Guide: Sådan undgår du at støtte diktaturet som turist

Den iranske præsident Mahmoud Ahmadinejad, er en af de ledere som man måske ikke har lyst til at støtte. Foto: HO Denmark

Når man rejser i diktaturstater, kan det være svært at gennemskue, hvad ens penge går til. Her kan du læse fem tips til, hvordan du tager etikken med, når du holder ferie i en diktaturstat

I lande som Iran og Nordkorea er der masser af store oplevelser at finde, hvad enten det er naturen eller kulturen, man er kommet for at opleve. Men hvordan undgår man at støtte regimet? Vi har spurgt Kristeligt Dagblads Mellemøst-korrespondent Allan Sørensen, der er vant til at rejse i diktaturer og regimer. Han kommer her med fem tips til dig, der gerne vil undgå at støtte et tvivlsomt styre. når du er på ferie.

1. Brug Google til at diktaturtjekke hotellet og restauranten

Når man skal vælge hotel eller restaurant på ferien, er det ofte håndgribeligt at se, om stedet har en tilknytning til regimet:

LÆS OGSÅ: Kan man være turist i en diktaturstat?

I mange lande findes der steder, som er koblet sammen med styret. Lukkede klubber, miljøer og hoteller, der har et tilhørsforhold til regimet. Det er ret tydeligt, hvad der tilhører eller støtter regimet. Hvis man ser en restaurant, der er overplastret med plakater af diktatoren, vender man om igen, siger han.

Hvis det ikke umiddelbart er til at se, om stedet støtter regimet, er det en god ide at få fat i en internetforbindelse, eller gøre forberedelsen inden man tager af sted:

Hvis man er i tvivl og har hørt om et fedt sted, er det en god ide at gå på internettet og tjekke det. Her kan man google stedets eller ejerens navn og se, om der dukker noget op, som viser en tilknytning til styret. I Beirut er der for eksempel flere store og smarte natklubber, som er ejet eller støttet af Hezbollah, og der kan en hurtig websøgning hjælpe dig, påpeger Allan Sørensen.

2. Vælg de små steder

En indikator på om restauranten eller hotellet støtter regimet er størrelsen:

En god tommelfingerregel er, at man skal vælge de små privatdrevne steder. Det er nemlig ofte sådan, at de steder, der støtter styret, har en hvis størrelse. Regimet vil næppe smide penge efter en lille restaurant, hvor der kun er plads til tre borde, siger Allan Sørensen og fortsætter:

I Syrien er der for eksempel et klart skel imellem hoteller, som regimet kører og almindelige hoteller, som man kan holde sig til. I de nordafrikanske og arabiske lande har styret ofte særlige natklubber eller sportsklubber, som man skal holde sig fra.

3. Brug privat transport

I langt de fleste lande vil en stor del af infrastrukturen være tilknyttet staten. Særligt på de længere ture, hvor man krydser landegrænsen, kan de være svært at finde et ikke-statsligt alternativ. Hvis man vil uden om det dilemma, bliver man nød til at tænke ud af boksen:

Når man skal ud og ind i landet, sker det normalt med det nationale flyselskab, og dermed støtter man regimet, allerede inden man kommer frem. Hvis du i stedet kan køre til grænsen med privatdrevet bus eller taxa, er det en oplagt mulighed, foreslår Allan Sørensen.

Det er ofte nemmere at komme uden om den statsstyrede trafik, når man rejser inden for landegrænserne. Mange steder er der privatdrevne alternativer:

Ofte er det nemt at se forskel på, om selskabet er relateret til staten eller ej. I Irans hovedstad Teheran skilter taxaerne for eksempel med, om de er statstaxa eller private. Desuden har de privatdrevne motorcykeltaxaer, som virkelig er effektive at komme rundt på, siger Allan Sørensen.

4. Få to sider af sagen

Mange af landene er præget af intern uro, og ofte kan det være svært at vide, hvor man kan få et retvisende overblik over den politiske udvikling. Allan Sørensen foreslår, at man spreder sin informationssøgning:

Man skal gøre sig den tjeneste at købe en oppositionsavis sammen med regimets. Tag en snak med manden på gaden og sæt dig ind i to sider af sagen. Ikke kun det som styrets officielle guider siger, påpeger han.

Han gør opmærksom på, at man skal passe på ikke at være for frembrusende:

Man kan spørge sig frem, men man skal selvfølgeligt være forsigtig og bruge sin sunde fornuft. Man skal ikke gå på gaden og spørge tilfældige uden, at man først lige fornemmer deres tilhørsforhold. Man behøver ikke være særligt trænet for at spotte det. Man skal bruge sin sunde fornuft. Læg mærke til, hvordan de kigger på dig og hvad taxachaufføren spørger dig om, råder Allan Sørensen.

5. Bliv hjemme hvis du ikke har et formål

Når man rejser i diktaturstater, er det så godt som umuligt ikke at støtte regimet. Derfor bør der være en større mening med turen:

Iran er et fantastisk smukt land, men der er en tilkendegivelse i, at man rejser i et diktatur, når der er så mange frie lande i verden, man kan rejse i. Hvis man kommer hjem med en ny viden om, hvad der foregår, hvordan den almindelige iraner har det, og hvad han mener, så er der et formål i det. Hvis man danner sig et nuanceret billede, som man tager med hjem, skal man ikke have dårlig samvittighed, påpeger Allan Sørensen.

Han mener, at opmærksomhed på ikke at benytte styrets institutioner har en effekt:

Som turist vil en hvis procentdel gavne styret, når man rejser i landet alene af den grund, at man betaler lufthavnsskat. Om det er 10, 20 eller 50 procent det afgøres af, om man tager de her forbehold.