Grænserne rykker sig igen følger etikken med?

Flere støtter forskningen, der udelukkende foregår i en petriskål, og resultatet af sammenblandingen af menneskeceller og dyreæg bliver slået ihjel efter højst 14 dage – altså lang tid inden, der er kommet et levende menneske med dyriske kendetegn ud af det, lyder argumentet. - Foto: stock.xchng

Den teknologiske udvikling er nået dertil, hvor vi må forholde os til mulighederne i at blande menneskelig arvemasse og dyreæg, mener Det Etiske Råd, der nu nedsætter en ny arbejdsgruppe til formålet

Er det etisk forsvarligt at lade menneske og dyr smelte sammen i et æg, hvis det kan bidrage med viden til at helbrede en række alvorlige sygdomme?

Indtil for få dage siden havde Det Etiske Råd aldrig taget stilling til spørgsmålet. Det har ikke været relevant, for den form for forskning er forbudt i Danmark. Men nu har det britiske parlament tilladt forskningen i de såkaldte hybrider, og det har startet en debat i Det Etiske Råd, som på rådets årsmøde i dag efter al sandsynlighed munder ud i en egentlig arbejdsgruppe, der skal kigge på emnet.

Vi har indtil nu været imod denne form for kloning, og det vil kræve, at vi træder ud af den europæiske Bioetikkonvention, hvis vi skal følge briterne. Det er et stort skridt, men vi er nødt til at forholde os til udviklingen i synet på hybridforskningen, og der er både argumenter, der taler for og imod. Derfor er der behov for en seriøs debat, og den vil vi nu tage og komme med en endelig anbefaling, siger rådets formand, Peder Agger.

To af rådets medlemmer har allerede meddelt, at de støtter den kontroversielle forskning. Den foregår nemlig udelukkende i en petriskål, og resultatet af sammenblandingen af menneskeceller og dyreæg bliver slået ihjel efter højst 14 dage altså lang tid inden, der er kommet et levende menneske med dyriske kendetegn ud af det, lyder argumentet.

Andre medlemmer af rådet mener dog, at et menneskeliv allerede begynder ved undfangelsen. Celler i en petrisskål er altså også liv, og livet skal man ikke manipulere med. Slet ikke for at blande det med dyreliv.

Dermed udtrykker rådet de delte meninger, der også præger befolkningen i hele klonings-debatten, og som har præget den lige siden den første kloning af et frøæg i 1952. Ofte har debatten fået de store følelser frem i folk. Formentlig fordi det drejer som om to af livets allerstørste spørgsmål: Hvad er det, der gør os til mennesker? Og hvornår begynder livet?

Debatten handler dog i høj grad også om, hvor meget af vores moral og etik, vi vil ofre på det teknologiske fremskridts alter. Og der er tendensen klar, mener professor Torben Greve, der er prodekan for forskning på det Biovidenskabelige Fakultet i København: Vi er villige til at ofre mere og mere.

Der er nok ingen tvivl om, at forskningen i sammenblandingen af mennesker og dyr også er på vej til Danmark. Historien viser, at grænserne stille, men støt rykker sig i takt med, at vi diskuterer og afmystificerer de her områder, siger han og peger på, at det skabte et ramaskrig, da den første kvinde i 1977 blev kunstigt befrugtet ved hjælp af reagensglasmetoden og fødte en pige året efter. I dag bliver mere end fem procent af alle danske børn undfanget ved hjælp af netop den metode, og kritikken er vendt til glæde over at have den mulighed.

Det er bare ét eksempel på, at vi vender os til det, vi først anså som helt uhyrligt, i det øjeblik vi oplever, at de videnskabelige fremskridt faktisk kan hjælpe os og ikke fører til menneskeskabte uhyrligheder, siger Torben Greve.

Fremskridtet inden for hybridforskningen kan især bestå i ny viden om, hvordan vores stamceller kan påvirkes til at udvikle sig til eksempelvis nerveceller. Ved vi det, er gåden om nervesygdomme såsom Alzheimer og Parkinson måske løst. Der er dog ingen garantier for, at hybridforskningen munder ud i helbredende viden, og hvis den gør, sker det først om mange år, erkender genforsker og medlem af Det Etiske Råd, Thomas G. Jensen, der er en af fortalerne for, at forskningen i hybrider også bliver tilladt i Danmark.

Perspektiverne er så store, at vi er nødt til at gøre forsøget, siger han.

henriksen@kristeligt-dagblad.dk

bech-jessen@kristeligt-dagblad.dk