Penge bestemmer magten i ægteskaber

Modelfoto. Foto: Ritzau Scanpix/Iris

Ny afhandling peger på, at jo mere den enkelte ægtefælle tjener til familien, jo større er indflydelsen på familiens forbrug og anvendelse af fritiden

I gennemsnit bruger gifte mænd og kvinder omtrent lige mange af parrets fælles penge på personligt forbrug. Men jo højere løn den enkelte ægtefælle har, jo større magt vil vedkommende have over, hvordan såvel penge som tid skal forvaltes i familien.

Det konstaterer cand.polit. Mette Gørtz fra Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut. Hun har forsket i familiers fritid, hjemmearbejde og forbrug og forsvarer på fredag en ph.d.-afhandling om emnet.

– Der ser ud til at være en sammenhæng mellem den enkelte ægtefælles timeløn, og hvordan familien bruger penge og fritid. Resultaterne tyder på, at den, der tjener den højeste løn, har den største indflydelse i familien. En mulig forklaring er, at den anden har mest at miste, hvis ægteskabet går i stykker. Tilsvarende viser undersøgelser, at den ægtefælle, som er ældst, har relativt mindre magt. Det kan skyldes, at vedkommendes mulighed for at indgå i et nyt ægteskab i gennemsnit er relativt dårligere, forklarer Mette Gørtz, som har lavet analysen i samarbejde med professor Martin Browning fra Københavns Universitet og blandt andet baserer sin forskning på en omfattende tidsanvendelsesundersøgelse fra So-cialforskningsinstituttet.

Udenlandsk forskning har tidligere peget på en sammenhæng mellem den enkelte ægtefælles løn og den deraf følgende indflydelse på forbrug. Det nye er imidlertid, at tid og forbrug er kædet sammen. Penge, indflydelse på forbrug og indflydelse på fritid følges ad, viser den danske undersøgelse.

– Denne analyse er selvfølgelig langtfra hele forklaringen på, hvorfor folk gifter sig, som de gør, og handler, som de gør i ægteskabet. Men i løbet af de seneste 20 år er forskere blevet mere opmærksomme på ikke kun at se på familier som en enhed, men også som enkeltindivider, der kan have modsat-rettede interesser, siger Mette Gørtz.

Michael Svarer er lektor ved Institut for Økonomi på Aarhus Universitet og har forsket i, hvilke faktorer der skaber stabilitet i et ægteskab. Han konkluderer, at jo flere penge manden tjener, jo mindre er risikoen for skilsmisse. Derfor tvivler han på, at der skulle være en direkte sammenhæng mellem indtjening og magt i ægteskabet.

– Jeg har svært ved at tro, at ægteskaber, hvor mændene har mest magt, samtidig er de mest stabile. Det giver også magt at påtage sig opgaver som børnepasning og madlavning, siger Michael Svarer.

Ud fra 17 års praktisk erfaring som parterapeut giver Christine Byriel, leder af Psykoterapeutisk Institut i Århus, imidlertid Mette Gørtz ret.

– Det er mit klare indtryk fra de par, jeg har arbejdet med, at hvis indkomsten er meget skævt fordelt, viser det sig i dagligdagen, skaber ubalance i forholdet og øger risikoen for skilsmisse. Hvis det måske kun er den ene, der ejer huset, kan det let føles, som om den anden lever på ægtefællens magtterritorium. Omvendt kan den part, som har tjent det hele og deler det med ægtefællen, frygte at miste halvdelen i tilfælde af skilsmisse, forklarer Christine Byriel.

mikkelsen@kristeligt-dagblad.dk