LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at læse alle artikler

Glemt adgangskode? Klik her.

Virksomhedsetik: "Vi er ikke så gode, som vi tror"

Direktør i Forbrugerrådet, Rasmus Kjeldahl. Foto: Francis Dean

Hvor meget etisk ansvar tager virksomheder rundt om i verden i dag? Er danske virksomheder bedre end andre? Rasmus Kjeldahl, direktør for Forbrugerrådet og formand for DanWatch kommer med provokerende svar

Medlem af etikpanelet på etik.dk, Rasmus Kjeldahl, direktør i Forbrugerrådet og formand for DanWatch, besvarer spørgsmålet:

Hvor meget etisk ansvar tager virksomheder rundt om i verden i dag? Og er danske virksomheder bedre end andre?

"Veldrevne virksomheder, der fungerer i konkurrence med andre - hvad enten det gælder kampen om forbrugernes gunst eller kampen om produktionsressourcer - har kun én bundlinje, og det er den økonomiske.

Det er denne bundlinje, som i sidste ende også er dommeren over virksomhedernes håndtering af det, vi normalt kalder etiske forhold, hvad enten etikken drejer sig om håndtering af miljø, arbejdskraft, korruption eller menneskerettigheder.

Begrebet den tredobbelte bundlinje, som blev lanceret af konsulentfirmaet SustainAbility i 1990erne, proklamerede, at en virksomheds succes også skulle måles efter dens præstationer på både det økonomiske, miljømæssige og sociale område, må i dag betragtes som en mellemregning, hvor de to ikke-økonomiske mål er et udtryk for, hvordan virksomheden forfølger sine langsigtede interesser i forhold til at pleje og vedligeholde sit produktionsapparat og sit brand optimalt.

En arbejdsstyrke, som behandles hensynsløst (og især hvis det er mere hensynsløst, end konkurrenterne gør), vil være mere ustabil og mindre kvalificeret, end den ellers kunne være.

Ordentlige arbejdsforhold giver mindre lønpres og mere kvalificerede ansøgere.

Styr på miljøforholdene omkring virksomheden nedsætter risikoen for senere krav mod virksomheden som følge af skader på mennesker og natur.

Produktionsfaciliteter, der ser godt ud på tv og har smilende loyale ansatte, reducerer risikoen for negative forbrugerreaktioner og tab af brand-value på markederne i den vestlige verden.

Ovenstående betragtninger bør efter min opfattelse være det primære grundlag for enhver diskussion af, hvordan man får virksomheder til at opføre sig mere etisk. Det er naivt at forestille sig, at virksomheder gør det gode i en højere sags tjeneste, også selvom enkeltindivider i disse firmaer har en høj etik.

Et realistisk udgangspunkt er også nøglen til at forstå, hvordan virksomheder kan påvirkes til at opføre sig mere etisk. Det gøres kun ved at øge omkostningerne og dermed reducere profitten ved at opføre sig uetisk.

De afgørende aktører er i den sammenhæng de, som kan påvirke en virksomheds omkostninger og indtægter, hvilket i særlig grad er myndigheder og kunder, herunder forbrugerne.

Det er mit udgangspunkt, at vi med dagens kommunikationsteknologi og den eksplosive udbredelse af de sociale medier i hidtil uset grad er kommet i en situation, hvor virksomhederne ikke længere vil kunne skjule eller hemmeligholde etiske problemer i produktionen, og hvor kundernes magt og påvirkningsgrad vil være stærkt stigende.

Det vil her kunne blive knald eller fald for en virksomhed: at have styr på etikken samt med øjeblikkeligt varsel at kunne indgå i dialog på nettet med det omgivende samfund (blogs, facebook, twitter) med henblik på at forsvare og eventuelt tilpasse virksomhedernes etiske opførsel.

At drøfte, om danske virksomheder handler mere eller mindre etisk end andre, hænger uløseligt sammen med spørgsmålet om, hvor veldrevne de pågældende virksomheder er, og hvordan man mener markedets krav om god etik udvikler sig. Det er derudover ganske svært at sige noget generelt om, hvor danske virksomheder ligger i feltet, da det i praksis er meget brancheafhængigt samt også afhænger af, hvilke aspekter, der lægges vægt på i en sammenligning.

Min personlige opfattelse er dog, at Danmark halter bagefter lande, vi normalt sammenligner os med, hvilket udgør en trussel mod danske erhvervsliv og dansk økonomi.

Det er en opfattelse, der er formet såvel gennem mange års undersøgelser offentliggjort i Tænk, dokumentarjournalistikken blandt andet udført af Danwatch, egne oplevelser under en studierejse i Cambodia, samt samtaler med høj og lav indenfor danske erhvervsliv og dets organisationer.

Situationen opfatter jeg således:

1. Det officielle Danmark har (her som i mange andre forhold) den opfattelse, at Danmarks erhvervsliv er blandt verdens bedste til at tage etisk ansvar.

2. Dette synspunkt bremser for virkningsfulde tiltag og en realistisk opfattelse af tingenes tilstand. Det forhold, at nogle få store og veldrevne virksomheder i mange år har arbejder med at få styr på etikken, skjuler de mange, som ikke har gjort noget.

3. De mest internationalt orienterede og visionære erhvervsfolk ved godt, at Danmark sakker agterud. Og de forsøger på forskellig måde at råbe op men har svært ved at trænge igennem de magtfulde erhvervsorganisationers strategi om at benægte problemet.

4. En udlændingepolitik, som efterhånden er blevet verdensberømt for at være menneskefjendsk, øger problemet ved at påvirke danske virksomheder anseelse negativt og kan påvirke såvel rekruttering af medarbejdere samt afsætningen.

5. Dansk erhvervsliv er præget af mange små og mellemstore virksomheder. Disse har generelt svært ved at finde ressourcer til at håndtere etiske problemstillinger på en systematisk og professionel måde.

6. Danske NGOers forskellige tiltag til at forbedre situationen understøttes kun halvhjertet af myndigheder og erhvervsliv, hvilket forspilder mange chancer for at forbedre situationen.

7. Næsten ingen virksomheder har fuldt ud forstået konsekvenserne af de nye sociale medier og den deraf følgende globale gensidige afhængighed og kommunikation mellem virksomhedens ejere, kunder, medarbejdere og leverandører. Her er for eksempel amerikanske virksomheder ofte langt længere fremme.

8. Etik bliver et vigtigt konkurrenceparameter, efterhånden som landenes økonomier konvergerer, og teknologi kan anvendes hvor som helst på kloden, hvor det er billigst.

Der er brug for at få råbt virksomhederne op for at sikre, at man ikke også på dette område ryger mange pladser ned af verdensranglisten.