Læger ignorerer livstestamenter

Læger forsømmer alt for ofte at følge de ønsker til behandling, som danskere kan give i et såkaldt livstestamente. - Foto: stock.xpert

Tusindvis af danskere har skrevet livstestamente for at tage stilling til, om livet skal fortsætte i tilfælde af invaliditet eller uafvendelig død. Men kun få læger bruger testamenterne, og det er uforsvarligt, påpeger Det Etiske Råd

Læger forsømmer alt for ofte at følge de ønsker til behandling, som danskere kan give i et såkaldt livstestamente. I alt har knap 80.700 skrevet et testamente, siden ordningen blev oprettet i 1992. Her giver de til kende, om de vil have livsforlængende behandling, hvis de er uafvendeligt døende eller får hjertestop, kommer ud for en ulykke, alvorlig sygdom eller andet, der medfører svær invaliditet.

Men ifølge en undersøgelse, som Hvidovre Hospital står bag, sjusker største-delen af lægerne med livs-testamenterne. De henvender sig ikke til Rigshospitalets livstestamenteregister, selvom de ifølge Sundhedsloven er forpligtet til det. Kun 2 ud af 138 medicinske afdelinger kontakter altid Rigshospitalets livstestamenteregister, mens 15 afdelinger ofte kontakter registeret, 68 kontakter sjældent registeret, og 37 medicinske afdelinger gør det aldrig.

Undersøgelsen viser desuden, at læger sjældent eller aldrig kontakter registeret i tilfælde, hvor de undlader at genoplive en patient efter hjertestop.

Det er et alvorligt problem, mener Det Etiske Råd, der derfor har kontaktet sundhedsministeren med henblik på at få undersøgt, om han også vurderer, at testamenterne er overflødige og direkte misvisende.

Det er etisk uforsvarligt. Patienterne holdes for nar, fordi de har udfyldt et testamente, som lægerne sjældent kigger i. Livstestamenterne har ikke nogen indflydelse på, hvordan det faktisk går, siger professor, dr.scient. og formand for Det Etiske Råd Peder Agger.

Han understreger samtidig, at lægerne som regel alligevel optræder i tråd med livstestamenternes ånd, fordi de sikrer en værdig død og ikke holder patienten unødvendigt i live. Derfor er testamenterne i deres nuværende form overflødige, og enten burde de afskaffes og erstattes med andre tiltag, der kan sikre en person indflydelse på fremtidig behandling, eller også skal det som et fast punkt i indlæggelsesjournalen dokumenteres, om patienten er tilmeldt livstestamenteregisteret, mener Det Etiske Råd.

Både overlæge Peter Gjersøe, der står bag undersøgelsen, og Hans-Henrik Bülow, overlæge ved Holbæk Hospitals intensive afdeling, peger også på, at livstestamenterne er overflødige og misvisende.

Vi stikker folk blår i øjnene, hvis de tror, de direkte har indflydelse på behandlingen via et bindende testamente. Vi vil altid forsøge at få patienter til at overleve, hvis vi kan. Men ikke, hvis de er uafvendeligt døende. Her er vi blevet mere tilbageholdende med bare at behandle for at holde i live i forhold til hvad man gjorde i 1980erne. Dermed falder en del af idéen og lovgrundlaget bag testamenterne væk, siger Hans-Henrik Bülow.

Sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) mener, det er konstruktivt, at Det Etiske Råd har valgt at underkaste ordningen med livstestamenter et serviceeftersyn.

Før jeg svarer Rådet, har jeg nu bedt Sundhedsstyrelsen om en sundhedsfaglig vurdering af livstestamentets betydning og anvendelse i praksis set i lyset af de synspunkter, Det Etiske Råd er kommet med. Det er naturligvis helt afgørende, at en patients ønsker i livstestamentet indgår i de beslutninger, lægerne træffer i forhold til livsforlængende behandling, siger han.

schnabel@kristeligt-dagblad.dk