Danskerne klar til at bruge hjernedoping
Hver anden dansker er klar til at tage medicin, der øger præstationsevnen og koncentrationen
Alzheimermedicin til ambitiøse forskere og betablokkere til eksamensangste studerende. Danskernes holdning til lægemidler, der kan hjælpe hjernen til at præstere mere, bliver mere positiv år for år, viser ny forskning.
Professor Claus Møldrup, Det Farmaceutiske Fakultet ved Københavns Universitet, har fulgt danskernes holdning til præsta- tionsfremmende midler i mere end 10 år og kan snart offentliggøre en undersøgelse af udviklingen fra 1999 til 2006.
LÆS OGSÅ: Er hjernedoping snyd eller fremskridt?
I 1999 mente 33 procent af danskerne, at det er i orden, at raske tager medicin for at forbedre hukommelsen, mens 21 procent accepterede medicin for at undgå eksamensnervøsitet. I 2006 var andelen steget til over 50 procent.
– Vi bliver mere og mere åbne over for tanken om medicin til raske – det gælder også midler, der kan forbedre hjernens præstation. Historisk set har vi altid været ret skeptiske over for ny medicin, men i takt med at vi vænner os til lægemidlet og udvider området, det kan anvendes på, mister vi også reservationen over for at bruge det mod mindre alvorlige lidelser, siger Claus Møldrup om tendensen og nævner potensmidler og piller mod depression som eksempler.
De såkaldt kognitivt forbedrende stoffer omfatter blandt andet betablokkere, som i mange år har været brugt til at sænke blodtrykket hos især meget nervøse studerende og musikere, som derved har kunnet præstere bedre. Men nu bruges også midler som Ritalin, en videreudvikling af amfetamin, som gives til mange børn med ADHD, men har vist sig også at skærpe koncentrationsevnen hos voksne uden diagnosen. Udbredelsen kendes ikke herhjemme, men ifølge blandt andre Danske Studerendes Fællesråd bliver der eksperimenteret med stoffet blandt danske studerende. I USA er Ritalin vidt udbredt blandt især studerende på landets videregående uddannelser, hvor op mod syv procent bruger det.
Og nye midler er på vej frem. Modafinil er for eksempel beregnet til patienter med narkolepsi, men forbedrer også raske menneskers evne til at løse vanskelige opgaver.
Lektor ved Aarhus Universitet Andreas Roepstorff forsker i kognitiv hjernevidenskab. Han er yderst skeptisk over for hjernedoping, primært fordi vi ikke kender de langsigtede bivirkninger.
– Vores hjerne er udviklet over mange, mange år til at finde den helt rigtige balance, så vi lærer bedst muligt. Man skal være vanvittig påpasselig med at gå ind og pille ved vores læringssystemer, for jeg tror ikke, man kan skrue på én ting uden også at påvirke noget andet. Og hvad er det værd at kunne holde sig vågen i mange timer, hvis man til gengæld bliver uopmærksom eller mister empati, spørger Andreas Roepstorff.
Claus Møldrup mener, at danskernes stigende accept af kognitivt forbedrende stoffer lægger pres på politikere og myndigheder for snart at forholde sig til fænomenet.
– Det største problem i dag er, at beslutningen er lagt ud til det enkelte individ. Derfor er det afgørende, at vi tager kollektiv stilling til for eksempel, om der er plads til raske patienter i vores offentlige sundhedsvæsen, siger han.
Venstres sundhedsordfører, Birgitte Josefsen, mener, at det i første omgang er lægernes ansvar, at vi ikke får amerikanske tilstande herhjemme.
– Det er dem, der har receptblokken, og de skal være gode til at lade den blive i skuffen. Der er meget pres på os alle sammen i dag, men vi kan ikke spise en pille, hver gang noget i livet gør ondt, siger hun.
– Hvis man altid bliver nervøs til eksamen, har man mere brug for en terapeut, der kan hjælpe en videre. Vi er til eksamen hver eneste dag, og medicin skal bruges i krisesituationer.