At have adgang er vigtigere end at eje

Åndelig fornyelse kommer ikke fra bredden i kirken, men alene fra kredse, der vil arbejde trofast på ...

Klaus Æ. Mogensen. – Foto: Instituttet for Fremtidsforskning.

Ejerskab er i dag lænker, vi kaster af os. Internettet har lært os, at adgang til tjenester er vigtigere end at eje tingene. Rapport spår om bæredygtig trend i en usikker tid

Gennem det 20. århundrede har status ligget i at eje vores egne ting. Mit hus, min bil, mit tv og min hund gør mig til den, jeg er. At eje sine goder er sikrest og bedst! Men den holdning er nu ved at komme i skred.

Faktisk vil vi i stigende grad hellere leje, lease, låne, abonnere eller deles om tingene end eje dem selv. Fordi fleksibel og bekvem adgang er blevet vigtigere end ejerskab. Det slår en nylig udgivet rapport, Fri os fra at eje fra Instituttet for Fremtidsforskning, fast. Det drejer sig om biler, film og musik, opslagsværker, mobiltelefoner, haveredskaber, carporte men også ferieboliger og helårsboliger.

I en omskiftelig og ustabil tid med mange skift, hvad angår både relationer, arbejde og bopæl, er det at kunne udskifte tingene let og hurtigt, være fri for vedligeholdelse, få den nyeste opgraderede version og ikke behøve fylde kælder og loft med gamle ting, blevet smart. Det fortæller fremtidsforsker Klaus Æ. Mogensen, som sammen med kollegaen Niels Bøttger-Rasmussen står bag rapporten. Ifølge forskeren er der i dag en frisættelse i ikke at eje.

Vi vil ikke tynges af ting, vi ikke kan skille os af med igen, når vi ikke længere har brug for dem. Det viser også en markant stigning af velhavende mennesker, som efterspørger lejelejligheder, der koster mere end 15.000 kroner om måneden. For samme beløb kan man jo sagtens købe sin egen bolig, men mange vælger alligevel at leje, fordi det er mere fleksibelt og bekvemt, og man binder sig ikke til en bestemt bolig, siger Klaus Mogensen.

Vi lever i en usikker og ustabil verden i hastig forandring og i en tid med mange brud og skift både i vores private relationer, arbejde, bopæl og måske land. Det føles for mange risikabelt at tage større lån for at investere i en bolig eller dyr bil. Samtidig er tid vores største mangelvare og derfor i høj kurs. På trods af krisen bliver vi generelt rigere, har flere fritidstilbud og faktisk også flere fridage end nogensinde, som vi gerne vil bruge på at lave aktiviteter. Derfor er bekvemmelighed, som sparer os tid, meget eftertragtet, vurderer forskeren.

LÆS OGSÅ:Kollektivt forbrug: Vi deles om biler, plæneklippere og ferieboliger

Tendensen har ifølge Klaus Mogensen for alvor taget fart efter den økonomiske krise. Dels er det blevet sværere og mere risikabelt at optage lån til at købe for. Dels har vi set en tilbagevenden til økonomisk sund fornuft og bæredygtighed, som for alvor har båret den såkaldte deleøkonomi frem med dele- og udlejningsordninger som eksempelvis den internationale delebilsordning zipcar eller den private ferieboligudlejning airbnb.dk.


Selvom det er oplagt at tro, at trenden kommer af finanskrisen, er den i virkeligheden bredere end som så. Faktisk er den en megatrend, vi kun har set begyndelsen af. I virkeligheden er tendensen affødt af internettet og den digitale revolution, hvor det at have adgang til underholdningstjenester som Netflix, Spotify og YouTube, opslagsværker som Wikipedia, og boligbyttetjenester som HomeExchange og Airbnb har fået vores øjne op for, at adgang til service er vigtigere end at eje genstandene selv, siger Klaus Æ. Mogensen.

Nettets immaterielle verden har altså indflydelse på, hvordan vi i dag tænker noget så materielt som ejerskab. Og vores ændrede holdning vil få stor betydning for måden, vi forbruger. Trenden kan ifølge fremtidsforskeren være med til at spare ressourcer og gøre vores forbrug mere bæredygtigt.

Når vi for eksempel i højere grad begynder at deles om biler, behøver der ikke blive produceret nær så mange af de ressourcekrævende maskiner. Hvor bilsælgere er interesserede i hurtigt gensalg, er biludlejere interesseret i biler, der holder. Det kan lægge pres på fabrikanterne om at lave mere slidstærke biler, der holder til intensivt brug og uden så meget vedligeholdelse. Det vil sætte positive cirkler i gang.

Ifølge rapporten vil tendensen ikke bare få betydning for, hvordan vi handler og forbruger. Den vil også få betydning for vores mobilitet, som vil blive større, for produktion, som sandsynligvis vil blive mere bæredygtig, og for finansverdenen, som risikerer at miste kunder.

Klaus Æ. Mogensen forudser, at færre vil gå i banken for at optage lån, når de nøjes med at leje deres bolig og abonnere på deres bil. Banker og kreditforeninger vil blive ramt, men det vil forsikringsselskaber også, når privatpersoner i stigende grad ejer mindre eller slet og ret dækker sig ind under udlejers forsikring.

Man kan forestille sig, at privatpersoners forsikringspræmier skrumper ind, men også, at for eksempel delebilsforeninger vælger at selvforsikre og dermed løbe den statistiske risiko for skader ved selv at lægge penge til side til eventuelle skader i stedet for at betale dem i forsikringspræmie. Finansverdenen kan med god grund bekymre sig.