Dårlig emballage gør det svært for ældre at åbne madvarer

Især pålægspakker og flasker med hårde skruelåg kan være svære for ældre og svage at åbne. Foto: Jeanne Kornum

Mange danskere har jævnligt problemer med utilgængelige emballager som stramme skruelåg og pålægspakker, der ikke kan åbnes. De seneste fire år har et projekt, Brugervenlig Emballage, forsøgt at skubbe til virksomhedernes opfattelse af god emballage

Tidligere på året blev lektor Birgitte Geert Jensen fra Arkitektskolen Aarhus inviteret på besøg hos Ældre Sagen for at fortælle om projektet Brugervenlig Emballage. Et projekt, der de seneste fire år har forsøgt at skabe bevidsthed om utilgengængelig emballage og lave vejledning og retningslinjer for virksomheder.

Med sig bragte hun forskellige kager til kaffen. Heriblandt en ny type småkager fra virksomheden Kjeldsens, som hun lod Ældre Sagens medlemmer om at åbne. Det kunne de som udgangspunkt ikke. I stedet blev der revet, flået og bidt i indpakningen, uden at det lykkedes at få adgang til kagerne.

LÆS OGSÅ: Fødevarespekulation er det virkelige problem

Det viste sig, at den ældre befolkning, som i særlig grad er målgruppen for Kjeldsens produkt, ikke kunne åbne de nye kagepakker, hvilket er et typisk eksempel på den generelle tendens til, at virksomheder mangler fokus og forståelse for deres forbrugere, siger Birgitte Geert Jensen, som kort efter mødet tog kontakt til netop Kjeldsens og forklarede Ældre Sagens vanskeligheder med kagernes indpakning.

Allerede fra næste produktion havde virksomheden rettet op på problemet ved at tilføje en stiplet linje og en tegning af en saks på emballagen, hvilket gjorde det tydeligt, hvor og hvordan pakkerne skulle åbnes. Samtidig er Kjeldsens nu begyndt i højere grad at tænke mulige emballageudfordringer ind i deres arbejde, siger Birgitte Geert Jensen.

Udfordringen med, hvor og hvordan emballager åbnes, er en af årsagerne til, at mange danskere jævnligt har problemer med at få indpakninger op. Det konkluderede Teknologisk Institut, som er den anden hovedkraft bag projektet Brugervenlig Emballage, og som har stået for at indsamle data, dels fra egne undersøgelser og dels fra udlandet.

Den anden årsag er, at emballagen ofte kræver for mange kræfter at åbne. Åbningssnipperne på pålægspakker kan eksempelvis være for små og dermed svære at få fat i, og skruelåg kan være for svære at dreje.

LÆS OGSÅ: Lang vej til fingernem emballage

Det sidste er især et problem for gruppen af funktionshæmmede og ældre. Ifølge Teknologisk Instituts undersøgelser falder kvinders og mænds styrke i hænderne nemlig allerede, når de har passeret 50 år. Særligt slemt er det for kvinder, som generelt har færre kræfter end mændene, og som efter at have passeret 70 år, har den samme styrke i hænderne som 6-10 årige piger.

Der er de seneste år lavet mange redskaber til at hjælpe forbrugerne med at skrue låg af kartoner og flasker, men målet for Arkitektskolen Aarhus og Teknologisk Institut har været, at virksomhederne bag emballagen også selv gjorde en større indsats. Ved udgangen af året afsluttes projektet Brugervenlig Emballage, og Birgitte Geert Jensen er meget tilfreds med resultatet af den fireårige indsats:

De virksomheder, vi har fået kontakt til og er mødtes med, er gennem de fire år blevet mere bevidste om problemerne, har taget vores råd til sig, og få har decideret ændret på emballagen, som eksempelvis Kjeldsens gjorde, siger Birgitte Geert Jensen, som forventer, at arbejdet for en mere brugervenlig emballage bliver mere relevant i fremtiden, da der i 2050 vil være 490.000 flere danskere over 65 år.

Dette vil muligvis også betyde, at antallet af personer, der årligt kommer på skadestuen på grund af emballageskader, stiger fra de i dag 2500.

For 69-årige Margrethe Nielsen har problemerne med emballage endnu ikke ført til skader, selvom hun indrømmer, at det ikke altid virker lige sikkert, når hun åbner diverse indpakninger med en brødkniv. Men det er ofte den eneste løsning, mener Margrethe Nielsen, som har haft lettere gigt, siden hun var 42 år:

Det fylder meget i min hverdag, og jeg når at blive irriteret mange gange i løbet af dagen. Ofte må jeg bruge en kniv eller saks, og så kan pakkerne ikke genbruges. Jeg kender mange, som er nødt til at have forskellige redskaber liggende til at få ting op med som for eksempel en skruetrækker, siger hun og tilføjer, at det går ud over hendes valg, når hun handler.

Fremfor at kigge på kvalitet eller pris, er hun i højere grad opmærksom på, hvordan varen skal pakkes op.

Ifølge Maiken Riis Friberg, leder af Gigtforeningens kommunikationsafdeling, er Margrethe Nielsens oplevelse udbredt blandt de 700.000 danskere, der i dag lever med en gigtsygdom.

LÆS OGSÅ: Emballage kan give hjertesygdomme

En undersøgelse, som Gigtforeningen selv stod for, viste, at knap 17 procent af alle voksne danskere dagligt oplever problemer med emballage, og foreningen har i flere år forsøgt at skabe opmærksomhed med blandt andet kampagner og en underskriftindsamling.

De seneste fire år har Gigtforeningen taget aktiv del i projektet Brugervenlig Emballage, og en gruppe af foreningens medlemmer har været testpersoner af ny emballage. Med projektet føler Maiken Riis Friberg endelig, at holdningen hos virksomhederne har rykket sig.

Efter det her projekt kan vi se, at virksomhederne rent faktisk tager budskabet til sig og begynder at ændre på deres opfattelse af, hvad god emballage er. Utilgængelig emballage er ikke kun et problem for mennesker med gigt, men hvis vores medlemmer kan åbne emballagen, er det et tegn på, at andre også kan.

En af de virksomheder, der har forsøgt at tage erfaringerne til sig, er Tulip, der på grund af projektet udviklede nye pålægspakker, som var lettere at åbne. Ifølge seniorkategoriudvikler Bent Dahlgaard forsøger man stadig at være opmærksom på emballageudfordringerne.

Hver gang vi starter et nyt projekt, som omhandler emballage, har vi retningslinjerne med i processen og bruger meget energi på, hvordan vi kan gøre det bedre, end vi gør i dag. Vi har dog fortsat den udfordring, at emballagen skal gøres tæt, for vi vil ikke gå på kompromis med varens friskhed og holdbarhed. Fødevaresikkerheden har altid førsteprioritet.