne i form af tørke, ekstreme vejrsituationer, oversvømmelse og følgesygdomme. Derfor er Danmark etisk forpligtet til at tage sin del af ansvaret og også tage imod klimaflygtninge.
LÆS OGSÅ: Skal Danmark tage imod klimaflygtninge?
Bruger Danmark ikke i forvejen rigeligt med penge på u-landsbistand og miljøforbedringer?
Nej. Ikke når man tager i betragtning, hvor rigt Danmark er, og hvor meget landet har tjent på at kunne afbrænde fossile brændstoffer. Vi skal hjælpe og tage imod klimaflygtninge. Desuden kan dansk industri tjene store penge ved at omstille sig til grøn energi før de andre.
Men vil det ikke betyde store flygtningestrømme rettet mod Danmark?
Det er selvfølgelig bedst, hvis klimaflygtningene kan hjælpes lokalt. Men er det ikke muligt, skal vi hjælpe dem til et anstændigt liv andre steder. Også hvis det betyder, at vi skal tage en del. Selvom Danmark bør gå forrest, må vi også erkende, at vi ikke kan tage imod alle flygtninge. Derfor er der i stigende grad brug for en ny international konvention, der kan sikre, at vi kan håndtere den voksende udfordring med klimaflygtninge globalt. Der er jo flere øgrupper, der allerede nu bliver oversvømmet. De befolkninger er vi nødt til at have flyttet. Og det kan kun sikres gennem internationale aftaler. For der er alt for mange flygtninge til, at et land kan tage imod dem alle.
Hvordan kan det koordineres?
Problematikken med klimaflygtninge kan jo i høj grad planlægges på forhånd modsat de politiske flygtninge. Med de politiske flygtninge kan det være svært at forudsige de samfundsomvæltninger, som sender dem på flugt. Her er det nemmere at forudsige, hvornår naturressourcerne bliver nedbrudt som følge af eksempelvis stigende temperaturer.