Er der grænser for hjælp til folk på flugt?

Etik-eksperter giver de kommende dage deres bud på etiske dilemmaer, som vil blive svære at komme udenom i 2015. Det første vedrører Danmarks evne og vilje til at hjælpe folk på flugt

Hvor mange krigsflygtninge kan et land indeholde, og kan man afvise folk i nød?

De spørgsmål indkapsler, ifølge flere eksperter, et af de største etiske dilemmaer, som 2015 vil byde på.

”På den ene side er det klart, at der er nogen mennesker i nød, der har brug for hjælp. På den anden side er det åbenlyst, at vi ikke kan løse hele verdens problemer, så spørgsmålet bliver, hvor vi skal sætte grænsen og hvordan,” siger Peder Winkel Agger, professor emeritus ved Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring ved Roskilde Universitet og tidligere formand for Det Etiske Råd.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) talte lige ind i dilemmaet, da hun i sin nytårstale sagde, at Danmark skal tage ordenligt imod flygtningene, men at samfundet også skal kunne følge med.

Ole Hartling, ledende overlæge ved Nuklearmedicinsk Afdeling på Vejle Sygehus, som også har været formand for Det Etiske Råd, er enig i, at spørgsmålet om, hvor mange vi skal hjælpe, kommer til at dominere i år:

”Etik handler om at vælge det gode. Vi ved, hvad det gode er i forhold til flygtninge, men vi har også en forpligtelse over for resten af samfundet, og hvis samfundet vælter, fordi vi vil hjælpe, så går det ud over alle, også dem vi vil hjælpe.”

Selvom spørgsmålet, ifølge de to tidligere formænd, kommer til at fylde i 2015, er der ikke noget, der tyder på, at befolkningen vil kræve, at regeringen lukker flere flygtninge ind, siger Fatima Sabir, ph.d.-studerende i anvendt etik på Roskilde Universitet:

"Vi har nemmere ved at identificere os med individer end med store grupper, og lige nu er flygtningestrømmene så store, at vi har svært ved at identificere os med de mennesker, der flygter. Psykologisk har vi mennesker også svært ved at håndtere problemer, der er langt væk fra os, som for eksempel Syrien. Det skal tæt på os, før vi synes, at det er vigtigt, og før vi kræver, at vores politikere tager stilling til det.”

Uanset hvad er det ikke en opgave, som Danmark kan løse alene, selv hvis der er vilje, siger Fatima Sabir:

”Vores velfærdssamfund er en begrænset ressource, og folk med overskud skal være villige til at hjælpe de svage. Der skal mange stærke til for at løfte de svage. Danmark er ikke stærkt nok alene. Det er verdenssamfundet, men det ville kræve, at Vesten skulle gå ned i levestandard, og det er vi ikke klar til.”
Filosof Arno Victor Nielsen siger, at selvom regeringen ofte er på strammerkurs og ikke er bleg for at sætte begrænsninger for antallet af flygtninge, er den måde, danskerne omtaler flygtninge, mere etisk end for eksempel den måde, svenskerne italesætter flygtninge:

”Svenskerne argumenterer for flere flygtninge ved at sige, at dem, de lukker ind, vil ende som god arbejdskraft. I Danmark argumenterer vi mere moralsk. Vi siger, at vi bør hjælpe flygtningene. Det er i virkeligheden smukkere. Vi har en politik om at hjælpe de svageste, til gengæld er det ikke til særlig meget gavn for samfundet.”

Men Svend Andersen, professor i teologi ved Aarhus Universitet og tidligere medlem af Det Etiske Råd, er ærgerlig over tonen:

”Det er formentlig et dilemma, som optager flere, men politisk er der tilsyneladende bred enighed om, at det vigtigste er at begrænse flygtningestrømmen. Det, synes jeg, er bedrøveligt ved den politiske diskussion. I stedet for at sige, at vi skal gøre alt, hvad vi kan for at hjælpe folk i nød, så ser vi på, hvordan vi kan begrænse, at der kommer så mange.”

Filosof Arno Victor Nielsen tror ikke, at det etiske dilemma for alvor vil optage danskerne:

”Det med flygtninge er bare en overgang, det kan forsvinde snart. Hvis problemet bliver mindre, og vi kan klare det uden, at kommunerne bryder sammen, så vil andre politiske problemer trænge sig på,” siger han.