10 vigtigste ting at vide om dødsstraf

Rummet hvor staten Indiana, USA, den 11. juni 2001 henrettede bombemanden fra Oklahoma City, Timothy R. McVeigh med en dødelig indsprøjtning. Foto: .

Det er retfærdigt at henrette seriemordere, mener fortalere for dødsstraf. Nej, det strider mod menneskets basale ret til liv, hævder modstanderne. Vurder selv argumenterne for og imod dødsstraf

1. Dødsstraf i Danmark
Danmark afskaffede dødsstraffen i 1930. På det tidspunkt var det 38 år siden, Jens Nielsen i 1892 som den foreløbigt sidste var blevet henrettet ved økse for brandstiftelse og drabsforsøg.

I årene efter 2. Verdenskrig genindførte Danmark dødsstraffen midlertidigt. En særlov med tilbagevirkende kraft gjorde det muligt at straffe forbrydelser begået under den tyske besættelse 1940-45. 46 personer blev på den baggrund henrettet af frivillige politifolk.

Dødsstraffen blev fjernet fra den danske militære straffelov i 1978.

2. Dødsstraf i verden
I dag fastholder 58 af verdens 197 lande dødsstraffen. 9 lande dødsdømmer kun for særligt grove forbrydelser eksempelvis forbrydelser imod den militære straffelov. 34 lande afstår fra at bruge dødsstraf, selvom deres lovgivning tillader det. I 96 lande er dødsstraffen helt afskaffet for alle forbrydelser.

I Europa er Hviderusland det eneste land, der for nylig har udført en dødsdom. Det skete i 2010, da to borgere blev henrettet.

3. Lande med flest henrettede
Selvom lovens strengeste straf bliver eksekveret i færre lande end tidligere, lever mere end halvdelen af klodens befolkning stadig i områder, hvor dødsstraf praktiseres.

De fem lande, der udførte flest henrettelser i 2010, er ifølge Amnesty International Kina med minimum 1.000 henrettede, Iran med 252, Nordkorea med 60, Yemen med 53 og USA med 46 henrettede.

4. Argumenter for dødsstraf
Gengældelse eller forebyggelse ligger ofte bag argumenterne for dødsstraf. En del af dødsstraffens fortalere vil hævde, at det er en retfærdig gengældelse at henrette for eksempel seriemordere. Andre vil fremhæve straffens afskrækkende effekt i befolkningen.

Næsten to tredjedele af USA's befolkning finder argumenterne for dødsstraf gode nok. En Gallup-undersøgelse fra 2011 viser i hvert fald, at 61 procent af landets indbyggere fortsat bakker op om brugen af dødsstraf for mord.

LÆS OGSÅ: Hvad er der egentlig galt med dødsstraf?

5. Argumenter imod dødsstraf
Retten til liv er en grundlæggende menneskerettighed som henrettelser strider imod, mener modstandere af dødsstraf. Desuden bekymrer det mange, at der er en risiko for at dødsdømme uskyldige. En del dødsdømte i USA er blevet frikendt på baggrund af DNA-prøver.

Samtidig er det problematisk at straffe med en uigenkaldelig hård straf, når den forebyggende virkning ikke er større, siger modstanderne.

6. Hvad mener religionerne?
Religionerne har meget forskellige svar på spørgsmålet om dødsstraf. Også inden for den enkelte religion er der delte meninger om, hvorvidt dødsstraf er en god idé.

Kristendommen er ingen undtagelse, og der findes både modstandere og fortalere for dødsstraf. I dag argumenterer de fleste dog imod henrettelser på grund af principper om næstekærlighed, tilgivelse og nåde.

Stater, der henholder sig til islamisk lovgivning, accepterer i vid udstrækning dødsstraf. I lande med sharia-lovgivning kan henrettelsen foregå offentligt med det formål at afskrække og advare.

I de østlige religioner findes der ingen overordnet holdning til emnet. Både hinduismen og buddhismen prædiker ikke-vold. På trods af dette er dødsstraf praksis i for eksempel Indien, Thailand og Kina, der har et stort antal hinduister eller buddhister i befolkningen.

LÆS MERE: Dødsstraf ifølge religionerne

7. Forbrydelser, der fører til dødsstraf
Mord er en forbrydelse, som mange steder kvalificerer til dødsstraf. Men også majestætsfornærmelse, vold mod forældre, trolddom eller tyveri kan i dag straffes med døden forskellige steder i verden. I Kina straffes særlig grov økonomisk kriminalitet også med døden, ligesom narkotikakriminalitet og homoseksualitet kan medføre den hårde straf.

8. Nuværende henrettelsesmetoder
De mest anvendte henrettelsesmetoder i dag er skydning og hængning. I USA benytter stater med dødsstraf sig primært af indsprøjtning af dødelig gift.

Derudover straffer flere lande med halshugning, gas eller elektricitet. Flere steder, herunder Iran, Yemen og Saudi Arabien, kan man ifølge lovgivningen straffe med stening.

9. Ældre henrettelsesmetoder
I ældre tid var dødsstraffen mange gange ledsaget af tortur. Metoder som kogning, afbrænding på bål, korsfæstelse, radbrækning, afhugning af lemmer eller henrettelse ved elefant, medfører forfærdelig lidelse, inden døden indtræffer.

I forbindelse med den franske revolution opfandt man gulliotinen, der skulle være et effektivt modstykke til fejlslagne henrettelser. Siden revolutionen i 1789 er i alt cirka 4.600 mennesker blevet guillotineret i Frankrig heraf 23 fra 1956 til 1977.

10. Hjemmesider
Etik.dk's tema om forbrydelse og straf, Amnesty Internationals rapport om dødsstraf 2010 (engelsk), Amnesty International om dødsstraf, Den Store Danske om dødsstraf, Wikipedia om dødsstraf,