Turismen skader sig selv

Masseturismen er vokset eksplosivt i de seneste 15 år i takt med øget velstand og bedre transportmuligheder. For de store turistseværdigheder og deres nærmiljøer betyder de mange turister øget slid og ødelæggelser, der kan true deres eksistens.Her er det Angkor Wat i Cambodja, der hvert år har besøg af mere end en million turister. – Foto: Karsten Schnack.

Verdens store turistattraktioner står over for ødelæggelse. Mængden af besøgende er eksploderet i de senere år, og flere steder kan nærmiljøet slet ikke holde til de mange tilrejsende. Øget kontrol og styring af turismen er nødvendig i fremtiden, påpeger eksperter

Millioner af turister valfarter hvert år til Angkor Wat i Cambodja, pyramiderne i Egypten, Machu Picchu i Peru og statuerne på Påskeøerne. For lokalsamfundene er turisterne både en indtægtskilde og et problem. For mange lokalmiljøer er slet ikke gearet til at tage imod de mange tilrejsende, og turisterne skader ofte seværdighederne i en grad, der nu truer med at ødelægge dem.

For nylig fik en finsk turist en bøde på 8500 pund (cirka 85.000 kroner) for at hakke et øre af en af Påskeøernes berømte statuer. Øret skulle være en souvenir, men finnen kom hjem uden øre og penge på lommen. Sagen er sjælden, men ikke enestående. For turisters evige jagt efter oplevelser, der er exceptionelle og udfordrende, truer med at gøre varig skade på turistmålene, siger Anne Mette Rahbæk, vicedirektør for Kulturarvsstyrelsen:

Turisme kan ødelægge, og derfor skal den kontrolleres. Nogen skal overvåge kulturarven, for hvis en million turister tager småsten og souvenirs med hjem, så forsvinder monumenterne simpelthen.

I andre egne af verden er det nærmiljøet omkring turistmagneterne, der truer med kollaps. I Cambodja besøger mere end en million turister hvert år templet Angkor Wat. Deres vandforbrug er meget højere end lokalbefolkningens, og det betyder, at grundvandet falder, og grunden under templet synker. Også i Peru slår arkæologer og geologer alarm. For bjerget, inkaruinen Machu Picchu ligger på, bliver hvert år betrådt af omkring 300.000 par fødder, der alle søger mod toppen. Det har ødelagt vegetationen og skaber nu mulighed for erosion, som i sidste ende kan sende ruinerne ned ad bjergsiden.

Truslen mod kulturarven tages alvorligt af flere eksperter. Alligevel går det langsomt med at få mere kontrol og styring med turismen, fordi så mange interesser står på spil, forklarer Anne Mette Rahbæk:

Der er betydelige økonomiske interesser knyttet til de her steder, og derfor er det en balancegang for myndighederne. Især i udviklingslandene, hvor turisternes penge gør meget gavn. Men skal man tjene penge også i fremtiden, så kræver det, at man beskytter monumenterne nu.

Også Henrik Halkier, turismeforsker og professor ved Aalborg Universitet, mener, at turismen i sin nuværende form undergraver sig selv:

En af grundene til, at turismen ødelægger det for sig selv, er, at der i vestlig tradition er en opfattelse af, at man skal opleve det autentiske. Men det giver en stor belastning på stederne, fordi så mange nu har økonomisk mulighed for at rejse længere væk.

Henrik Halkier tror også på mere kontrol på de steder, der nu er truede af masseturismen, men han ser også en anden mulighed:

I Lascaux-grotten i Frankrig har man oprettet en kopi af den originale grotte, fordi hulemalerierne ikke kan tåle ånde fra de mange mennesker. Det har ikke fået køen til hulerne til at svinde. Og det tror jeg aldrig, den vil, ved disse helt fantastiske steder.

I gravkamrene i Egyptens Kongernes Dal kender man også til problemer med menneskelig tilstedeværelse. I Tutankhamons gravkammer udledes der nu så meget menneskelig ånde, at luftfugtigheden er øget til et ødelæggende niveau. Og for at undgå varige skader bør de relevante myndigheder overveje mere kontrol, siger lederen af Konserverings- og Naturvidenskabelige Afdeling på Moesgård Museum, Peter Hambro Mikkelsen:

Menneskers tilstedeværelse slider. Derfor vil øget styring og opsyn med turisterne være godt.

Denne holdning deles af Anne Mette Rahbæk. Men hun mener ikke, at de pågældende lande skal stå alene med problemerne omkring bevaringen af kulturarven.

De her steder rækker ud over det nationale. Pyramiderne er jo et stykke af vores alle sammens historie, ikke kun egypternes. Derfor er det et internationalt arbejde at bevare kulturarven. Vi skal støtte landene og stederne i at få de fornødne værktøjer og infrastruktur til at passe på monumenterne.

Ud over det arbejde, Unesco og landene gør for at bevare og støtte seværdighederne, peger alle tre eksperter også på, at turisternes adfærd skal være i orden. Peter Hambo Mikkelsen forklarer:

Folk skal lære at udvise respekt. For flere år siden var der en dansk turist, der tog et stykke af Akropolis med hjem. Det er simpelthen vandalisme.

Lignende historier kendes i Peru, hvor Nazcalinjerne i ørkenen mod vest gentagne gange har været offer for tyverier og hærværk begået af turister. De ønsker en unik souvenir, men udviklingen får nu turistselskaberne til at reagere, for det er deres levebrød, der står på spil, siger Henrik Halkier.

Det er klart, at mange rejseselskaber har en interesse i at bevare minderne. Men det er et spørgsmål om, hvilken tidshorisont de arbejder med. Vil de score kassen nu eller har de en mere langsigtet og bæredygtig plan?

På trods af ødelæggelser og tyveri fra monumenterne mener Henrik Halkier, at de også vil stå for de kommende generationer at se:

De har holdt i to tusind år uden vedligeholdelse. Og selv om masseturismen slider på dem, så tror jeg også, mine børnebørn vil kunne opleve minderne. Det kan godt være, at de skal stå i kø for at komme ind, fordi der er adgangskontrol. Men de vil stadig være der.

klitgaard@kristeligt-dagblad.dk