Er forbud mod tynde modeller et angreb på pressefriheden?

Özlem Cekic (tv) og Aia Fog, næstformand i Trykkefrihedsselskabet er uenige om, hvorvidt det er forkert at forbyde tynde modeller i blade Foto: Asger Ladefoged

En meget tynd model i modemagasinet Cover genåbnede i denne uge debatten om modeverdenens ansvar for at vise de rette skønhedsidealer. Forbyd de tynde modeller, mener SF’s Özlem Cekic. Det vil være et brud på pressefriheden, lad i stedet den offentlige mening regulere, siger Aia Fog, næstformand i Trykkefrihedsselskabet

Aia Fog, næstformand i Trykkefrihedsselskabet 

Hvad tænker du, når du ser billederne af modellen?

”Jeg synes, det er forfærdeligt at se på. Hun ser nærmest døende ud og er absolut ikke et forbillede for, hvordan kvinder skal se ud.”

Hvorfor skal det så ikke være forbudt at bruge så tynde modeller?

”Fordi det vil være censur og imod pressefriheden. Det er ikke det samme som at sige, at man bare skal bringe billederne, der kan bare ikke lovgives om dem, fordi det er imod Grundloven.”

Hvorfor er det så vigtigt at håndhæve presse- og ytringsfriheden netop her? Staten lovgiver jo i mange andre sammenhænge om ting, der kan være skadelige for den enkelte eller grupper, blandt andet gennem racisme- og blasfemiparagrafferne?

”Det afgørende for mig og for Trykkefrihedsselskabet er, at der er så få begrænsninger på presse- og ytringsfriheden som muligt. Derfor arbejder vi også for at få afskaffet racisme- og blasfemiparagrafferne. Vi har en glimrende injurielovgivning, og så længe vi derudover ikke opfordrer til eller truer med vold, skal ordet være frit. Det er der, grænsen bør gå. De forskellige medier skal selvfølgelig have mulighed for at vise ubehagelige billeder.”

Men har staten ikke et medansvar for, at dårlige rollemodeller ikke bliver udbredt gennem medierne?

”Jo, og derfor er der også allerede oplysningskampagner fra staten om, hvad der er sund og usundt. Ingen bør være i tvivl om, at det ikke er sundt eller et ideal at være så tynd.”

Den indsats er jo tydeligvis ikke tilstrækkelig, siden tynde modeller fortsat optræder i modeverdenen?
 
”De bør også rammes hårdere på pengepungen, og det tror jeg også, de bliver. Den offentlige modstand mod billederne har jo været massiv, ikke mindst på de sociale medier, og det fik modemagasinet til at beklage allerede efter et par timer. Så tingene regulerer sig selv i stigende grad. Under alle omstændigheder er censur ikke et acceptabelt middel. Den frie debat er bedre og mere oplysende.”

Så hvis vi holder fast i pressefriheden, kan du godt leve med, at modebranchen kun langsomt ændrer praksis – hvis de overhovedet ændrer den?

”Jeg kunne da godt tænke mig, at udviklingen gik stærkere, og jeg forstår simpelthen ikke, at modeverdenen bliver ved. Det er jo dårligt for forretningen. Men vi ved jo faktisk ikke, hvad der ville ske, hvis der kom et forbud. Jeg mener så ikke, det er prisen værd at finde ud af det.”

Özlem Cekic (SF)

Hvad tænker du, når du ser på billedet af modellen?

”Jeg ser en helt utroligt tynd ung pige. En sygeligt tynd pige. Og det er det, det handler om. Jeg er ikke ude efter slanke - eller sågar - tynde modeller, men jeg bliver nødt til at reagere, når der gang på gang vises billeder af unge kvinder - og piger - der er ved at knække sammen. Man skal ikke være overlæge for at konstatere, at den model, som Cover har sat på forsiden er farligt tynd, og hvis modebranchen ikke selv kan finde ud af at håndtere brugen af sygeligt tynde modeller, så bliver vi nødt til at handle politisk.

Vi har jo en grundlovsfæstet ret til ytringsfrihed her i landet. Hvorfor skal modebranchen undtages den ret?

”Det her har intet med ytringsfrihed at gøre, og jeg er helt paf over, at det nu pludseligt bliver kædet sammen. Det, jeg foreslår, er, at der nedsættes en arbejdsgruppe, så vi finde ud af, om der er brug for sanktioner - i form af bøder - til de modehuse, der på trods af flere hensigtserklæringer fortsat producerer tøj og udtryk, der promoverer det sygeligt tynde kropsideal. Det har man gjort i en række andre europæiske lande, hvor man har sat et minimumskrav på et BMI på 16. Det er i forvejen helt utroligt tyndt. Og det kan vi sagtens gøre i Danmark uden at anfægte nogen form for ret til ytringsfrihed. Den diskussion er simpelthen for absurd.”

Men masser af kvinder og unge piger lægger jo af egen drift billeder af deres meget tynde kroppe på sociale medier. Skal de også censureres eller sanktioneres?

”Det her handler ikke om censur. Modebranchen har selv erkendt, at de har et problem. At de promoverer et kropsideal, der ikke bare er usundt, men decideret farligt. Men de har vist sig ude af stand - eller uvillige - til at følge deres egne erklæringer og ændre en praksis, de selv åbent siger er problematisk. Anoreksi er en dybt alvorlig og farlig sygdom, og den sindslidelse, der koster flest mennesker livet. Det er min pligt som politiker at handle og tage ansvar, når den branche, der burde gøre det, ikke kan eller ikke vil. Den her debat er jo ikke ny, der er bare ikke blevet rykket ved problemet.”

Billedet af den tynde model har skabt voldsom debat og rejst heftig kritik. Bladet og modelbureaet har beklaget. Er det ikke langt mere effektivt at tage diskussionen i offentligheden, hvis man vil de tynde modeller til livs, fremfor at sanktionere?

”Det helt ideelle ville være, at modebranchen netop reagerede på den kritik eller endnu bedre helt af sig selv tænkte sig om og stoppede dyrkelsen af det usundt tynde. Det ville da være det bedste, og jeg vil meget gerne blande mig langt udenom. Men vi må bare konstatere, at det ikke sker, og det er simpelthen uetisk og ansvarsløst at sidde det overhørig. Det kan jeg i hvert fald ikke gøre. Ja, vi er frie til at udtrykke, os men vi er også frie til at tænke os om.”

Foto af den tynde model fra magasinet Cover. (Billedet er beskåret, så ansigtet ikke ses af hensyn til pigen)