Mere planlægning giver større bevidsthed om det, vi spiser

Indkøbsvogn med madvarer. Kundevogn med varer i supermarked. Dagligvarer i dagligvarebutik. Nøgleord: dagligvare shopping Foto: Mads Jensen.

I gennemsnit smider en dansk familie på fire mad ud for 10.000 kroner om året. En del af det kunne sagtens spises, men vi har mistet respekten for fødevarerne, påpeger ekspert

De fleste kender det sikkert godt. De sidste fem gulerødder i posen er blevet rynkede og halvkedelige at se på. Dem vil vi hverken sende med børnene i skole eller spise selv, så de ryger i skraldespanden. Sammen med den sidste stump spidskål, som alligevel ikke rækker til hele familien.

Men måske var det en idé at tænke sig om en ekstra gang, inden madresterne kasseres. For meget af den mad, vi smider ud, er nemlig stadig brugbar, og måske kunne de rynkede gulerødder og spidskålen sagtens bruges til en sammenkogt ret lavet af rester fra gårsdagens aftensmåltid i stedet for at blive smidt ud.

Ved Fødevareministeriets konference Det skjulte madspild i 2011 kom det frem, at de danske husholdninger smider 237.000 ton mad ud om året mad, som med lidt ekstra omtanke stadig kunne være blevet brugt til måltider.

En af dem, som er gået aktivt ind i kampen for at undgå, at så meget mad uden grund smides ud, er Selina Juul. Hun stiftede for fem år siden non-profit-bevægelsen Stop Spild Af Mad, der har som ambition, at Danmark skal være det land i verden, der har mindst madspild. Bevægelsen er initiativtager til en stor begivenhed på Rådhuspladsen i København i dag, hvor der under sloganet Sammen Mod Madspild sættes fokus på de store mængder mad, forbrugerne kasserer.

På Rådhuspladsen vil besøgende blandt andet få mulighed for at smage på måltider produceret af overskudsmad fra fødevare- og detailindustrien. Den står nemlig også for et stort madspild 303.000 ton fødevarer om året tegner industrien sig således for ifølge tal fra 2011. Og ifølge Selina Juul kan man roligt tage for sig af retterne fra overskudslagrene.

Naturligvis er det ikke vores politik, at man skal spise mad, som man kan blive syg af. Men man kan med fordel blive meget mere opmærksom på ikke at smide så meget ud. Et simpelt trick, som vi bruger hjemme hos os, er for eksempel at stille mindre tallerkener på bordet. Det betyder, at man ikke øser så meget op, og jo mindre man øser op, jo mindre vil man være tilbøjelig til at smide ud, siger hun og kommer med endnu et godt råd.

Hvis du har gulerodsskræller, toppe fra porrer, rester af løg og lignende, så gem det i en bøtte i køleskabet. En gang om ugen kan man så tage den frem og lave fond af resterne en rigtig lækker fond endda, som man kan fryse ned i mindre portioner, siger Selina Juul.

Om man direkte bliver mere sund af at have fokus på madspild, er svært at sige, idet mange andre faktorer spiller ind, som for eksempel hvilken mad man køber og spiser. Men alligevel tør Selina Juul godt sige, at muligheden for en sundere livsstil i hvert fald foreligger.

Husk på, at en gennemsnitsfamilie på fire smider mad ud for 10.000 kroner hvert år. Det er mange penge. Hvis man bliver bedre til at udnytte maden, så sparer man penge, og så vil der være råd til at købe økologisk og fødevarer af højere kvalitet, siger hun.

Også Preben Vestergaard Hansen fra Professionshøjskolen Metropol, der forsker i ernæring og sundhed, mener, at der kan være indirekte sundhedsmæssige gevinster ved at blive mere bevidst om sit madspild.

Hvis vi bliver bedre til at planlægge vores indkøb og måske endda bruger nogle af de tilbud, som enkelte supermarkeder har, med madplaner og indkøbsliste, så vil man sjældnere komme til at købe for meget mad, som senere må kasseres, fordi det er for gammelt. Og i det øjeblik, man sætter sig ned og laver en madplan, så er det også lettere at være ernærings- og sundhedsfokuseret. Desuden føler du også maden intellektuelt, når du sidder og tænker på, hvad du gerne vil købe ind du har så at sige maden i munden hele tiden, og det, tror jeg, har en stor sundhedsmæssig betydning, siger han.

Preben Vestergaard mener grundlæggende, at vi har mistet en stor del af sansen for opbevaring, håndtering og tilberedning af madvarer. De gamle husmoderdyder, hvor man sørgede for at bruge alt helt ned til det mindste blad, er forsvundet.

Vi har mistet respekten for maden. En gang om året kan vi flippe helt ud over at komme ud og se nogle økologiske køer komme springende ud på marken men resten af året er vi fuldstændig ligeglade, og vi aner intet om, hvad det for eksempel koster at fremstille fødevarerne. På den måde kan man sige, at vores rigdom afspejler en form for fattigdom, når det kommer til respekten for vores produktion, siger han.

Når det handler om den helt konkrete håndtering af madvarer og blikket for holdbarhed, er der to elementer at holde sig for øje. Det påpeger mikrobiolog Jens Kirk Andersen fra Danmarks Tekniske Universitet/Fødevareinstituttet.

Det ene er sikkerheden omkring maden altså er det forbundet med nogen sundhedsmæssig risiko at spise den? Det andet er kvalitet altså er maden lækker nok til, at vi har lyst til at spise den?

Hvad angår det første, har Fødevarestyrelsen bestemt, at visse fødevarer skal mærkes med det, vi kender som sidste anvendelsesdato, og her er der ikke nogen elastik. Det gælder spiseklare fødevarer på grund af risiko for vækst af bakterier, der kan vokse ved køleskabstemperatur især Listeria-bakterier og det gælder også varer, der hurtigt bliver fordærvede, for eksempel hakket kød, der ikke er vakuumpakket eller pakket i modificeret atmosfære. Overskrides datoen, må butikkerne ikke sælge fødevaren mere, og forbrugerne bør heller ikke bruge den til madlavning, siger Jens Kirk Andersen.

Den anden mærkning, som bruges til fødevarer, hedder mindst holdbar til. Herved forstås, at det ikke er forbundet med nogen sundhedsmæssig risiko at spise produktet, selvom datoen er overskredet. Men det kan dog sagtens være, at maden ikke længere fremstår så lækker for forbrugeren, at han eller hun har lyst til at spise den. Men altafgørende er det dog ifølge Jens Kirk Andersen, når man har med madvarer at gøre, at man henholdsvis varme- og kuldebehandler dem rigtigt.

Hver gang man laver mad og varmebehandler, så dræber man nogle bakterier. Når man så vil gemme resterne af maden efter et måltid, at det er vigtigt at få kølet dem hurtigt ned. Står de lunt for længe, kan bakterierne vokse frem, og så er det, at det kan være forbundet med sundhedsrisici, siger han og påpeger, at de bakterier, der vil kunne opstå, når maden gemmes i køleskabet, vil kunne slås ihjel, hvis maden genopvarmes grundigt.