Vi køber og smider væk, fordi vi kan
forbrug Gunna Christiansen, dr.med., professor og medlem af Det Etiske Råds arbejdsgruppe Fødevarer, klima og etik, tror ikke, at den almindelige forbruger tænker på konsekvenserne af mad- og møbelspild
Hvorfor smider vi så meget ud – både mad og møbler – som egentlig stadig kan bruges?
"Jeg tror, det er meget individuelt. Men den logiske forklaring er, at vi har råd til det. Har vi for eksempel råd og lyst til nyt køkken, køber vi det. Folk i Danmark vil gerne bo pænt og går meget op i, at det er hyggeligt i modsætning til mange andre steder i verden. Det er en livsstil, og for nogen betyder det, at de skifter meget ud. Det behøver ikke nødvendigvis at være et etisk problem, fordi folk er gode til at aflevere deres ting til genbrug."
LÆS OGSÅ:Hvorfor smider vi så meget ud?
Men det må være en kæmpe belastning for klimaet, at så meget mad og så mange møbler ryger i containeren. Hvorfor tænker vi ikke mere på klima og miljø?
"Det er rigtigt, at vi bruger mere træ og mere energi på at fabrikere tingene, når de hele tiden skal udskiftes, og det belaster naturligvis klimaet. Jeg tror bare ikke, den enkelte tænker, at det påvirker klimaet, når de køber en ny sofa. Så længe man ikke fra politisk side sætter spørgsmålstegn ved forbrugeradfærden, er det svært at se, at der kommer en ændring. Man kan selvfølgelig regulere forbruget med højere skatter, men folk bør oplyses om, at deres forbrug er en klimabelastning. Vi ser, at de fleste nu er meget mere bevidste om deres strømforbrug. Men der har ikke været en debat om, at man skal lade være med at udskifte sit tøj så hurtigt. Mange tænker ikke i de cirkler."
LÆS OGSÅ:Kogebog skal hjælpe danskerne med at spise op
Ifølge organisationen Landbrug og Fødevarer smider vi mad ud for 16 milliarder kroner om året. Er det noget, vi kan eller skal gøre noget ved?
"16 milliarder kroner er en stor belastning. Det er meget individuelt, hvor meget man er opdraget til ikke at smide ud og bruge resterne, der bliver tilovers. Ud over familierne mener jeg også, at vuggestuer, børnehaver og skoler har stor betydning i forhold til at præge vores holdning til forbrug. Opdragelse i husførelse og udnyttelse af madvarer er nedprioriteret i undervisningen. Mange værdsætter ikke, at man faktisk kan lave billig mad og få den til at række længe. Har man råd til det, tænker man ikke over det."
LÆS OGSÅ:Mad for milliarder smides ud
"Man er nødt til at vænne befolkningen til at bruge tingene, til de er slidt ned og spise maden op. Men det er nemmere at få folk til at forbruge mere end mindre."