Fravælgelsen er det sværeste
Den største etiske udfordring er at skulle udvælge de mennesker, der kan få hjælp, mener Michael Gylling Nielsen, direktør for Læger uden Grænser
Hvad er det største etiske problem i dag?
At begrebet medmenneskelighed og omsorgen for de mennesker, der hver dag lider og kæmper en hård kamp for at overleve, bliver skubbet mere og mere i baggrunden til fordel for et øget fokus på os selv og vores materielle velbefindende. Jeg er selv med i en organisation, som hjælper mennesker, og rigtig mange danskere støtter det humanitære arbejde, vi laver. Alligevel er det, som om vi i samfundet på trods af øget globalisering får et mere snævert medmenneskesyn.
Synes du, at etiske spørgsmål fylder nok i den offentlige debat?
Nej. De etiske spørgsmål lever desværre kun i smalle fora, for den hektiske nyhedsstrøm og jagten på hurtige opdateringer trækker fordybelsen, etikken og de større mere eksistentielle spørgsmål ud af debatten. Jeg mener, at danskerne fortjener en bedre debat, hvor der er plads til nuancerne i de væsentlige etiske diskussioner. Det skal ikke blive kedeligt eller langtrukkent, men vi har brug for at blive klogere som mennesker på de forhold, som virkelig betyder noget. Det skylder vi os selv og de yngre generationer.
Hvornår stod du sidst i et etisk dilemma?
I vores igangværende indsats for at skaffe midler til vores arbejde i den humanitære krise i Somalia, Etiopien og Kenya er det en etisk udfordring at skulle vælge, hvilken retorik og hvilke billeder vi skal bruge for få den størst mulige støtte fra danskerne. Hvor tæt på de udsultede og døende børn kan vi tillade os at gå, uden at vi tramper på deres menneskelige værdighed? Og hvor meget helliger målet midlet i sådanne situationer? Selvom det ikke altid er lige nemt, synes jeg det som regel lykkes os i Læger uden Grænser at holde en både saglig og empatisk tone i vores kommunikation.
Hvad er den største etiske udfordring, du har mødt?
Den største etiske udfordring, jeg har mødt, er den, mange nødhjælpsarbejdere ofte står med: at skulle udvælge de mennesker, der kan få hjælp. Udvælgelse til behandling er den nemmeste og mest taknemmelige del. Det er fravælgelsen, der er voldsom svær, for det betyder i mange tilfælde et valg mellem liv eller død. Det oplevede jeg som landechef i Zimbabwe, hvor vi har over 14.000 aids-syge mennesker i behandling, men hvor behovene er mange gange større i et land, hvor over 20 procent af befolkningen er smittet med sygdommen. Her havde jeg det overordnede ansvar for at udvælge børn og voksne til behandling, som derfor fik muligheden for at overleve. Men det betød også, at jeg måtte fravælge rigtig mange, fordi vi simpelthen ikke havde ressourcerne og midlerne til at behandle dem. Det var valg, der var svære at bære.