Interview

"Når folk er i nød, så kommer man dem til undsætning. Længere er den ikke"

I september reddede det danske skib Evelyn Mærsk 363 flygtninge på vej til Europa. Her ses andre flygtninge i en lignende situation: De er blevet reddet af den italienske redningsindsats, Mare Nostrum, og er på vej til den italienske flådes båd 'Euro'. Foto: Giuseppe Lami

For Flemming Kjær er det helt naturligt at hjælpe mennesker i nød. Han er kaptajn på containerskibet Evelyn Mærsk, hvis besætning på 23 mand i september reddede 363 nødstedte bådflygtninge i Middelhavet.

Flemming Kjær har arbejdet som kaptajn i 15 år og er vant til at fragte kæmpe containere fra a til b til søs. Men i september i år stod han og hans 23 besætningsmedlemmer på Evelyn Mærsk over for en ny og noget uventet udfordring, da de skulle sejle containergods til Spanien. På vej tværs over Middelhavet fik de nemlig selskab af ikke mindre end 363 bådflygtninge. 

”Vi kom sejlede fra Suez Kanalen ved Egypten på vej til havnebyen Algeciras i Spanien, da vi fik et opkald fra et maritimt redningscenter i Malta. De havde fået et opkald fra en fiskebåd i nød og bad os om at gå til en position 50-70 mil vest for Kreta, hvilket var cirka halvanden times sejlads tilbage af den kurs, vi var kommet fra. Meldingen var, at det var en fiskebåd i nød, men vi fik også at vide, at vi kunne forberede os på, at der højst sandsynligt var flygtninge om bord," fortæller Flemming Kjær.

Flemming Kjær, resten af besætningen på Evelyn Mærsk og andre sømænd på skibe fra danske rederier har samlet over 3000 nødstedte bådflygtninge op fra Middelhavet alene i 2014. Det fortalte Dagbladet Politiken i weekenden. Det er på trods af, at der ikke er nogen faste regler for, hvad man skal gøre, når man står i sådan en situation, fortæller Steffen Conradsen, der er ansvarlig for kriseberedskabet i Maersk Line:

”Vi har ingen formel uddannelse i, hvordan man håndterer 300 flygtninge. Vores besætninger er uddannet til at sejle containerskibe. De håndterer flygtninge ombord i henhold til vores interne procedurer og naturligvis med den næstekærlighed, man kan forvente, overfor personer i nød," siger han.

I Evelyn Mærsks tilfælde var Flemming Kjær da også hurtig til at vende skibet 180 grader og sejle mod den nødstedte båds position. 

”Når man bliver kaldt op til søs og får at vide, at der er nogen i nød, så hjælper man til. Da vi fik opkaldet fra redningscentret i Malta, samlede jeg besætningen og holdt et hurtigt møde. Der er ikke nogen procedure, og jeg har ikke prøvet den slags situation før, så vi måtte brainstorme lidt. Hovmesteren, vores kok, begyndte straks at forberede lidt suppe i tilfælde af, at der var flygtninge på båden. Vi andre delte os op, nogen fik ansvaret for, at de i givet fald kom sikkert op på båden, andre fik til opgave at sørge for, at mændene ville blive kropsvisiteret, så vi var sikre på, at de ikke havde våben med om bord."

"Da vi ramte positionen, blev vi mødt af synet af en decideret overfyldt båd fyldt med flygtninge. Vi sænkede vores gangvej ned til dem og tog dem om bord i grupper af fem-seks stykker ad gangen. De var glade, da de kom op," fortæller Flemming Kjær, der selv stod på skibets bro og sørgede for, at Evelyn Mærsk blev manøvreret sikkert hen til fiskebåden uden at kollidere.

Der var 363 flygtninge ombord på fiskerbåden. De havde syv forskellige nationaliteter og kom blandt andet fra Comoros Islands, som er en øgruppe ud for Afrikas sydøstkyst, fra Sudan, Somalia, Syrien, Palæstina og Egypten. Flygtningene var i alle aldersgrupper. Blandt andet var der 43 børn helt ned til 2-års alderen. Der var også ældre mennesker, som var særligt udmattede, fortæller Flemming Kjær. De havde været på fiskebåden i fire-fem dage og havde sejlet i dårligt vejr. På turen havde de blot fået en smule vand og nogle dadler.

"Det allerførste vi gjorde, det var at give dem noget vand. Derefter forsøgte vi at tælle dem og dele dem op, sådan så kvinder, børn og familiefædre blev placeret agter på skibet, mens de enlige mænd kom foran. Så gav vi dem noget suppe. Der var også et par stykker, der skulle have medicinsk behandling, så vi ringede til nogle læger i Esbjerg, der kunne assistere os over telefonen.”

Da alle flygtningene var kommet ombord på containterskibet, fortalte de, at fiskerbåden var tom. Flemming Kjær sørgede som kaptajn for at orientere sig om fiskebådens placering, inden han sejlede Evelyn Mærsk videre, for at undgå at sejle ind i båden. Men da var den væk, han kunne kun svagt ane den langt væk i retningen tilbage mod Egypten. Efterfølgende fik han af vide fra andre besætningsmedlemmer, at fire mænd var set på båden, da den forlod stedet. 

"Vi skal ikke være så blåøjede, at vi tror, det her ikke er organiseret. Det er simpelthen så velorganiseret, at bagmændene har et telefonnummer til redningscentret i Malta, og når de når en vis position, så ringer de og får andre til at overtage opgaven," fortæller Flemming Kjær.

De 363 bådflygtninge var ombord på Evelyn Mærsk i to og et halvt døgn, inden de blev sat af og overdraget til de italienske myndigheder på Sicilien. Mens de var på båden, overnattede de på dækket, hvor besætningen havde givet dem alle deres tæpper og badehåndklæder at varme sig på. Det var godt vejr, så de kunne sagtens sove derude, beretter Flemming Kjær. Desuden var der ikke plads til dem indenfor, og man må også være forsigtig og tage sig sine forholdsregler, fortæller han med henvisning til frygten for pirateri. 

"Vi er i en tid, hvor vi ikke rigtig ved, hvad vi samler op. I dette tilfælde var der nu ikke tvivl om, at det virkelig var nødstedte flygtninge," siger Flemming Kjær.

Flygtningene var en broget flok. Der var folk, der var flygtet fra krigen i Syrien. Veluddannede mennesker, der var ingeniører, læger, arkitekter. Fællestrækket var, at de alle søgte et bedre liv i Europa.

”Jeg snakkede med et par af flygtningene, der sagde, at de ville forsøge at komme til Danmark, fordi de var blevet taget så godt imod af vores skib. Det, sagde jeg, at de var hjerteligt velkomne til," siger Flemming Kjær, der fortæller, at alle bådflygtningene var meget samarbejdsvillige.

"Alle forsøgte at hjælpe til så godt, de kunne. På den måde forløb turen faktisk helt udramatisk. Og det er måske derfor, at jeg ikke har tænkt så meget på episoden i tiden efter. For alt gik godt."

Steffen Conradsen, der er ansvarlig for kriseberedskabet i Maersk Line, har endnu heller ikke oplevet, at besætningsmedlemmer fra rederiets skibe skulle have psykiske mén efter at have håndteret hundredevis af flygtninge. 

”Vi har endnu ikke set, at vores besætninger skulle have brug for psykologhjælp efter at have håndteret bådflygtninge. Men de operationer, vi har været involveret i, er heldigvis også alle gået godt. Man laver selvfølgelig – som man altid gør – en intern debriefing blandt besætningen, når opgaven er slut, hvor personalet kan snakke med hinanden om det, de har oplevet. Og så har vi et beredskab klar, hvis der derudover er nogen, der har brug for psykologhjælp," siger Steffen Conradsen.

Alligevel kan Flemming Kjær ikke sige sig fri for at have tænkt lidt på en særlig gruppe af bådflygtningene efterfølgende:

"Jeg har tænkt meget over de små børn, der var ombord. De var så glade, samtidigt med at de havde det kummerligt. Vi fik dem alle badet, og de fik også ekstra forplejning i forhold til de voksne. Vores hovmester blev lidt en hønemor for børnene og lavede også en gang risengrød til dem, inden de gik fra borde i tilfælde af, at der ville gå lang tid, inden de fik mad igen. Børnene sang, var rundt på opdagelse i skibet og sov også en masse. Det havde de jo ikke rigtigt kunne gøre ordentligt på fiskebåden.” 

Når Flemming Kjær to måneder efter tænker tilbage på redningsepisoden i Middelhavet, er det med stolthed. Ikke over sin egen indsats, men over besætningens:

”Når du står i en nødsituation, og du er ansvarshavende, så er det altid spændende at se, hvordan dine mænd agerer. Især fordi besætningen består af så mange forskellige nationaliteter. Men jeg bliver stolt, når jeg tænker på, hvordan min besætning håndterede det. Det var en ren fornøjelse at se, hvordan de stod sammen," fortæller Flemming Kjær.

Han er klar over, at internationale handelsskibe - deriblandt containerskibe fra danske rederier som Evelyn Mærsk - i fremtiden kan komme til at spille en endnu større rolle i redningsindsatserne i Middelhavet, fordi Italiens egen redningsindsats, Mare Nostrum, netop er blevet lukket af økonomiske grunde. 

"Men jeg tænker ikke så meget andet om det, end at hvis der er folk i nød, så samler vi dem op. Når folk er i nød til havs, så kommer man dem til undsætning. Længere er den ikke. Vi gør det, og vores firma, Maersk Line, står også 100 procent inde for det," slår han fast.

"Jeg bliver stolt, når jeg tænker på, hvordan min besætning håndterede det. Det var en ren fornøjelse at se, hvordan de stod sammen," fortæller Flemming Kjær. - Foto: Privatfoto
En båd fyldt med flygtninge fra Afrika på vej til Sicilien bliver reddet af den italienske redningsindsats i juni i år. - Foto: Italian Navy