30 år med kunstig befrugtning

I går var det præcis 30 år siden, verdens første reagensglasbarn, Louise Brown, kom til verden i Storbritannien. – Foto: .

For 30 år siden blev verdens første reagensglasbarn født. I takt med at teknologien stadig udvikler sig, udvikler den etiske debat sig også

På billedet fra d. 25. juli 1978 ligger hun og skriger med åben mund. De små fingre er sammenknyttede, og øjnene er sammenknebne. Hun ligner det, hun er. Et lille nyfødt spædbarn. Men den lille Louise Brown var ikke noget normalt barn. Hun var verdens første reagensglasbarn. Og hun ankom til verden som et levende forvarsel af kød og blod om de teknologiske spring, menneskeheden er i blevet i stand til at tage, når det gælder befrugtning og frugtbarhed. Hvordan man får børn er ikke længere et spørgsmål, der er op til naturens sædvanlige overraskende gang. Vi mennesker er selv blevet kontrollerende herrer over skabelsen af liv. Og det er et spørgsmål, der stadig skaber debat her 30 år efter, at Louise Brown blev født.

Den væsentligste forandring er, at procenten for behandlinger med kunstig befrugtning er steget meget over de seneste år. Det er simpelthen blev en større mulighed for de ufrivilligt barnløse. I Det Etiske Råd har vi debatteret emnet op til flere gange, og vi holder stadig øje med udviklingen. Det giver stadig anledning til diskussioner, og mange emner er stadig aktuelle, selvom de er blevet debatteret før, siger Peder Agger, formand for Det Etiske Råd.

Reagensglasmetoden blev første gang brugt i Danmark i 1982. Dengang blev ordet reagensglasbarn betragtet som et regulært fyord. Det signalerede en uniformering og en industrialisering af barnefødsler at et barn var en ting, man kunne fabrikere. Sidste år var der 11.035 par i behandling og ud af de behandlinger kom der 3436 børn. Det svarer til hver 20. af alle fødsler i Danmark. Eksperter mener, at det tal vil stige i fremtiden på grund af de danske mænds dårlige sædkvalitet, kvindernes høje alder, når de vælger at blive gravide, og en generel tendens til overvægt. Til sammenligning blev der i Danmark i 1991 gennemført cirka 2500 behandlinger, og ud af dem kom der 400 børn. Reagensglasmetoden kaldes for in vitro-fertilisering (IVF), fordi "in vitro" betyder "i glas". Kunstig befrugtning er ikke længere en mytisk metode, der får de ufrivilligt barnløse til at spærre øjnene op af forundring. I dag har det udviklet sig til at være en accepteret og populær metode til at undgå barnløshed.

Det er en integreret del af den lægefaglige verden, og for mange mennesker er det blevet et livsvilkår. Det bringer glæde. Men med det stigende fertilitetsproblem i Danmark er det også blevet et nødvendigt middel til at drive befolkningstallet i den rigtige retning, siger Peder Agger.

Præster fra både den protestantiske og katolske kirke har gennem tiden sat spørgsmålstegn ved, at mennesker kan gribe ind i verdens guddommelige orden ved selv at skabe liv. De etiske grænser er gang på gang kommet på dagsordenen hos både politikere og Det Etiske Råd.

Der er blevet diskuteret konsekvenser af reagensglasbehandling, sæddonorers anonymitet og diagnostik af befrugtede æg. Skal sæddonorer være anonyme? Må ubefrugtede æg sælges? Må to homoseksuelle mænd få et fælles barn ved hjælp af en rugemor? For hvert eneste fremskridt i teknologien er der kommet endnu et etisk dilemma.

Tilbage i 1995 mente Det Etiske Råd, at det var betænkeligt, at lægerne kunne undersøge de befrugtede æg for genetiske fejl, inden de blev lagt op i livmoderen. For det åbnede pludselig for, at moderen pludselig kunne vælge sig frem til det mest perfekte barn. Det er en debat, der stadig foregår i dag med muligheden for sortering af æg og stamcelleforskning.

I USA går man langt i forhold til, hvordan man udvælger sæd. Der bliver nærmest reklameret med, at man har sæd fra en nobelprisvinder, og at generne er helt perfekte. Spørgsmålet om de såkaldte designerbabyer er meget aktuelt. I rådet ser vi forskelligt på det. Nogle mener, at man må gribe og lykkeposen og håbe på, at ens barn udvikler sig godt, mens andre mener, at vi skal følge med i den teknolgiske udvikling. Jeg synes selv, at man ikke skal gå for langt i den retning, hvor man kan vælge hårfarve, højde og genetisk indretning. Det rummer en vareliggørelse af mennesket, siger Peder Agger.

For 13 år siden diskuterede man muligheden for, at enlige kunne få kunstig befrugtning. Senere kom debatten om lesbiskes ret til samme behandling. Siden 1. januar 2007 har det været muligt for enlige kvinder at komme i behandling, hvilket har gjort kvinderne til nogle af de mest ivrige besøgende på fertilitetsklinikkerne. Det samme gælder de lesbiske, der siden 2006 har haft lovlig adgang til behandlingerne. Hvad der for 13 år siden så utænkeligt ud, er i dag blevet tænkeligt. Derfor er det svært at forestille sig, hvordan udviklingen i forhold til barnløshed ser ud igen om 13 år. Det videnskabelige tidsskrift Nature forudser, at al ufrugtbarhed kan ophøre, fordi alle mennesker i alle aldre i realiteten vil være i stand til at få et barn, fordi man vil kunne skabe liv i en kunstig livmoder. Og kloning vil ikke længere være ord, der kun er forbundet med et hvidt får ved navn Dolly, men med masser af levedygtige babyer.

Teknologien og kulturen udvikler sig. Danskerne er blevet til frigjorte forbrugere og individualister. Og de gængse familieformer er under forandring. Der bliver hele tiden åbnet op for nye grænser. Og den tanke kan vi lige så godt vænne os til, siger Peder Agger.