Etisk kursskifte

Vi har brug for Det Etiske Råd til at overveje de sværeste spørgsmål. De spørgsmål, hvor der ikke er indlysende svar. -

Det Etiske Råd må fastholde fokus på de sværeste spørgsmål

DET ETISKE RÅD har fået ny formand. Miljøprofessor Peder Agger har afløst overlæge Ole Hartling, og det er øjensynligt mere end et personskifte. Som man kunne læse i avisen i går, vil den nye formand have klimaet på den etiske dagsorden. Hvor højt skal vi skatte friheden til at køre i bil i forhold til at sikre klimaet tre generationer frem, spørger Peder Agger således med et eksempel på et dilemma af en type, som han mener, Det Etiske Råd kunne gå ind i.

Spørgsmålet er dog, om rådet skal gå ind i sådanne dilemmaer. Og er det overhovedet et etisk dilemma?

Vi vil køre bil, og vi vil sikre klimaet for fremtiden. Er der nogen der siger, at vi ikke kan gøre begge dele? Køre sikkert ind i fremtiden. Hvordan det skal ske er et spørgsmål om forskning, politik og prioritering. Det behøver vi ikke et etisk råd til at vejlede om. Slet ikke når man betænker, at Det Etiske Råd ikke er helt, hvad det har været. Efter den seneste personudskiftning i december 2007 tæller rådet således hele tre tidligere toppolitikere samt formanden for Landsforeningen af Mælkeproducenter blandt sine medlemmer.

DISSE TO FORHOLD, formandens udmeldinger om rådets nye indsatsområder samt den nye praksis for udpegning af medlemmer, peger snarere i retning af, at det er tid til at besinde sig på, hvad der egentlig er opgaven for Det Etiske Råd. Rådet har høj status som en uafhængig etisk tænketank, der har kulegravet etiske forhold særligt i forbindelse med ny biomedicinsk teknologi. Rådet har lagt rum og kapacitet til den menneskelige eftertanke, som er nødvendig, hvis udviklingen på en række livsnære og vigtige områder ikke alene skal bero på forskningsmæssige eller økonomiske interesser.

Og vi har brug for Det Etiske Råd til at overveje de sværeste spørgsmål. De spørgsmål, hvor der ikke er indlysende svar. Et samfunds etik kan ikke deponeres i et råd eller udvalg, men Det Etiske Råd er med til at sætte etik i fokus.

Rådet har langt fra altid været enigt, og det har på mange måder været en styrke. Den kvalificerede uenighed og de skarpt formulerede dilemmaer har vitaminiseret den offentlige diskussion på områder, hvor der har været afgørende politiske og personlige valg at træffe.

Det er et input, man vil savne, hvis Det Etiske Råd udvikler sig til et partsorgan for allehånde store og små spørgsmål med et etisk element. Det er op til formanden og medlemmerne af Det Etiske Råd at sikre, at det ikke sker.