Etik i sommerlandet

Skal man tale med sine børn om feriens afslutning?

Efter ferien må man tage en snak med børnene om, hvordan man kan fortsætte nogle af de gode ting, man har oplevet sammen, skriver John Aasted Halse. Arkivfoto.

Er man som forælder trist over at skulle tilbage på job, fornemmer børnene hurtigt, at noget er galt. Glæder man sig, kan de tro, at arbejdet betyder mere end ferie og samvær med dem, skriver psykolog John Aasted Halse

Uanset hvordan man holder ferie, vil det for de fleste være forbundet med en vis tristhed at skulle tilbage på arbejde, når ferien er slut.

For nogle melder denne tristhed sig allerede en uges tid, før ferien er slut. Man er ked af, at alt det gode, man oplevede på ferien, er slut. Man har måske netop fået en tæt kontakt til børnene og kæresten, eller man har haft stærke oplevelser på for eksempel vandreturen i Fjeldmarken.

Så nu er det faktisk ”nedtur”, fordi man jo godt ved, at man er på vej tilbage til den gamle ”trummerum”. Da det kan være svært at skjule, at man er lidt trist, vil børnene hurtigt fornemme, at der er noget galt. Derfor kan man lige så godt fortælle børnene, at man er ked af, at ferien er slut.

Men samtidig må man forklare børnene, at det ikke er alvorligt, og at man har det sådan, netop fordi alt det gode er ved at være slut. Man må også tage en snak med børnene om, hvordan man eventuelt kan fortsætte nogle af de gode ting, man har oplevet sammen; for eksempel spørge børnene, hvordan de har haft det på ferien, hvad det bedste har været og her spørge dem, om de har nogle gode ideer til, hvad og hvordan man kan fortsætte nogle af de gode ting, man har oplevet.

Men der er jo også forældre, der ligefrem glæder sig til at skulle tilbage til arbejdet. Det kan der være flere grunde til: Man vil gerne tilbage til de faste rutiner, fordi de ofte alt for høje forventninger til, hvad ferien skulle indebære, ikke blev indfriet, og meget måske endte i konflikter og dårlig stemning.

Ferien har måske også været en belastning, fordi man som forælder har oplevet hele tiden at skulle være ”på” i forhold til børnene, underholde dem og sætte dem i gang med forskellige aktiviteter.

Og så er der de forældre, for hvem arbejdet dybest set er fritiden og fritiden – herunder ferien – arbejde.

De har et spændende og givende arbejde og har antagelig ikke sluppet arbejdet helt under ferien; har haft den bærbare med for at kunne følge med i, hvad der skete på arbejdspladsen. Ikke fordi de ikke ønsker en god ferie, men fordi de føler sig splittet mellem på den ene side et krævende arbejdsliv og på den anden side familielivet: Det er på arbejdspladsen, livet leves, mens familielivet og ikke mindst ferierne indebærer stress, krav og forpligtelser.

Hvad skal man så gøre ved det?

Ja, for det første er det måske en god ide at overveje, om familielivet og børnelivet ikke skal være andet og mere end et liv, der blot skal underordne sig arbejdsmarkedets krav og forældrenes ønske om en stærk tilknytning til arbejdslivet.

Og for det andet, i det helt nære, være ærlig over for børnene om, at man er glad for sit arbejde og derfor glæder sig til at komme tilbage; måske bruge den relevante sammenligning, at børnene jo for det meste også glæder sig til at komme tilbage til børnehaven eller skolen; fortælle børnene, at der ikke er en modsætning mellem gerne at ville tilbage efter ferien og at glæde sig over, at man har haft en god ferie.