Vi er lullet ind i en forbrugerhabitus

Da Berit Viuf tidligere på året skulle indrette en hyggekrog til sine børn, fandt hun alle møblerne brugt. – Foto: Leif Tuxen.

I et helt år må freelancejournalist Berit Viuf ikke købe nye, materielle ting

Dynerne var det sidste, hun købte. Fakturaen fra dynebutikken stammer fra april 2012 og vidner om den foreløbig sidste dag i Berit Viufs gamle forbrugsliv. Efter den dag besluttede hun nemlig, at hun i et helt år ikke ville købe nye, materielle ting. Manglede hun noget, måtte hun se, om hun kunne købe det brugt eller selv lave det. Eller måske helt undvære det. Lige med undtagelse af undertøj, strømper og løbesko, som hun ikke havde lyst til at købe brugt.

I dag, otte måneder senere, holder hun stadig stand. Den 41-årige freelancejournalist har inviteret indenfor i sit rækkehus på Østerbro i København, hvor hun bor sammen med sine to teenagebørn og to katte.

LÆS OGSÅ: Mådehold danner mode efter 10 års overforbrug

Jeg synes grundlæggende, jeg har, hvad jeg skal bruge. Og så bor jeg i et område, hvor forbruget er højt. Folk shopper og får nye gadgets i ét væk, og hvis der kommer en ny og smartere mobiltelefon, skal de selvfølgelige have den. Vi er blevet lullet ind i en forbrugerhabitus, og jeg kunne godt tænke mig at undersøge, om det kunne lade sig gøre for mig i et år ikke at købe noget nyt, forklarer Berit Viuf om sit projekt.

Fordi hun er alene med sine børn, har hun altid været vant til at tænke over, hvad hun bruger sine penge på, så det var ikke af økonomiske årsager, hun besluttede sig for at afstå fra at købe nyt.

Det her er bare et lille fjollet projekt for mig selv. Som sådan er jeg ikke imod forbrug, men jeg mener, vi har en forbrugs- og væksttankegang, som vi skal være påpasselige med. Alt skal hele tiden være større. Vækst er godt og en stærk drivkraft, hvis man for eksempel bruger den til at forske i nye, bæredygtige løsninger, som er til gavn, mens hvis det er vækst for vækstens skyld, får vi et problem. Man ser igen og igen folk efter en livskrise eller en sygdom få en anti-materialistisk åbenbaring, hvor de finder ud af, at det er det indre og det åndelige, der virkelig tæller, siger hun.

Børnene bor på førstesalen i det hyggelige hus. På deres etage manglede der dog en hyggekrog, hvor de kunne sidde og læse og se tv. Men grundet den nye pagt kunne det ikke komme på tale at købe nye møbler. Derfor søgte Berit Viuf på Den Blå Avis, hvor hun både fandt et gulvtæppe, en sofa og et bord alt sammen brugt. I løbet af de otte måneder er der ligeledes blevet købt andre genbrugsting til hjemmet, når der har været behov for det.

Det gør også nogle gange livet lidt besværligt. Jeg havde en lampe, der blev smadret, og havde brug for en ny, og det tog mig rigtig lang tid at finde en brugt, jeg kunne lide. Der havde det selvfølgelig været langt lettere, hvis jeg bare havde kunnet tage i IKEA. Men det gode er jo så, at jeg tit ender med at finde frem til noget, som er mere interessant end det masseproducerede, mener Berit Viuf, der som regel er blevet godt tilfreds med de brugte ting.

For eksempel stammer den fine glasdør ind til stuen fra en tidligere telefoncentral i København. De gode historier, som knytter sig til de brugte ting, giver også en ekstra værdi, synes hun.

Selvom hun har lavet en klar aftale med sig selv om ikke at købe nyt, har der alligevel været nogle situationer, hvor hun har været lige ved at trække dankortet frem.

Det største problem ved mit projekt er egentlig at huske det. Det at forbruge sidder så dybt i os, og har vi brug for noget, så køber vi det bare.

En enkelt gang har hun dog været nødt til at bryde sit eget reglement. Som freelancejournalist får hun hurtigt skabt nogle voksende papirbunker på spisebordet, som også er hendes arbejdsbord. Og hun havde efterhånden et stort behov for nogle arkivkasser, hvor hun kunne gemme bunkerne væk.

Men jeg kunne ikke finde brugte kasser, der passede i størrelse, så der endte jeg altså med at købe nogle i IKEA, siger hun.

Økonomisk har det ikke gjort den store forskel, at hun ikke må købe nye ting. Hun har ikke fået flere penge end før.

Nogle gange kan det faktiske være dyrere at købe brugte kvalitetsting med det rigtige retro-look, end det vil være at købe dem i de billige møbelvarehuse, siger hun.

Julen er netop overstået, og Berit Viuf både fik og gav gaver. Og det har ikke været sådan, at hendes dogmeregler skulle tvinges ned over venner og familie. Flere af gaverne fandt hun dog brugt eller lavede selv. Blandt andet nogle historiske og godt brugte københavnske gadelamper, som hun selv har skiftet fatning på og sat i stand og foræret til folk.

Og så jeg fandt et par brugte snowboardstøvler til min søn, men havde jeg ikke kunnet det, havde han nok fået en gave, som var købt ny.

Undervejs i sit projekt er Berit Viuf blevet overrasket over, hvor mange positive tilkendegivelser hun har fået fra sine omgivelser. Personligt regner hun dog ikke med at revolutionere verden med sit dogme.

Engang troede jeg, at forbrugerne har magt, men det tror jeg ikke længere. Det er jo et helt paradigme, der skal vendes, så det skal være mere organiseret, hvis det skal fungere. Efterhånden tror jeg mere på lovgivning og økonomiske sanktioner end på forbrugerens magt, siger Berit Viuf.

Om fire måneder er det april igen, hvor hun i princippet vil kunne gå tilbage til sit gamle liv. Hendes eget gæt er, at hun ender med en mellemting mellem det gamle og det nye.

Jeg vil fortsat tænke i de baner, men jeg vil nok være knap så asketisk. Dog har jeg besluttet mig for, at hvis jeg køber noget nyt tøj, skal jeg aflevere noget af det gamle til genbrug. De fleste mennesker vil gerne være miljøvenlige, økologiske og gode, men undersøgelser viser, at det ofte bliver ved tanken. For mig er det rart at prøve virkelig at handle i overensstemmelse med de holdninger, jeg har. Men jeg er ikke hellig, og i sommer tog jeg flyveren til Berlin, siger Berit Viuf.