Gitte Seeberg: Vil du acceptere, at dit krydstogtskib dumper afføring i havet?

For mange af os ser gennem fingre med de konsekvenser, som vores rejser har for miljø og natur. Hvorfor ligger det så mange fjernt at rejse etisk?

Nu er sommeren forbi og årets sommerferie er overstået for de fleste. Men hvilket fodaftryk efterlod vi derude?

For gæsterne på et krydstogtskib, der sejlede gennem Øresund i slutningen af august, var svaret formentlig en masse afføring og bræmmer af toiletpapir på de københavnske strande.

Det er endnu uvist, præcist hvem der forårsagede massiv forurening af strandene på Amager og nord for København. Men myndighederne gætter på, at de store mængder må stamme fra et krydstogtskib – netop fordi mængderne var så store. 

Uanset hvem synderen er, er det i hvert fald hamrende ulovligt. Og udover at være decideret klamt er det også uetisk. 

For det giver jo ikke mening, at man er med til at ødelægge den natur, man nyder at opleve på sin ferie. I hvert fald ikke hvis man ønsker, at fremtidige generationer også skal kunne opleve det samme. 

Nuvel, afføring lukket direkte ud i havet er et forbigående problem, men er synderne mange nok og mængderne store nok, kan det få konsekvenser som eksempelvis iltsvind. 

Og rigtig mange af de rederier, der opererer i Østersøen, er tilsyneladende ligeglade. En WWF-rapport dokumenterede for nylig, at kun ét af 33 krydstogtselskaber svarer, at ingen af deres fartøjer lukker urenset spildevand – inklusiv afføring eksempelvis – direkte ud i Østersøen. 

Det er i dag kun ulovligt at tømme skibenes kloaktanke inden for 12 sømile-grænsen, men bør ifølge min bedste overbevisning gælde hele Østersøen, der i forvejen får tilført alt for mange næringsstoffer fra landbruget, der udvasker det ene og andet til det farvand, som brødføder millioner og er hjemsted for et varieret dyreliv. 

En anden WWF-undersøgelse viser tilmed, at over 9 ud af 10 krydstogtpassagerer fremover vil vælge et selskab, der ikke dumper sit spildevand i Østersøen. 

Mon det er nok til at overbevise krydstogtselskaberne til at opføre sig ordentligt? Eller er forbrugerne – altså os – ikke villige til at tage konsekvensen? 

Det er jo ikke sådan, at jeg mener, at vi skal stoppe med at rejse ud. Men måske skulle vi tænke mere over, hvilke konsekvenser vores fornøjelsesforbrug har. Der er jo masser af muligheder for at vælge turistoperatører, der sikrer, at rejsen er så naturmæssigt skånsom som muligt. 

Hvis man omvendt blot – med åbne øjne – nægter at reagere på det fodaftryk, man efterlader, ja, så synes jeg ikke, man kan være sig selv bekendt. Heller ikke hvis turen på krydstogt skulle blive lidt dyrere. Du ønsker jo heller ikke, at det er din badetur ved Amager Strand, der bliver ødelagt, fordi vandet er fyldt med afføring. 

Gitte Seeberg er generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden og medlem af Kristeligt Dagblads Etikpanel