LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at dele artiklen

Glemt adgangskode? Klik her.

Hver femte dansker: Voldtægt kan være selvforskyldt

18 procent af danskerne mener, at et voldtægtsoffer selv har en del af skylden for voldtægten (Modelfoto)

(RETTET) 18 procent af danskerne mener, at et voldtægtsoffer selv har en del af skylden for voldtægten

RETTELSE: Den 22. januar kl. 08.13 udsendte Ritzau en rettelse til denne artikel. Ritzau trækker historien tilbage, da der er ikke er belæg for konklusionen i de tal, der ligger til grund for historien

Hvert år anmeldes omkring 500 voldtægter, og eksperter mener, at der bliver begået langt flere. Men hvis ofret har flirtet eller været udfordrende klædt, så bærer han eller hun selv en del af skylden.

Det mener knap en femtedel af danskerne ifølge en ny meningsmåling foretaget af YouGov for metroXpress.

LÆS OGSÅ: Politiker: Voldtægt og graviditet er Guds vilje

15 procent af de adspurgte siger, de er "enige", og tre procent er "helt enige" i, at "kvinder der går udfordrende klædt eller opfører sig flirtende, selv har en del af ansvaret, hvis de bliver seksuelt forulempet".

Den holdning er imidlertid "helt hen i skoven", hvis man spørger Birgit Søderberg, der er forstander for Kvindehjemmet og formand for Landsorganisationen af Kvindekrisecentre.

- Selvfølgelig har kvinder ret til at udtrykke deres køn og seksualitet på den måde, det nu engang passer dem, siger hun til metroXpress.

Birgit Søderberg understreger, at det er fint at diskutere, hvad kvinder kan gøre for at beskytte sig selv, men derfra og til at give kvinden ansvaret for, at hun bliver forulempet, er der et langt stykke, mener hun.

LÆS OGSÅ: Har kvinder selv et ansvar i voldtægtssager?

Søderberg får opbakning af privatpraktiserende psykolog Hanne Pedersen, der blandt andet arbejder med voldtægtsofre.

- Alle undersøgelser om voldtægtsofre viser, at det ikke nødvendigvis er hende i den lårkorte nederdel, det går ud over - det kan lige så godt være hende i regnfrakke og gummistøvler, fortæller Hanne Pedersen.