Forbrugeretik: Når en kristen handler ind

Med forbrugeretikken får det kristne menneske mulighed for at overveje, hvad produktion, indkøb og forbrug gør ved skaberværket. De valg vi træffer, når vi køber ind, viser vores borgerengagement, mener lektor i etik Ulrik Becker Nissen. Foto: . Modelfoto.

Handel foregår ofte på markedets vilkår, så hvad betyder en kristen baggrund for menneskets rolle som udvinder, producent eller forbruger? Forbruger- og bioetik kan hjælpe med at analysere de sammenhænge og dilemmaer, der findes, når man som forbruger vil bevare et kristent udgangspunkt

Kan nye opfindelser tilføje nye dimensioner i forståelsen af skaberværket, eller fører det blot til, at mennesket bliver hovmodigt over for sin skaber? Når Første Mosebog fortæller de kristne, at Gud skabte verden og efterfølgende så, at det var godt, betyder det så, at mennesket har ret til at manipulere med livet og ændre naturen? Hvor går grænsen mellem naturlig dyrkelse, udvinding og forbrug til etisk uhensigtsmæssigt misbrug?

Det er nogle af de spørgsmål, som forbrugeretikken kredser om. Det handler om de etiske overvejelser, man som både sælger og forbruger kan have i forbindelse med fremstilling, markedsføring og forbrug af en vare. Ulrik Becker Nissen er lektor i Etik og leder af Center for Bio- og Nanoetik ved Aarhus Universitet. Han beskæftiger sig til dagligt med de dilemmaer, man blandt andet kan have som kristen forbruger.

LÆS OGSÅ: Mere planlægning giver større bevidsthed om det, vi spiser

På Center for Bio- og Nanoetik arbejder de tilknyttede forskere interdisciplinært, blandt andet med etiske problemstillinger i relation til udviklingen af ny bioteknologi. Her kan forskerne gennem forbrugeretiske overvejelser undersøge forholdet mellem at tro på en skabende guddom og at forholde sig til den kreativitet, mennesket udviser og bruger til konstant at komme med nye teknologiske frembringelser.

I litteraturen har der tidligere været en tendens til at skelne mellem to sider af en person: forbrugeren og borgeren. Man har knyttet det at være borger til at være politisk og etisk bevidst, men i de senere år er også forbrugersiden blevet mere politisk, fortæller Ulrik Becker Nissen:

Når vi er forbrugere, bevæger vi os i et offentligt rum. Man kan derfor sige, at forbrugeretik handler om hvilke etiske værdier, man retter sig efter som offentlig forbruger. Og det gælder også for den kristne. Der ligger politiske værdier i de valg, vi træffer som forbrugere. Når vi handler ind, udviser vi vores borgerengagement ved de valg, vi træffer.

Det private og det offentlige hænger tæt sammen. En kristen forbruger bærer sine synspunkter både privat og offentligt. Derfor kommer de teologiske tanker og værdier i spil som forbruger, når man køber forskellige former for varer, har etiske holdninger i forhold til sine medmennesker, til naturen og planter, og i forhold til ansatte i en given virksomhed, hvor man handler. Alle de overvejelser kan være præget af et kristent livssyn, mener Ulrik Becker Nissen:

Forbrugerne præger tingene nedefra. Forbrugerne er med til at vælge, hvilke varer der er i butikkerne, og hvilken personalepolitik, de har. Der er nogle værdier, der spiller en central rolle for et kristent menneske. Det gælder for eksempel solidaritet med socialt udsatte, omsorg og ansvar for skaberværket, retfærdighed og omtanke for mennesker i de mindre bemidlede dele af verden. Disse grundnormer er blandt andet afgørende ved valg af de fødevarer og øvrige varer, man som forbruger vælger. De tanker kunne mange andre mennesker selvfølgelig også have og forholde sig til, men det er en vigtig del af kristendommen, at vi har et ansvar for medmenneskene og for skaberværket.

LÆS OGSÅ: Højrefløjen forstår ikke konsekvenserne ved ulighed

Han mener også, at virksomhederne i højere grad er begyndt at lægge strategier efter forbrugernes etiske betænkeligheder og præferencer:
I dag har virksomhederne i højere grad fået produkter ind, som er båret af etiske værdier. De valg, vi træffer som forbrugere, får en effekt, men der er ingen tvivl om, at de økonomiske kræfter er stærke i mange virksomheder.

Forbrugeretikken kan ikke kobles direkte på kristendom og Bibelen, da markedsøkonomien i Europa først fandt sin oprindelse omkring overgangen mellem det 15. og 16. århundrede. Dermed er tanken om os som forbrugere nyere end de bibelske skrifter, påpeger Ulrik Becker Nissen. Den kristne tradition har dog stadig en væsentlig indflydelse på vores valg som forbrugere:

Som forbruger ser man gerne, at de i virksomhederne tager godt vare på deres ansatte og er opmærksomme på hvor deres produkter kommer fra og hvilken effekt de har på natur og miljø. Det er jo i det hele taget, hvad man kalder for socialt ansvar. Men det kan også have en kristen begrundelse og forbindes til et kristent livssyn. I Bibelen findes det centrale forvalterskabsmotiv helt fra Første Mosebogs kapitel 2 (se nedenfor, red.). Det betyder to ting: At vi kan bruge skaberværket, og at planter og dyr ikke har så høj en værdighed, at man slet ikke må bruge dem, men på den anden side skal man også have en respekt og en omsorg overfor det. Dobbeltheden ligger dybt indlejret i kristendommen.

Hvorvidt man som kristen er forpligtet til at handle økologisk, fair-trade (hvor bonden får en retfærdig pris for sin vare) eller på andre ofte dyrere måder, er der dog ikke noget entydigt svar på, ifølge Ulrik Becker Nissen:

Mange forbrugere vælger i dag også de billigste produkter for at få deres husholdningsbudget til at hænge sammen. Det er en etisk udfordring, og der kan man pege på værdien i at begrænse sit forbrug. Det er svært at sætte en målestok op for, hvordan man præcist skal opføre sig. Eksempelvis vælger nogle folk de billige produkter for at få råd til at sende barnet til fritidsaktiviteter. Men man kommer ikke udenom de etiske værdier, der er i spil, når man træffer valgene.