10 vigtige ting at vide om at være interkønnet

Ditte fandt først efter sine forældres død frem til de dokumenter, der kunne påvise, at hun som spæd gennemgik kønskorrigerende operationer. Indtil da var hun blevet holdt hen med afvigende tale, når hun forsøgte at finde svar på sine smerter og ar i underlivet. Foto: John Nielsen

Hvad vil det sige at være interkønnet? Hvordan behandles interkønnede i Danmark? Hvilke dilemmaer involverer behandlingen og hvordan skal vi forstå køn?

1: Den interkønnede krop

Når et barn bliver født, bestemmer man som noget af det første dets køn. Det kan man gøre, fordi det nyfødte barn i langt de fleste tilfælde har kønstegn, der tydeligt viser, at barnet er en dreng eller en pige.

Nogle børn bliver født uden tydelige kønstegn. Barnets krop er interkønnet, når det er født med både mandlige og kvindelige kønstegn.

I lægevidenskaben bliver interkønstilstande kaldt Disorders of Sex Development (DSD).

2: Primære kønskarakteristika

Når man skal definere et barns køn, tager man udgangspunkt i det, der kaldes de primære kønskarakteristika.

De primære kønskarakteristika er:

- Kønskromosomer, som er det genmateriale, der styrer den kønslige udvikling.

- Ydre kønsorganer, som blandt andet er kønslæber, klitoris, penis og pung.

- Indre kønsorganer, herunder livmoder og testikler.

- Hormoner, som for eksempel testosteron og østrogen.

Specialhistorie: Stephanie er både hankøn og hunkøn

3: X, XX, XY og XXY

Mens de fleste kvinder har to X-kromosomer og de fleste mænd har et X- og et Y-kromosom, så kommer interkønnethed tit af, at man har mere end to kønskromosomer.

For eksempel to X-kromosomer og et Y-kromosom.

Kromosomerne er medbestemmende for hormonproduktionen allerede i fostertilstanden og i særlig grad senere i livet.

Kromosomvarianten XXY kaldes Klinefelters syndrom.

Ifølge sundhed.dk vil mennesker med Klinefelters syndrom have primært mandlige kønstegn, men syndromet medfører mangelfuld udvikling af testiklerne, manglende produktion af sædceller og en reduceret mængde af det mandlige kønshormon testosteron.

En anden kromosomvariant er X, som kaldes Turners syndrom.

Turners syndrom optræder hos personer med primært kvindelige kønstegn og medfører lav vækst, nedsat produktion af kvindelige kønshormoner og ofte infertilitet.

Klinefelters syndrom og Turners syndrom er to ud af mange varianter af interkønnethed.

4. Sekundære kønskarakteristika

Nogle interkønnede bliver først senere i livet opmærksomme på, at deres kønslige udvikling afviger fra den, der gør sig gældende hos de fleste andre.

Det vil typisk være i puberteten, hvor de sekundære kønskarakteristika udvikler sig.

De sekundære kønskarakteristika indbefatter:

Ansigts- og kropsbehåring, fedtfordeling, menstruationscyklus, muskelmasse, stemmeleje, bryst- og brystkirteludvikling og adamsæble.

En interkønnet kan for eksempel have maskuline ydre kønsorganer og i puberteten udvikle feminin fedtfordeling.

5: Hvor mange danskere er interkønnede?

Ifølge et faktaark fra FN er mellem 0,05 og 1,7% af befolkningen interkønnede. Det øvre estimat svarer cirka til antallet af rødhårede.

6: Interkøn og hermafroditisme

Indtil midten af 1900-tallet blev betegnelsen ”hermafroditisme” brugt synonymt med termen ”interkøn”.

Betegnelsen ”hermafrodit” stammer fra myten om Hermafroditos.

Hermafroditos er i den græske mytologi søn af Hermes og Afrodite, og navnet antyder i sig selv sammensmeltningen af mand og kvinde.

I Ovids Forvandlinger genfortælles myten om Hermafroditos og hans sammensmeltning med kildenymfen Salmakis, som var heftigt forelsket i ham. Ved sammensmeltningen forvandler de sig til et dobbeltkønnet væsen.

I dag bruges ”hermafrodit” til at betegne en plante eller et dyr der både har testikler og æggestokke eller en anden form for binær produktion.

”Hermafrodit” og ”interkøn” er i følge LGBT ikke synonyme med hinanden, fordi ”interkøn” beskriver mange forskellige kombinationer af kønskarakteristika og ikke kun det samtidige tilstedevær af mandlige og kvindelige ydre kønsorganer.

7: Interkøn og transkønnethed

En transkønnet person er en person, der er født med ét køn, men føler sig som det andet. Mange transkønnede ønsker derfor at få foretaget kønsskifteoperationer og/eller hormonbehandlinger, der kan bringe dem helt eller tilnærmelsesvist i overensstemmelse med det køn, de føler sig som.

En interkønnet person er derimod født med blandede kønskarakteristika. En interkønnet person kan nære ønske om en kønsnormaliserende operation, men gør det ikke nødvendigvis.

8: Dansk behandlingspraksis

Der er langt fra enighed om hvordan interkønnethed skal omtales og eventuelt behandles.

I Danmark bliver mange interkønnede opereret, ofte fordi forældrene frygter at barnet vil få psykiske vanskeligheder, når det ikke kan identificeres entydigt som enten dreng eller pige.

Behandlingen foregår ved, at der først laves en udredning på en specialafdeling. I samråd med forældrene besluttes herefter et eventuelt behandlings- og operationsforløb.

9. Etisk set

I Danmark har det i mange år været almindelig praksis at foretage kønsnormaliserende operationer på spædbørn, men i de senere år har behandlingspraksissen været genstand for stor debat.

Dagbladet Information problematiserede i 2015 de kønsnormaliserende indgreb på spædbørn, blandt andet med henvisning til børnenes ret til fysisk integritet.

I 2017 har Amnesty International offentliggjort resultaterne af en omfattende undersøgelse i Danmark og Tyskland, som afdækker de psykiske og fysiske følgevirkninger af indgrebene.

De fleste af undersøgelsens svarpersoner havde ifølge rapporten ”langvarige negative fysiske eller psykiske vanskeligheder som følge af operationerne, ofte forværret af manglende information om, hvad der var blevet gjort ved dem, idet mange ikke har kunnet få adgang til deres sygejournal.”

Ifølge internationale organisationer for interkønnede bør sundhedsmyndighederne i Danmark stoppe med at operere på interkønnede børn, der er raske. Langt de fleste interkønnede har ikke behov for operationer eller hormonbehandling. De er født raske, men med en krop, der ikke udelukkende er 'pige' eller 'dreng'.

Nogle interkønsvariationer, heriblandt Turners syndrom, vil derimod altid være behandlingskrævende, fordi variationen medfører fejl eller svigt i de vitale organer, som skal behandles medicinsk og/eller kirurgisk.

Ifølge Katharina Main, som er professor på Rigshospitalet og i mange år har beskæftiget sig med DSD, bør man ikke tilstræbe én standardiseret løsning for behandling af spædbørn med interkønsvariationer. Istedet bør man tilstræbe individualiseret behandling, ligesom alle andre steder i den medicinske verden, udtaler hun til Rigshospitalets medarbejdermagasin, IndenRigs.

10: Den binære kønsopfattelse

En interkønnet person kan identificere sig som hankøn, hunkøn eller ingen af delene.

Organisationer som DareGender, LGBT og Amnesty International kæmper for at ophæve forståelsen af køn som et binært system, det vil sige et system, der antager, at der kun findes to køn.

Rundt omkring i verden er det binære kønssystem langsomt ved at gå i opløsning. Tyskland indførte, i følge avisen Der Spiegel, som det første europæiske land i 2013 fødselsattester, hvorpå feltet "ubestemt" kan vælges som alternativ til "dreng" og "pige".

I Australien, Argentina, Nepal, Bangladesh, Thailand, Indien og Frankrig anerkendes det også officielt at der findes et tredje køn.

Ved folkeafstemninger er det i nogle af disse lande muligt at registrere sig som 'mand', 'kvinde' eller 'andet'.

Amnesty International har talt med Ditte, som i mange år har forsøgt at finde svar på sine ar og smerter i underlivet. Læs og hør historien om Ditte her.