Jeg undrer mig over, hvor meget folk går op i dyrs sidste leveminutter frem for den generelle dyrevelfærd

47-årige Mette Gjerskov var i vælten i sommer, da hun blev viklet ind i halaldebatten, som for hende er et stort sammensurium af dyrevelfærd og småracisme. – Foto: Jens Nørgaard Larsen.

Formand for Det Udenrigspolitiske Nævn, tidligere fødevareminister Mette Gjerskov (S) mener, at vi lovgiver om for meget

Hvad er det største etiske problem i dag?

Set fra Christiansborg er det spørgsmålet om, hvad der skal lovgives om, og hvad der ikke skal lovgives om. Hver gang der er et problem, stilles der krav til politikerne om, at vi lovgiver. Hvis der er overvægtige børn, skal vi lovgive om, hvad man må spise og ikke spise.

Rygeloven er også et eksempel på regulering af borgernes liv. Hver gang der bliver rejst et problem, breder panikken sig, og politikerne bliver bedt om at lave en lov. Vi tror, vi kan lovgive os ud af risici, men det kan vi ikke. Det er farligt at leve. Og lovgiver vi om alt, får vi et overvågningssamfund.

Synes du, etiske spørgsmål fylder nok i den offentlige debat?

Nej, det synes jeg jo ikke. Enkeltsager fylder meget, men det er for sjældent, at vi får en dybere debat og diskussion. Når en tumpe kører vanvidskørsel, er det jo lige før, dødsstraffen skal genindføres, og i det hele taget opstår der hurtigt krav om at stramme og regulere. Jeg plejer at spørge folk, når de kræver strengere straffe for det ene eller det andet, om de overhovedet kender den nuværende straframme. Men nogle gange giver politikerne efter for lovkravet, for eksempel i forbindelse med knivloven. Så skal vi rydde op bagefter og afskaffe loven igen, men hver gang opstår der unødigt bureaukrati og kontrol.

LÆS OGSÅ: Niels Egelund: Der mangler respekt for fællesskabet

Hvornår stod du sidst i et etisk dilemma?

Så kommer jeg jo ikke uden om sommerens halaldebat. Den var vanskelig, fordi en hel masse interesser og motiver var æltet sammen. Hvad handlede om dyrevelfærd, og hvad var almindelig småracisme og muslimforskrækkelse? Jeg kan virkelig ikke se, at vi fra Christiansborg skal bestemme, hvad børnene skal have at spise ude i landets daginstitutioner. Det skal forældrene da afgøre.

Jeg anerkender, at der bestemt er lødige dyrevelfærdsargumenter, men jeg undrer mig over, at folk går så meget op i dyrets to eller tre sidste leveminutter. Det er da et større problem, at det kun er hver fjerde ko, der i dag kommer på græs, mens resten hele deres liv står indendøre i stalde.

Jo længere vi kommer fra landbrugssamfundet, jo mere glemmer vi, at forudsætningen for, at vi kan spise en flæskesteg, er, at et dyr er blevet aflivet.

Hvad er den største etiske udfordring, du har mødt?

Det var krigen i Libyen. Det var første gang, at jeg som folketingsmedlem skulle tage stilling til krigsdeltagelse, for da jeg blev medlem af Folketinget, var krigene i Irak og Afghanistan allerede i gang. Libyen kom meget hurtigt. Jeg kan huske, det var en fredag, og jeg var ikke på Christiansborg. Jeg gik hjemme på mit stuegulv og skulle beslutte, hvad jeg skulle stemme. Det var et dilemma om, hvorvidt man skal fremme demokrati og menneskerettigheder ved at gå i krig og derved slå mennesker ihjel. Det var en meget, meget stor udfordring for mig, der næsten anser mig selv for pacifist. Men det var jeg jo så heller ikke, for jeg endte med at stemme ja. Det gik heldigvis godt, men det kunne vi jo ikke vide dengang, og jeg var bekymret for, om vi kunne nøjes med fly eller skulle i krig på landjorden, og om vi kunne finde en vej ud af konflikten igen.