Bestemmer man selv sit køn?

Amnesty International og LGBT Danmark vil stoppe sygeliggørelsen af transkønnede og give dem lettere adgang til kønsskifteoperationer. Men hvor sidder kønnet egentlig?

Sommeren 2011 tager 15-årige Caspian Drumm og hans forældre en uigenkaldelig beslutning. Teenageren fra Hørsholm i Nordsjælland lader sig indlægge på den private klinik H.C. Andersen i Odense for at få fjernet de bryster, der de seneste år har generet ham.

Han er født som pige, men har altid følt og opført sig som en dreng. Efter at han er kommet i puberteten, er han blevet indadvendt og trist.

LÆS OGSÅ: Amnesty: Transkønnede er ikke sindssyge

Jeg følte, at det var en forkert pubertet, der var begyndt, og syntes overhovedet ikke, at brysterne passede til mig. Jeg har aldrig identificeret mig med pigerne og var for eksempel ved at gå ud af mit gode skind, hvis nogen syntes, jeg skulle have kjole på, fortæller Caspian Drumm, der også skiftede til sit nuværende fornavn, fordi det er godkendt til brug af begge køn.

Skulle han have et drengenavn, ville det kræve, at han gennemgik op til et års psykiatrisk observation hos Sexologisk Klinik. I hans pas står der stadig F for female, kvinde. På facebook kategoriserer han sig selv som mand.

Caspian Drumm tilhører den antageligt ene procent af befolkningen, som er transkønnet. Det vil sige, at de føler, de er et andet køn, end de biologisk set er. Ifølge en levevilkårsundersøgelse fra 2009 lever de fleste transkønnede som transvestitter, hvilket vil sige, at de nøjes med at klæde sig som det andet køn. Det skønnes, at en promille af befolkningen permanent ønsker at leve som et andet køn. De føler sig fanget i en forkert krop en kvinde, der mentalt føler sig som en mand, eller omvendt.

I Danmark er det en langvarig proces at skifte køn. Transkønnethed optræder på Sundhedsstyrelsens liste over psykiske sygdomme, noget homoseksualitet i øvrigt også gjorde ind til 1981.

Den transkønnede får først en henvisning til Sexologisk Klinik på Rigshospitalet og et forløb med samtaler, psykologiske test, blodprøver og lignende. Efter et år vurderer Sexologisk Klinik, om personen faktisk er transkønnet og kan påbegynde hormonbehandling og for kvindernes vedkommende, om de kan få fjernet brysterne. Eller om der er grund til at gå imod ønsket.

Efter endnu et år kan man begynde at overveje en egentlig kønsskifteoperation, som Sundhedsstyrelsen skal give tilladelse til. Netop dette årelange forløb med psykologiske test og samtaler fik lige før jul Amnesty International og LGBT Danmark, Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner, til at udsende en meddelelse om, at transkønnede ikke er psykisk syge og derfor heller ikke bør behandles sådan. Amnesty International finder det problematisk, at de transkønnedes ret til lægebehandling betinges af en psykiatrisk diagnose, fortæller Helle Jacobsen, der er den danske kampagneleder for Amnestys Internationals europæiske antidiskriminationskampagne.

Det er en menneskeret at definere sit eget køns identitet. Det fører til en yderligere marginalisering, at man bliver behandlet som psykisk syg. Det er mennesker, som er blevet født i en forkert krop, og derfor bør diagnosen slettes fra listen over psykiske lidelser. De bliver presset til at gå igennem et langt psykiatrisk forløb, som mange føler stigmatiserende, og det afholder mange fra at søge hjælp, mener Helle Jacobsen.

På Sexologisk Klinik ser overlæge Ellids Kristensen anderledes på sagen. Hun ønsker ikke umiddelbart, at det skal blive lettere for transkønnede at skifte køn. Omtrent 5-10 personer får hvert år en kønsskifteoperation i Danmark. Dog vil det formentlig stige de kommende år, fordi flere henvender sig. Og hvad diagnosen angår, er den en nødvendighed, fastholder hun.

I det øjeblik man skal have en behandling i det danske sundhedsvæsen, får man den under en eller anden diagnose. Det, der kendetegner de personer, er, at de vil have lægelig hjælp, og der er en diagnose nødvendig. Når det er sagt, er en operation noget uigenkaldeligt. Derfor skal det også være det, man ønsker på længere sigt, og alle parter skal bruge en rum tid på at overveje, om det nu er det rigtige, siger Ellids Kristensen.

I Caspian Drumms tilfælde tog forældrene selv affære og betalte knap 30.000 kroner for at få fjernet brysterne på deres dengang datter. Mor til Caspian, Cecilie Bjønholt Drumm, mener, at det ville have været uholdbart først at skulle vente, til Caspian blev 18 år og derefter yderligere flere år på at få besked på, om han ville blive godkendt til hormonbehandling og til at få fjernet bryster.

Vi kunne have ventet, men selvom vi så havde ventet, ville han ikke engang være sikker på at blive godkendt til operation. Han var super hæmmet af det. Det var helt ulideligt både for ham og for os som forældre at opleve, hvordan han følte, at hans rigtige liv først kunne begynde senere.

Cecilie Bjørnholt Drumm har forståelse for, at nogen vil anfægte, at man opererer på mennesker, der fysisk har en helt velfungerende krop.

Men spørgsmålet er, om man er rask, når tingene ikke passer sammen. Det var så nedbrydende for ham, at han var ved at gå op i limningen. Ser man på det i kroner og øre, så kan det i sidste ende være mere belastende for samfundet, at man udvikler en alvorlig depression og måske ikke er i stand til at passe et arbejde og ender på kontanthjælp. Er det så ikke en forholdsvis lav udgift at betale 30.000 kroner for en brystoperation frem for at ligge samfundet til byrde i mange år frem?.

Undersøgelser fra Rikshospitalet i Norge viser, at det er vigtigt, at transkønnede modtager kønskorrigerende behandling så tidligt som muligt for at undgå at udvikle depression, angst og personlighedsforstyrrelser. Når en transkønnet vælger at gennemgå social, hormonel og/eller kirurgisk kønskorrektion, er det således ikke udtryk for utilpasset adfærd, men snarere udtryk for tilpasset adfærd, mener Vibe Grevsen, landsledelsesmedlem i LGBT Danmark, der ønsker flere fysiske behandlinger af transkønnede, end det er tilfældet i dag.

Erfaringerne fra Sverige og andre lande viser, at kønskorrektion fører til markant forbedret livskvalitet for transkønnede. Allerede i dag opererer Sverige væsentligt flere transkønnede, og Socialstyrelsen i Sverige anbefaler, at der tilbydes kønskorrigerende behandlinger til endnu flere, siger Vibe Grevsen og tilføjer, at opfølgningsstudier viser, at 20 procent af alle transkønnede forsøger selvmord, hvorimod tallet er en procent iblandt dem, der har fået en kønsskifteoperation.

Det er dermed overvejende sandsynligt, at afvisning af behandling direkte fører til et antal tabte menneskeliv, siger hun.

Tidligere sundhedsminister Ester Larsen (V) mener som Sexologisk Klinik, at man skal træde meget varsomt, når det kommer til fysisk behandling af transkønnede.

Jeg vil mene, at når man laver gennemgribende, irreversible operationer, så må man sikre sig, at det er et alvorligt ment ønske. Det er virkelig et gennemgribende indgreb, hvor man skal være meget grundigt informeret. Det er ikke alle behandlinger, hvor man bare kan komme ind fra gaden og sige her er jeg.

Ester Larsen mener i det hele taget, at det at operere på tilsyneladende fysisk raske mennesker, er i gråzonen.

Vi er i grænseområdet. Det er også derfor, det i hvert enkelt tilfælde er rimeligt at afsøge spørgsmålet og overveje meget grundigt, om en operation kan komme på tale. Det er evident, at nogle mennesker er ulykkelige over det køn, de er udstyret med, men det må stadig være mindretallet, der kan få adgang til de fysiske behandlinger, siger Ester Larsen.

I Hørsholm kan nu 16-årige Caspian Drumm egentlig godt forstå argumenterne fra Ester Larsen.

Jeg forstår, at nogen synes, det er underligt, at jeg skal have en behandling, når det for udenforstående ikke er livsnødvendigt, og jeg mener heller ikke, at alle og enhver uden videre skal kunne få en operation. Men flere bør have lov til at få behandling gennem det offentlige, fordi det er den sikreste vej at gå.

I dag er et ar under hver brystvorte et af de få beviser på, at Caspian Drumm for ikke så længe siden havde bryster. Hormonbehandling har gjort stemmen dyb og øget hårvæksten på krop og ansigt. Han ser ud som en ung mand og føler sig også sådan. Kønsorganerne har han indtil videre ikke tænkt sig at ændre på.

Efter operationen er jeg blevet meget mere komfortabel i de fleste situationer, fordi jeg nu kan fokusere på, hvem jeg selv er. For mig er kønsopfattelsen noget, der foregår mentalt, og det mentale siger for mig mere end kønsorganer. Men for mig var det vigtigt at komme af med brysterne, siger Caspian Drumm.

Hvis du skal i svømmehallen, går du så i herre- eller dameomklædningen?

Helt klart herreafdelingen, men jeg har ikke prøvet det endnu. Måske det bliver grænseoverskridende første gang, siger Caspian Drumm.