Hash dulmer problemerne

Hash betragtes af mange som en dejlig afslapning, men samtidig melder misbrugscentrene om, at hash i dag er den væsentligste årsag til, at unge søger behandling. – Modelfoto: Scanpix.

Hvis vores liv var perfekt, ville vi ikke ryge hash, siger Asger og Kent, der begge begyndte at ryge for at glemme deres problemer. De har nu fået hjælp af Næstved Ungdomsskole, der har indført et beredskab mod hash. Og for Kent er det lykkedes at stoppe

Asger var 13 år, da han første gang prøvede at ryge hash sammen med en klassekammerat. Han boede på det tidspunkt på en kostskole. Han kedede sig og havde konflikter med skolen. Men når han røg, forsvandt problemerne. Han grinede, slappede af og glemte hverdagen.

I dag er Asger 15 år. En kvik dreng med store blå øjne og karseklippet hår. Han flytter sig lidt uroligt på stolen i kontoret på Næstved Ungdomsskole, hvor han sammen med den jævnaldrende kammerat, Kent, har indvilget i at fortælle om, hvordan skolen har hjulpet med at tackle problemer med hash.

LÆS OGSÅ: Fri hash rammer svage hårdest

Forudsætningen er dog, at drengene optræder anonymt og under andre navne. For selvom hash i en by som Næstved kan skaffes meget let ved at ringe til et af byens hashbude, der bringer varen til døren og oven i købet giver rabat til faste kunder, så er stoffet også forbudt. Og et tidligere hashforbrug pynter ikke på cvet, hvis man senere skal søge en læreplads.

Asger fortæller åbent, at hans problemer hænger sammen med, at han har haft et svært liv. Han har ikke forbindelse med sin far, og han er blevet smidt ud af flere skoler på grund af sin opfarende adfærd. Asgers lærere fortæller om en dreng, der er lynende intelligent og kan score 7- og 10 taller i karakter trods meget fravær.

Klassekammeraten Kent begyndte at ryge hash som 14-årig. Også han oplevede det som en dejlig afslapning at kunne dele en joint med de lidt ældre kammerater. Men det, der begyndte som noget sjovt, endte med, at han ikke kunne falde i søvn uden at have fået den daglige ration hash, fortæller den unge teenager.

Asger og Kent er 2 af de 20 elever i Næstved Ungdomsskoles særlige erhvervsklasse. Skolen er heltidsundervisning for unge, der ikke kan profitere af folkeskolen. Efter forløbet lykkes det at udsluse halvdelen af eleverne til en ungdomsuddannelse. En del af eleverne har, som skolens afdelingsleder Dennis Mortensen udtrykker det, ondt i livet. I mange tilfælde er hash en måde at dulme problemerne på. Derfor besluttede skolen for to år siden at udarbejde en særlig beredskabsplan i samarbejde med den private hashcoach Christopher Schmitz. Det betyder, at skolens lærere ved præcis, hvad de skal gøre, hvis de støder på en elev, hvor højt fravær og koncentrationsbesvær giver mistanke om et hashmisbrug. De seneste 2 år er 10 elever med hashproblemer blevet hjulpet.

Vi har elever, der ikke kommer i nærheden af at ryge hash, og vi har elever med hashproblemer, som tidligere ikke fik hjælp. I dag tager vi en samtale med eleven og får afklaret, om den pågældende er interesseret i at gøre noget ved hashrygningen. Vi inddrager også forældrene og taler med dem om, at det er vigtigt ikke at være fordømmende. De færreste af vores elever vil gå ned på kommunens misbrugscenter, men de vil gerne arbejde med deres problemer her, hvor de kender de voksne og føler sig trygge, forklarer Dennis Mortensen.

LÆS OGSÅ: Politisk flertal vil skærpe hash-beredskab

Han understreger, at skolen ikke accepterer hashrygning på matriklen, men omvendt heller ikke smider elever ud, hvis de ryger i fritiden.

Hvis vi skal hjælpe de unge, er det afgørende, at de føler, at de kan være ærlige om deres hashproblemer, siger Dennis Mortensen.

Da Kent gik i 8. klassepå ungdomsskolen, bemærkede lærerne, at han blev mere sløv og havde mange pjækkedage. Nogle gange forlod han bare undervisningen. Andre gange var han så træt, at han lagde sig til at sove hen over bordet i klassen. Lærerne tog en samtale med ham. I begyndelsen var Kent ikke meget for at erkende, at han havde et problem med hash. Men det ændrede sig, da han mødte misbrugskonsulent Christopher Schmitz, som fortalte om den snigende dovenskab, der ofte er konsekvensen af længere tids hashrygning.

Jeg havde mest tænkt på hashpsykoser. Ikke at stoffet gjorde mig doven. Men Christopher fortalte os om hashhybler, hvor vaskekurven aldrig bliver tømt. Efter at jeg havde hørt det, fandt jeg ud af, at jeg selv var blevet doven. Lige pludselig kunne jeg stene i timevis, uden at der skete noget. Jeg fandt også ud af, at jeg var blevet afhængig af hash. Jeg begyndte at ryge alene og skulle have en joint, inden jeg gik i seng, fortæller Kent.

Allerede efter nogle få personlige samtaler med coachen besluttede han at stoppe.

I dag har jeg ikke røget et halvt år. Det er ikke svært, når man tænker på, hvad man gerne vil opnå med livet, lyder fra den 15-årige, der skal i lære som håndværker efter sommerferien. Som konsekvens af sin beslutning har han måttet skifte dele af kammeratskabskredsen ud.

Flere af mine venner ryger hver dag. Dem kunne jeg ikke være sammen med, efter at jeg havde truffet min beslutning. Jeg ville da gerne kunne ryge engang imellem, men det kan jeg ikke overholde. Derfor er jeg stoppet helt, siger han.

For Asger har det været meget sværere at stoppe hashrygningen. Han føler en indre uro i kroppen, og det har flere gange givet ham problemer, at han kan blive meget opfarende og hidsig. En læge har vurderet, at måske lider af ADHD, men han kan ikke tåle ADHD-medicin. Til gengæld dulmer hash hans indre uro.

Hash er for mig en selvmedicinering. Jeg kom på et tidspunkt hjem til min mor, og selvom hun skældte mig ud, fordi jeg havde røde øjne, så blev jeg ikke vred, som jeg ellers plejer. Hash hjælper mig, så jeg bedre kan styre mit temperament. Jeg har været hos psykolog. Det hjalp ikke, men det gør hashen. Og da jeg har problemer på det opholdssted, hvor jeg bor i øjeblikket, så tør jeg ikke slippe stoffet lige nu. Jeg er bange for at lave rav i den. Men jeg vil virkelig gerne stoppe på et tidspunkt, understreger Asger.

Dennis Mortensen fortæller, at selvom Asger ikke i øjeblikket føler det muligt at slippe hashen, så har han rykket sig.

I starten så du slet ikke, at hash gav dig nogle problemer. Det har du erkendt nu, og du har også nogle mål og drømme om, at du vil have en uddannelse, siger Dennis Mortensen henvendt til Asger.

Asger nikker og fortæller, at han drømmer om at blive politimand eller brandmand.

Drengene er enige om, at hashrygning ofte hænger sammen med personlige problemer

Hvis livet var lige så perfekt som tv, så ville man nok ikke begynde at ryge. Vi har ikke haft det så let som mange af de andre kammerater i folkeskolen. Hvis man har en normal hverdag og fungerer i skolen, så er der ikke mange, der ryger hash. Det er os, der har det lidt svært, der begynder at ryge, siger Kent, der ligesom Asger følte, at kammeraterne så ned på ham, da han gik i folkeskolen.

Selvom Asger og Kent har mærket de negative konsekvenser af hashrygning, er de ikke i tvivl om, at stoffet bør legaliseres.

I dag er det banderne, der tjener penge på hash. Det ville være bedre, hvis man kunne købe det på apoteket, lyder det fra Asger.

LÆS OGSÅ: Romantisering skader indsats mod hash

Afdelingsleder Dennis Mortensen mener, at der ikke nødvendigvis er kommet mere hash i Næstved end tidligere, men han møder en gruppe unge, der har det dårligere end før.

Hashen har altid været der. Men vi møder flere unge end tidligere, der har det svært. Samtidig er vi blevet mere opmærksomme på, at alle skal have en ungdomsuddannelse. Den udvikling lægger nok også et pres på nogle unge, siger Dennis Mortensen.

Asger og Kents navne er opdigtede. Kristeligt Dagblad kender deres rigtige navne.