Den indre stemme taler om mådehold

- Jeg orker ikke at gå ind i Foghs kulturkamp, men det har været en sølle kulturkamp, fordi der ikke har været ærlighed om de valg, man har truffet, siger Helle Thorning-Schmidt. I hendes værdi- og kulturkamp skal danskerne præsenteres for klarere prioriteringer af, hvad det offentlige skal bruge sine penge på i fremtiden. - Foto: Anders Birch Denmark

Socialdemokraternes leder, Helle Thorning-Schmidt, vil gerne have os til at tænke over vores forbrug, både som enkeltpersoner og som samfund. Uden at det ender i askese

Det er et usædvanligt ord i munden på Socialdemokraternes formand, Helle Thorning-Schmidt. Mådehold.

Hun siger det igen og igen og indrømmer smilende, at hendes venner vil drille hende med det. Mådehold. Et konservativt og lidt gammeldags ord.

Vil de socialdemokratiske venner drille, vil de borgerlige fjender til gengæld hovere. Skal man nu høre mådeholdssnak fra det parti, som efter de borgerliges mening har krævet umådeholdent ekstra mange milliarder til det offentlige, siden krisen begyndte?

Ja, det skal man. Det er blevet tid til eftertanke, og Helle Thorning-Schmidt er ikke i tvivl om, at fremtiden kræver mådehold, både af det enkelte menneske og af samfundet som helhed. Det fortæller hun i denne samtale med Kristeligt Dagblad om kulturkampen og de værdier, hun ønsker skal præge Danmark efter økonomisk krise og statsministerskift.

- Jeg synes, værdikampen hele tiden er blevet set for snævert. Jeg har aldrig forstået, hvorfor værdier pludselig kun skulle handle om muslimer og udlændinge. Værdier er noget meget fundamentalt, som vi bygger hele velfærdssamfundet på. Vi bygger på, at den enkelte skal klare sig selv, men også på, at samfundet skal hjælpe den enkelte med at klare sig selv, siger Helle Thorning-Schmidt.

Hun finder en bog frem, som hun har fået foræret for nylig. Den er fyldt med farvestrålende billeder af gamle fagforeningsfaner og socialdemokratiske faner. På flere af dem står det gamle slagord "Gør din pligt - og kræv din ret".

- Så tanken om, at hver enkelt har et ansvar, og samfundet har et ansvar, går langt tilbage. Socialdemokraterne har ikke eneret på det, men det er en grundlæggende værdi i vores samfund. Vores velfærdssamfund bygger ikke på en tilfældighed men på meget faste værdier, siger hun.

- Det andet er, at efter den ekstreme kapitalismes kollaps, er det tid til en ny eftertænksomhed, både i forhold til vores privatøkonomi og i forhold til samfundets forbrug og økonomi.

Tiden er til mindre Stein Bagger og til mere Lars Larsen. Tiden er til noget solidt, til kedelig bankdrift, og til at vi som privatpersoner stopper op og spørger, om det går i længden. Om det går, at hver gang vi tjener 100 kroner, så bruger vi 104 kroner. Så en ny form for mådehold og alvor i vores håndtering af både den samfundsmæssige økonomi

og af vores private økonomi bliver en del af vores nye værdigrundlag, siger den socialdemokratiske formand.

Hun sammenligner den økonomiske boble med tidligere bobler, herunder en boble for præcis 100 år siden, der minder meget om den, vi oplever nu. Økonomien "geares", det vil sige at man investerer for lånte penge uden sikkerhed, og det hele går så stærkt, at man tror, træerne vokser ind i himlen.

- Der er et overmod og en tro på individet uden begrænsninger. Det gælder i hele verden, det gælder i Danmark, og det gælder i hver enkelt familie. Vi kan alle sammen stadig huske dengang, vi sad og talte om friværdier rundt om kaffebordene frem for at tale om andre ting. Der gik en friværdibølge over os alle sammen, siger hun.

Det lyder næsten, som om du tror på hybris og nemesis?

- Nej, men en boble er en boble, og den skal briste på et tidspunkt. Det var en boble, hvor værdierne ikke havde hold i virkeligheden. Læren er, at vores fysiske værdier skal have hold i virkeligheden. Det skal være solidt, lige meget om man driver en bank, et samfund eller en privatøkonomi. Det skal være solidt, og man kan ikke bare låne sig ud af tingene. Utrolig banalt, men mange glemte det i en lang periode.

Skyldes det en fejl ved vores samfundssystem, at der igen og igen kommer bobler, som brister?

- Næ, men vi har bare en tendens til at glemme årsagen til, at der kommer bobler. Jeg håber, vores hukommelse vil vare så længe, at vi bedre kan sikre os næste gang.

Krisen er ekstremt international, men det passer ikke, at Danmark var et mønstersamfund, der bare blev skyllet over af den finansielle tsunami. Alle har været involveret i dette her, og derfor håber jeg, at alle vil have modet og styrken til at sætte nogle begrænsninger på det marked, der har en tendens til at skabe bobler. Den næste kamp er at skabe en lidt mere konservativ bankdrift i Danmark. Så vi siger nej, når vi næste gang bliver bedt om at deregulere bankvæsenet, og så får vi også en bedre international kontrol på mange områder, siger hun.

Socialdemokraterne har selv været med til at liberalisere det finansielle marked, men det fortryder Helle Thorning-Schmidt i dag.

- Vi fik at vide, at bankerne var globale virksomheder, og derfor skulle vi deregulere, sagde de. Men da de fik problemer, var det op til nationalstaterne at løse dem. Da alt gik godt, var bankerne globale virksomheder, der havde brug for politikerne til at deregulere, men da tingene gik skidt, var de pludselig nationale aktører, som skulle have hjælp.

Jeg havde været mindre hård over for bankerne, hvis de havde været mere ydmyge over for de enorme problemer, vi stod over for. Det var helt nødvendigt at gennemføre bankpakke 1 og 2, og det kan blive nødvendigt at lave mere, men jeg synes, arrogancen var til at tage og føle på sidste år. Vi skulle være gået endnu mere ind med regulering allerede sidste efterår, vi skulle være gået hårdere til værks, men det kunne vi ikke.

Risikerede I ikke at slå et helt erhverv ihjel, hvis I var gået hårdere til værks?

- Nej, vi har faktisk reddet bankerne. Det er en fuldstændig usædvanlig situation, at samfundet stiller over 100 milliarder kroner til rådighed for at redde banker. Jeg accepterer slet ikke, at vi ville have slået banker ihjel, hvis vi havde reguleret tidligere, nej, vi havde sikret os selv bedre, siger hun.

Socialdemokraterne har konkret foreslået endnu en bankpakke, hvor man forbyder forskellige typer af lån med videre, men umiddelbart har regeringen afvist forslaget.

Det er jo let at give bankerne skylden og sige, at banken lokkede mig til at låne penge. Har den enkelte ikke et ansvar her?

- Den enkelte har det ultimative ansvar for sin egen økonomi, men vi er uenige med liberalisterne. Det er ikke for sjov, at vi kæmper for, at der skal være grænser for, hvilke produkter bankerne må sælge, og hvilken markedsføring man må lave.

Jeg synes da heller ikke, det er fantastisk smart at bruge sin friværdi til at købe aktier i Roskilde Bank, hvorefter aktierne falder i værdi, og huset falder i værdi. Det er ikke fantastisk smart, men masser af mennesker har gjort det. De har været interesserede i nogle hurtige gevinster, men de er godt nok også blevet lokket til det.

Den enkelte har et ansvar for sig selv, sit liv og sine dispositioner, men samfundet har et ansvar for, at bankerne ikke har syge produkter på hylderne, og at markedsføringen ikke bliver for voldsom. Det synes jeg ikke fritager den enkelte for sit ansvar, siger Helle Thorning-Schmidt.

Og fremhæver igen den socialdemokratiske balance mellem personligt ansvar og samfundsansvar.

Kunne man ikke forestille sig, at borgerne blev bedre rustede til at møde bankerne og deres syge produkter? For eksempel ved at man helt fra skole- og gymnasieniveau lærte noget om, hvordan man får et indre værn mod det?

- Jeg har det skidt med at læsse ansvaret over på skolerne. Det er jo også os som forældre, der skal opdrage børn til mådehold. Fortælle dem om reklamer og om, hvorfor man ikke bare skal sige ja til alt, hvad der bliver solgt.

Hvor skal det indre værn mod det komme fra?

- Der skal vær en indre stemme, der taler om mådehold og om at holde styr på sig selv og sin økonomi. Nogle mener, at mådehold er gammeldags, men jeg går ind for det. Både i forhold til vores måde at leve på og i forhold til økonomi. Der må godt være et indre kompas, som giver mådehold i forhold til alle disse ting og ro på den del af os, som gerne vil forbruge hele tiden. Vi som politikere skal tale om mådehold og om noget så gammeldags som at sætte tæring efter næring.

Mådehold er jo en gammel kristen værdi, der gav grundlag for munkevæsenet og så videre. Er det fra kristendommen, vi skal hente inspirationen til mådehold i dag?-Jeg ved ikke, om det er en specielt kristen værdi, det betyder ikke så meget for mig, hvor det kommer fra. Jeg har masser af kristne værdier i min måde at tænke på. Det har vi alle sammen, og det har vi også hos Socialdemokraterne.

Hvad betyder mådehold?

- For den enkelte er det forbundet med selvkontrol og med at kunne styre sig selv i forhold til alle mulige ting. Både i forhold til hvordan man lever, og hvad man forbruger. Det siger jeg, selv- om jeg ved, at jeg får alle mine venner på nakken, når jeg bruger det ord, siger Helle Thorning-Schmidt.

Vi sidder og kigger på et kæmpemæssigt verdenskort på væggen. Kommer ind på, at mennesker mange andre steder i verden nok ville have svært ved at få øje på den mindste flig af mådehold i Danmark, hvis de kom hertil. Den socialdemokratiske leder tror ikke desto mindre, at vi som forbruger- og markedssamfund er tættere end så mange andre på at kunne udvise mådehold i fremtiden, især med hensyn til vores energiforbrug og CO2-forurening.

Samtidig understreger hun, at hun ikke vil tilbage til 1800-tallets lavenergisamfund, hvor man blev fragtet rundt med hestekærre.

- Jeg er ikke asket, og jeg accepterer, at folk skal frem og tilbage på arbejde, men vi kommer til at finde nye måder at få energi på. Det skønne ved mådehold er, at det ikke er askese. Men det er omtanke for næste generation.

Derfor skal vi politikere have mod til at tage det lange, seje træk allerede. Det handler om forebyggelse, og vi kan ikke bruge alle pengene nu, og vi kan ikke bevilge skattelettelser til evig tid, hvis vi vil i gang med forebyggelse.

Det gælder ikke kun i forhold til økonomi, men også i forhold til befolkningens sundhedstilstand og i forhold til kriminalitet, som også kræver et rigtig langt træk. Der er ikke noget kvikfix, der løser de langsigtede problemer, siger hun.

En hurtig løsning er der heller ikke på tidens altoverskyggende klimaproblemer. Og selvom Helle Thorning-Schmidt betegner sig selv som optimist, indrømmer hun, at i forhold til klimaet og temperaturstigningerne er det svært at bevare optimismen.

For her haster det voldsomt med ændringer og med mådehold. Måske haster det mere, end vi har tid til, men vi skal prøve at nå det.

hoffmann@kristeligt-dagblad.dk