Når nydelse kommer før ydelse
Nydelsen er blevet en ret, som de fleste gør krav på, men det er et luksusfænomen, som ikke kan blive ved, mener eksperter
"God kaffe giver livet et løft," står der på en af plakaterne, som hænger i kaffebaren Risteriet. Bagerst i butikken i det centrale København er kaffekværnen i gang med at male ristede, mørkebrune bønner, mens duften af frisklavet kaffe breder sig i den lille butik.
Specialbøger om kaffebrygning og smarte kaffemaskiner står ved siden af disken, hvor menukortet byder på mere end 30 forskellige slags kaffe. I butikken sælger de kaffemaskiner til hjemmet, som koster op mod 40.000 kroner, og kaffebønnerne sælges grønne, så kunderne selv kan riste dem.
LÆS OGSÅ: Livsnydelse er blevet hvermandseje
Her i Risteriet er kaffe ikke bare kaffe.
43-årige Peter Klausen, der arbejder med it-sikkerhed, er en af kaffebarens stamkunder. Han har taget plads ved vinduet ud mod gaden og har netop købt sig ikke bare en kop almindelig sort kaffe, men en cappucino latte med dobbelt espresso af specialristede kaffebønner. Pris 30 kroner.
"Jeg kommer her for at forkæle mig selv, for det at drikke kaffe er blevet en oplevelse for mig. Det giver mig ro og velvære, og når jeg sidder her med min kaffe, er det næsten lige så godt som at tage på ferie til Rom," fortæller han, mens han rører det hvide mælkeskum ud i den cremede kaffe og tager den første slurk.
Peter Klausen fortæller, hvordan han indtil for et par år siden ikke brød sig om duften eller smagen af kaffe, men da han først smagte en kop i Risteriet, fik han øjnene op for kaffe. I dag har han købt en espressomaskine til 12.000 kroner og kværner selv sine kaffebønner, for som han siger, er kaffe blevet en af de små vigtige ting i hans liv.
Ifølge Ole Thyssen, professor i filosofi ved Handelshøjskolen i København, er gourmet-kaffemarkedet et af mange eksempler på, hvordan danskerne er begyndt at dyrke tilværelsens mere behagelige sider og vægte det forfinede og oplevelsesrige.
"Hvor man før drak en pilsner eller en kop sort kaffe, så er der i dag alle mulige former for specialøl og kaffesorter. Vi udvikler og raffinerer det, så det at spise og drikke bliver en oplevelse og en hel sansekultivering," siger han.
I dag er der sket en intensivering af nydelsen i samfundet, og prioriteterne har ændret sig i de seneste år. Danmarks Rejsebureau Forening melder om, at antallet af rejser er steget i det første kvartal af 2011 sammenlignet med sidste år. En ny undersøgelse foretaget af analysefirmaet Novus for internetbanken Nordnet bekræfter også danskernes rejselyst. Resultatet af undersøgelsen viser, at danskerne først og fremmest forbinder rigdom med at kunne rejse ud og opleve verden, og ifølge undersøgelsen placerer det danskerne på en førsteplads som Nordens livsnydere. Et andet eksempel er tal fra Danmarks Statistik, som viser, at danskerne bruger 70 procent flere penge på køkkengrej end i midten af 1990'erne.
Det er nogle af årsagerne til, at danskerne er blevet en befolkning af livsnydere. Samtidig er forholdet mellem at yde og nyde blevet forrykket, for jo rigere samfundet er blevet, jo større plads har nydelsen af livets goder og ønsket om 'det gode liv' fået.
"Indtil nu har der været en sammenhæng mellem at yde og nyde, for vi har været vant til, at man skal yde, før man kan nyde. Men i dag er der kommet meget større fokus på nydelsen. Det handler om, at man har lov til at nyde, hvad enten man yder eller ej. Nydelse er blevet en ret. Den har traditionelt været overklassens privilegium, men nu er den blevet allemandseje," siger Ole Thyssen.
Også Henrik Jensen, lektor ved Institut for Kultur og Identitet på Roskilde Universitet, er bekymret for, at danskerne betragter nydelsen som en rettighed. Han mener, at der er sket et skred i holdningen til at arbejde og gøre sig fortjent til den luksus, som en charterferie, nyt boliginventar eller et cafébesøg traditionelt har været. I velfærdssamfundet bliver de offentlige ydelser noget, man gør krav på, mens der ikke er nogen, der føler sig ansvarlig for at bidrage til dem.
"Vi er gledet væk fra en forestilling om, at det er pligten, der driver værket, til, at det er rettigheder, der driver værket. Jeg har ret til mit liv, offentlige ydelser, til at rejse ned til Syden i 14 dage og til at få et barn på det offentliges regning. Det hele glider sammen i en pærevælling af rettigheder, og hvem der imidlertid er forpligtet på at yde, er blevet langt mere tåget," siger Henrik Jensen.
Men livsnydelse er ikke et nyt fænomen. Allerede i værket "Enten-Eller" fra 1843 beskrev filosoffen Søren Kierkegaard det æstetiske, det etiske og det religiøse som tre stadier eller måder at leve livet på.
Mens etikeren tager ansvar og pligter alvorligt, lægger den religiøse livet i Guds hænder. Æstetikeren er derimod en figur, for hvem livsnydelse er det vigtigste mål i livet, forklarer Joakim Garff, teolog og lektor ved Søren Kierkegaard Forskningscenteret i København. Han beskriver Søren Kierkegaards æstetiker som indbegrebet af en livsnyder, der så vidt muligt holder sig på afstand af alt, der hedder pligt og ansvar.
Han er en eksperimenterende type, en forfører og en storforbruger i både materiel og menneskelig forstand. Livet skal ifølge æstetikeren først og fremmest være behageligt, og hvis et forhold bliver forpligtende eller trivielt, fordufter æstetikeren.
Han er imidlertid en dobbeltfigur hos Søren Kierkegaard, forklarer Joakim Garff. På den ene side er æstetikeren et charmerende overskudsmenneske, der på mange måder er etikeren overlegen. Æstetikeren står for festfyrværkerierne i Kierkegaards tekster, de retoriske pragtstykker og livfuldheden. På den anden side er han et menneske på flugt fra sig selv og bærer et utal af masker, fordi han i virkeligheden ikke kan holde ud at se sig selv i øjnene.
"Æstetikeren spejler det moderne menneskes rastløshed og forstillelse. Hvis man sætter et 's' mere ind i ordet livsnyder, står man over for en livssnyder, der snyder med sit liv og i sidste instans snyder sig selv for livet, fordi han eller hun aldrig for alvor kommer i berøring med sig selv og derfor aldrig bliver sig selv i ordets dybere betydning. En sådan livssnyder snyder sig også uden om de kvaliteter, der kan følge med fællesskabet og ansvaret. Hvorvidt det kan kaldes en nydelse at blive sig selv, kan diskuteres, for det kan være en smertefuld proces, men at det, ifølge Kierkegaard, er ethvert menneskes pligt at blive sig selv, er til gengæld indiskutabelt," siger Joakim Garff.
Ifølge ham er æstetikeren på mange måder et produkt af den tidlige kapitalisme og prototypen på nutidens forkælede forbruger, der anser luksusforbrug for at være en nærmest lovfæstet menneskeret.
Hele livsnyder-tendensen er uløseligt forbundet med, at Danmark er blevet et økonomisk overflodssamfund, vurderer lektor Henrik Jensen. Siden velfærdsstaten blev bygget op i 1960'erne, har danskerne mere og mere vænnet sig til livets goder, og i de seneste år er tendensen blevet endnu tydeligere. Han mener ikke, der er noget positivt ved, at danskerne dyrker hedonismen i den grad, som man ser i dag, for det er med til at fremme egoismen. Hedonisme har lystfølelse og nydelse som det højeste mål i livet.
"Vi er blevet hængekøje- og sofaformede af vores mangel på at yde. Det kommer til at handle om den enkeltes projekt. Vi koncentrerer os om os selv, og derfor bliver fritid og forbrug en efterspurgt ting. Hele tilværelsen centrerer sig om os selv, og vi dyrker alt, der har med wellness at gøre, fordi det vigtigste er at fokusere på lyster og tilfredsstillelse af egne behov. Det er i virkeligheden en meget selvcentreret tendens, som er forholdsvis ny," siger Henrik Jensen.
Karen Lumholt er journalist og medforfatter til bogen "Børn skal da arbejde". Hun har beskæftiget sig med børn og unge, der tidligere hjalp til i hjemmet, men som i dag i høj grad har smækket benene op foran computeren og fjernsynet.
"Vi opflasker vores børn med at opstille nydelse som mål for deres liv. De har lært at spørge, hvad de får ud af det, og hvad de har ret til. De har fået en antagelse om, at nydelse og inaktivitet hører sammen. Jeg tror, rigtig mange børn og unge oplever, det er ensomt, at der ikke stilles krav til dem, og at forældre ikke forventer noget af dem. Hvis børnene får lov at yde noget mere i hjemmet, vil de helt sikkert også nyde livet mere," siger hun.
Spørgsmålet er, om nydelsen har afløst lysten til at yde? Torben Tranæs er forskningschef ved Rockwool Fondens Forskningsenhed, og i næste uge udkommer fonden med bogen "Vi der bor i Danmark". Den peger på, at danskerne har ændret livsstil og opjusteret værdien af at bruge tid på madlavning, boligindretning og have. Alligevel vil Torben Tranæs ikke karakterisere danskerne som værende større livsnydere end tidligere. Han beskriver danskerne som et arbejdsomt folk, og meget tyder på, at de fleste er bærere af en stærk arbejdsmoral, sammenfattet i begrebet "en protestantisk arbejdsetik".
"Selvom vi ikke er helt klar over, hvor meget vi skal arbejde for at beholde alle velfærdsgoderne, så er der i dag som tidligere den samme grundlæggende forståelse af, at det hele kommer af at arbejde. Det er en naturlig udvikling, at vores forbrugsmønster og prioriteter ændrer sig, jo rigere vi bliver. Men det betyder ikke, at der er ændret ved noget iboende i os," understreger han.
Alligevel mener Henrik Jensen, at den protestantiske arbejdsetik er under stort pres i disse år.
"Den er i høj grad på vej ud. Vi arbejder stadig meget, fordi vi vil have penge til forbruget, men vores arbejdsmoral er dalet. Den er præget af, at man dybest set ikke gider at arbejde, men arbejdet er blevet en nødvendighed for at få midlerne til at opretholde det høje forbrug. Den protestantiske arbejdsmoral gik ud på, at arbejdet var et kald, som gav mening, men sådan er det slet ikke i dag," siger Henrik Jensen.
Og det nikker filosof Ole Thyssen genkendende til. Han mener, der er kommet større fokus på, hvad man modtager i velfærdsydelser, end hvad man bidrager med.
"Der er stadig flere, der vælger at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet tidligt, fordi vi er blevet mere fokuserede på, at vi skal have det godt, og at tingene skal give mening. Vi forventer, at velfærdssamfundet står parat, for selvom vi ikke ønsker at arbejde længere, forventer vi stadig et godt liv."