Robotter kan mindske madspild

Jo friskere fødevarerne er, når de kommer til butikkerne, desto større er sandsynligheden for, at den bliver solgt og spist, for den rammer sidste salgsdag og ender som affald. – Foto: .

Vi smider en fjerdedel af den mad, vi køber, ud. Nye holdninger og ny teknologi kan mindske affaldsbjergene fra køkkenerne

At det er uetisk og alt andet end bæredygtigt at smide spiselig mad ud, er ingen vel uenige i. Men hvad er grunden til, at vi alligevel smider så meget mad væk? Er det fødevarekæderne, der tvinger os til overforbrug i samarbejde med reklamebranchen? Er vi blevet ukritiske madsnobber? Eller har maden slet og ret for kort holdbarhed?

Problemet handler om holdninger, markedsmekanismer og købekraft. I den vestlige verden spiller det selvfølgelig ind, at vi har råd til at smide mad væk, men vi kasserer også mad, fordi vi tror, at det er nødvendigt på grund af madens holdbarhed. Men sådan er det ofte ikke.

LÆS OGSÅ: Mad fra skraldespanden kunne mætte tusinder

Betragtningen kommer fra Jan Ola Strandhagen, forsker og logistikekspert ved Sintef, der er Skandinaviens største uafhængige forskningscenter. Han er en af dem, der gerne vil gøre noget ved det voksende affaldsbjerg fra køkkenerne.

Det har han også god grund til: Ifølge tal fra den britiske forsker og forfatter til bogen Waste (Spild) Tristram Stuart smides 20 til 40 procent af alle frugter og grøntsager væk, før de når butikshylderne hovedsagelig fordi varerne ikke opfylder forhandlernes krav til æstetik. Derudover kommer den mad, som privatpersoner og restauranter smider ud.

En halvering af madaffaldet fra forbrugerne vil kunne løfte de sultramte ud af underernæringens svøbe, mener forskeren.

Den gode nyhed er, at en tredjedel af verdens madforsyninger kan reddes, før de når affaldsbunkerne. Store dele af denne mad kan udnyttes ved hjælp af ny teknologi og holdningsbearbejdelse. Det skylder vi samfundet, siger Strandhagen.

LÆS OGSÅ: Hvorfor smider vi så meget ud?

Når Sintef-forskerne tager kampen op mod madspild, bruger de redskaber som logistik, beregninger, robotisering og nye måder at tænke vareforsyning på.

Hovedudfordringen er at sikre, at maden ikke bruger sin holdbarhed op, mens den ligger på lager eller bliver transporteret mellem A, B og C.

Jo friskere fødevarerne er, når de kommer til butikkerne, desto større er sandsynligheden for, at de bliver solgt og spist, før de rammer sidste salgsdag og ender som affald.

Der er allerede udviklet teknologi, som er nødvendig, hvis vi skal kunne styre fødevareleverancen optimalt, og den benyttes allerede i en række industrier.

Det nye er, at det er så billigt at tage den teknologi i brug, at det ikke vil påvirke madvarepriserne i daglig-varehandlen i nævneværdig grad, siger Strandhagen.

Mere avancerede produktionssystemer kan også være med til at reducere affaldsbjergene: Robotter, som kan lave pakninger i forskellig størrelse i den samme produktionslinje, er blandt de løsninger, som forskerne foreslår. Tidligere var også det en omkostningstung affære, men nu styres robotterne med teknologi, som ikke er dyrere end den, der findes i en smartphone.

Familier består af alt fra en person plus kat til familier med to generationer under samme tag. Derfor vil det være naturligt, at varer i højere grad pakkes i forskellig størrelse efter behov og efterspørgsel, siger Strandhagen.

TEMA: Forbrug

Men for at udnytte denne teknologi er der brug for mere information om, hvad forbrugerne ønsker, og hvilke mængder af mad de køber.

Hvis dagligvarehandlen delte den viden, den har om kundernes indkøbsmønstre og ikke mindst om, hvor meget mad der havner i dens egne affaldscontainere, ville det være muligt at producere fødevarer med kirurgisk præcision, siger Jan Ola Strandhagen.

Sidst, men ikke mindst, ville denne information også kunne påvirke logistikken, som styrer, hvornår hvor og i hvilke mængder de forskellige varer leveres til butikkerne. Som det er i dag, er det transportøkonomi og ikke efterspørgsel, der styrer varedistributionen. Lastbilerne fyldes med så mange varer som muligt og leveres til dem, der står på modtagerlisterne uafhængigt af, hvilke varer butikkerne mangler.

Strømmen af informationer mellem de forskellige led befinder sig dermed meget langt fra forskernes idealer.