Vi står alle i etiske dilemmaer hver dag

Domprovst ved Vor Frue Kirke i København Anders Gadegaard. – Foto: Leif Tuxen.

Domprovst Anders Gadegaard begravede i denne uge den 21-årige jurastuderende Jonas Thomsen Sekyere, der blev knivdræbt uden for et diskotek i København. Her var der mange hensyn, som skulle vejes mod hinanden

Hvad er det største etiske problem i dag?

Det er ubetinget de himmelråbende forskelle på rige og fattige i verden. Hver syvende verdensborger lider af sult, og over en milliard af Jordens befolkning lever for under en dollar om dagen. Det burde være den største etiske udfordring for ethvert politisk styre, hvad enten det er i de fattige eller i de rige lande. I den vestlige verden bærer vi et særligt etisk ansvar for denne ulighed, fordi vores del af verden er blevet rig blandt andet på de afrikanske og asiatiske kontinenters bekostning i kraft af den handelsmæssige udbytning, som i århundreder har bygget på regulær magtanvendelse og i dag finder sted igennem ulige handelsaftaler. Vi burde konstant udfordre vore politikere på dette spørgsmål: Hvad gør vi for at mindske verdens fattigdom, og hvordan kan vi gøre mere?.

LÆS OGSÅ: Ekstra Bladets chefredaktør: Jeg står i etiske udfordringer 10 gange om dagen

Synes du, at etiske problemer fylder nok i den offentlige debat?

Nej, afgjort ikke. Alt for sjældent vurderer man politiske initiativer og forslag ud fra en etisk synsvinkel, det vil sige, ud fra i hvor høj grad de fremmer det gode for de grupper af borgere, der har mest modgang. Tænk, hvis man var optaget af at måle et samfunds velfærd på, hvordan de ringest stillede borgeres livssituation ser ud frem for det samlede samfunds vækst og bruttonationalprodukt. En etisk synsvinkel vil altid have fokus på dem, det går mest ud over.

Hvornår stod du selv sidst i et etisk dilemma?

I onsdags. Jeg måtte af hensyn til andre menneskers situation afvise et velmenende menneske i et i sig selv godt forehavende. Jeg stod for begravelsen af Jonas, den 21-årige studerende, der blev stukket ihjel i det københavnske natteliv for halvanden uge siden, og en privatperson kom til mig i kirken og tilbød at spille et stykke musik, som han havde skrevet til lejligheden til ære for Jonas. Et smukt initiativ og en smuk intention. Men af hensyn til familie og venner, som nøje havde planlagt indslag, musik og taler, kunne jeg ikke tillade det og måtte skuffe denne person. Sådanne etiske dilemmaer, hvor man er tvunget til at vælge et mindre onde (i betydningen negativ konsekvens) for at undgå et større onde, kommer vi alle i det små ud for hver eneste dag.

Hvad er den største etiske udfordring, du har mødt?

Som en følge af mit første svar, er jeg ikke i tvivl: Hvordan kan jeg som enkeltperson bidrage bare en lille smule til, at vi kan udholde at leve med bevidstheden om at være så urimeligt rige her hos os, når så uanstændigt mange lever i forfærdelig fattigdom? Hvad kan jeg gøre? I min private sammenhæng har den største etiske udfordring, som jeg ikke levede op til, været, da min morfar som meget gammel blev syg og lå for døden på hospital i et halvt år, og jeg ikke tog mig tilstrækkeligt af ham. Jeg var 28 år, han havde ikke ret mange, der besøgte ham, og jeg gjorde for lidt. Det er jeg ikke stolt af den dag i dag.