LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at dele artiklen

Glemt adgangskode? Klik her.

Hævn er folkets ret

@Fotobyline:Tegning: Peter Hermann

Befolkningen og politikerne er hurtige til at råbe op, hvis de er utilfredse med domstolenes afgørelser i grove voldssager. Hævn er blevet legitimt, fordi vi ser os selv som utrygge og ukrænkelige individer, lyder forklaringen

Hvad skal straffen være for at slå et andet menneske ihjel? Det er i Danmark op til domstolene at dømme, men både politikere og befolkningen giver deres mening til kende i stigende grad om domstolenes afgørelser med et ønske hårdere straffe.

Begreber som hævn og retsfølelse har fået en renæssance, lyder det fra jurister og en filosof.

Senest har det vakt stor debat, at en 16-årig dreng blev idømt fire års fængsel for at have slået og sparket en tilfældig midaldrende mand til døde sidste år ved Aalborg Stadion og filmet resultatet med sin mobiltelefon. Flere politikere herunder statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) og borgere over hele landet har offentligt kritiseret, at drengen ikke fik en hårdere straf.

Over 50.000 danskere har gennem det sociale netværk på internettet Facebook samlet sig i flere forskellige debatgrupper i protest over dommens udfald, og der er oprettet særlige hjemmesider til underskriftsindsamling mod dommen.

Udviklingen bekymrer jurister og strafferetseksperter, der mener, at det i dag er blevet helt legitimt blandt offentligheden at straffe for straffens skyld.

Ifølge strafferetsekspert dr.jur. Eva Smith, der er professor ved Københavns Universitet, reagerer vi uden helt at gennemtænke situationen, når lysten til hævn styrer vores krav til straf. Hun advarer mod et mere utrygt samfund, hvis folkestemningen breder sig ud til landets retssale og bliver til retspraksis.

Eva Smith minder om, at årsagen til, at samfundet tager over efter en kriminel handling, blandt andet er, at man vil forhindre selvtægt og følelsesladet straf.

Man gør et voldeligt overgreb til en sag mellem gerningsmand og samfund, så samfundet på en og samme gang opdrager gerningsmanden og straffer vedkommende under kontrollerede forhold.

Ingen bliver bedre mennesker af at blive straffet hårdt. Tværtimod. Vi er nødt til at huske på, at det vigtigste må være, at gerningsmanden ikke begår ny kriminalitet. I stedet for at straffe hårdere skal vi forsøge at gøre gerningsmanden til et bedre menneske. Det er nemt at give efter for følelserne, men vi skal holde hovedet koldt, siger hun.

Eva Smith refererer samtidig til flere undersøgelser, der viser, at menigmands forhold til en straflængde ændrer sig radikalt, i det øjeblik han eller hun får fuld indsigt i en given sag. Der er lavet flere forsøg, der viser, at så snart vi kender en sag til bunds med alle detaljer, beviser og øvrige omstændigheder, så ville vi dømme mildere end de juridiske dommere gør.

Derfor skal politikerne også passe på med at løbe efter en folkestemning uden kendskab til detaljerne i sagen. Det er

stemmefiskeri. De burde i stedet sikre bedre oplysning, så vi ikke ender i disse følelsesladede diskussioner, siger hun.

I sidste uge trykte flere medier et læserbrev fra moderen til en 15-årig dreng, der blev dræbt sidste år i Århus, mens han var midt i en knallert-køretime. Drengen blev kørt ned af en spritbilist og døde på stedet.

Læserbrevet blev trykt dagen før, retssagen mod den tiltalte blev indledt, og Morgenavisen Jyllands-Posten havde valgt at rydde forsiden til læserbrevet. Heri undrer moderen til den dræbte sig over, at retten ikke vælger en nævningesag, så tiltalte kan idømmes maksimumstraf for uagtsomt manddrab på otte år, men i stedet kører den som en domsmandssag, hvor højeste straf er fire år. Hun har fået at vide, at der skal være plads til, at noget værre kan ske. Men hvad er værre, end at vores uskyldige søn blev dræbt? spørger hun retorisk i læserbrevet.

Det ved den konservative folketingspolitiker Helge Adam Møller heller ikke. Han var som partiets retsordfører i 2002 med til at sammensætte den strafpakke, der gav mulighed for markant højere straffe for vold og voldtægt.

Helge Adam Møller mener, at hævn-aspektet, som han hellere vil kalde for retsfølelsen, er et helt legitimt aspekt at straffe ud fra, og det var faktisk en af grundene til, at regeringen med justitsminister Lene Espersen (K) i spidsen fremlagde strafpakken i sin tid.

Jeg tror, det ligger dybt i os alle, at hvis man bliver slået til lirekassemand, skal den, der har gjort det, føle en hård konsekvens på sin egen krop. Det er ikke politisk korrekt at sige det, men sådan har vi det, siger Helge Adam Møller.

Forud for strafpakken i 2002 havde der været en række voldsomme sager, husker Helge Adam Møller, hvor uskyldige og tilfældige mennesker var blevet dræbt af vanvittige spritbilister.

Vi putter Kurt Thorsen seks år i fængsel for økonomisk kriminalitet, men lader en hensynsløs og afstumpet spritbilist slippe med to år for uagtsomt manddrab. Det støder i hvert fald min retsfølelse. I sådanne tilfælde synes jeg, det er vigtigere at tage hensyn til offeret og de pårørende. De vil have nemmere ved at komme videre i livet, hvis straffen står mere mål med forbrydelsen, siger han.

Men hvorfor lægger vi i 2008 mere og mere vægt på hævn?

Ifølge filosof, dr.phil. Ole Thyssen, professor ved Copenhagen Business School, er der særlig to årsager til, at hævnmotivet er en stor del af den almindelige folkestemning i dag. Den ene er, siger han, at der hersker en idé om, at det offentlige rum er langt mere utrygt nu end for bare 10-15 år siden. Medierne fortæller aldrig om alt det, der ikke sker, men om de 10 daglige ulykker.

Det får folk til at tro, at grov vold og voldtægt er allestedsnærværende, og det giver os en overdreven opfattelse af, hvor voldeligt og utrygt samfundet er. En enkelt begivenhed får en symbolsk effekt. Utrygheden lever i et kredsløb mellem politikere, befolkningen og massemedierne, og det forstærker forestillingen om, at det er farligt at gå på gaden, siger han.

Den anden væsentlige årsag til udviklingen er, at alle i dag tager sig ret til lykke og respekt, forklarer Ole Thyssen. Projekt-mig lever i bedste velgående. Vi er ikke længere én samlet masse, men unikke individer.

Sker der noget med os, anser vi det for at være en uoprettelig skade. Jesu budskab om, at hvis nogen slår os, skal vi vende den anden kind til, er dybt provokerende i dag. Jo mere individ-orienteret vi bliver, jo mere raser vi, når vores livsprojekt krænkes, siger han.

Og det er blandingen af en stigende utryghed og kravet om anerkendelse og respekt for hver enkelts livsprojekt, der er med til at fremme kravet om hævn, mener Ole Thyssen.

Jeg tror, at hævnmotivet er kommet for at blive, for det kræver enorm selvbeherskelse og civilisation at holde hævnmotivet i kort snor, siger han.

duus@kristeligt-dagblad.dk