Etiske dilemmaer i 2015

Stop konkurrencen om nederdrægtige flygtningeforslag

Gitte Seeberg, generalsekretær for den danske afdeling af WWF Verdensnaturfonden.

Den måde, danske politikere taler om flygtninge, har nået et historisk lavpunkt og knap halvdelen af danskerne skammer sig nu over debatten. Jeg håber, 2015 bliver året, hvor ordentlighed og næstekærlighed tilbageerobrer dagsordenen, skriver Gitte Seeberg, direktør i WWF Verdensnaturfonden

Hvad bliver det største etiske dilemma i 2015? Det spørgsmål har Kristeligt Dagblad bedt alle medlemmer af Etikpanelet om at svare på. Her svarer Gitte Seeberg, direktør i WWF Verdensnaturfonden
 
Julen nærmer sig med hastige skridt. Hvis nogen skulle have glemt det, handler julen ikke bare om at nyde vores betalte fridage og kaste os ud i årets største forbrugsfest.

Nej, julen er en kristen tradition og er også i år en særlig grund til at tænke lidt nærmere over de kristne værdier, som vores land i høj grad er bygget på. Vigtigst af alle de værdier er næstekærligheden og historien om den barmhjertige samaritaner, der hjælper, når han står ansigt til ansigt med et menneske i nød.

Når man nu ser frem mod julen og gør status over året, der er gået, er det dog som om, at næstekærligheden fylder mindre og mindre på politikernes moralske kompas.

De fleste politikere har i stedet brugt året på at intensivere konkurrence om, hvem der kan være eller lyde som det dummeste svin, når talen falder på flygtninge: De skal bare vendes rundt i lufthavnen. Flygtninge er uønskede gæster. De er selv ude om det, når de drukner på den farefulde tur.

Tonen er blevet så hård, at knap halvdelen af danskerne ifølge en undersøgelse i Mandag Morgen nu skammer sig over debatten.

I grove hovedtræk handler debatten om flygtninge i dag om, hvordan vi hurtigst muligt kan slippe af med dem, der når vores grænser: Væk med jer. Vi gider ikke høre om jeres traumatiserende oplevelser i et fjernt land. Det er ikke vores problem. Vi har jo også problemer selv her i Danmark.
Det er beskæmmende og så udansk, som det næste kan blive. Og det bør stoppe nu. Flere danske biskopper har da også appelleret indtrængende til politikerne, men er indtil videre blot blevet afvist.

Problemstillingen er netop i år blevet højaktuel, fordi flygtningestrømmene i verden har nået et meget højt niveau. Lande i Mellemøsten modtager på ugebasis flere flygtninge, end Danmark gør på et år, så den opgave vores ressourcestærke land står over for, er set i et globalt perspektiv dog relativt begrænset.

Derfor er politikernes reaktion også ekstra nedslående.

Ja, vi har problemer i Danmark, der er arbejdsløse, skilsmisser, kø på motorvejene. I fjernsynet sender de programmer om nabokrige med ligusterhækken som frontlinje og om familier, der har problemer med at indrette deres hjem ordentligt.

Helt ærligt. Det kan synes tåbeligt at minde om det: Men flygtningene er faktisk flygtninge, fordi de er på flugt fra noget, som de fleste danskere aldrig har været i nærheden af at opleve. Totalitære regimer, tortur og drab.

Alligevel har flertallet af politikerne tilsyneladende glemt, at danskhed ikke er at smække porten i og sætte et skilt op med teksten: Skrid, det er en lukket fest. Danskhed er ikke at vende sig bort, når man ser en ulykke eller en familie eller et barn i nød.

For mig er danskhed mere end flæskesteg og juletræer, danskhed er også hjælpsomhed. Det var danskheden, der slog til, da vi hjalp jøderne på tværs af Øresund, da Hitlers håndlangere jagede dem. Det var danskhed, da vi lagde grundstenene til velfærdsstaten og hjalp de familier, der havde mindst.

Mange politikere fremhæver, at det netop er for at forsvare det samfundet, vi har skabt, at vi skal skaffe os af med flygtningene hurtigst muligt. De vil være en byrde på systemet.

Men vi kan nemt fastholde et højt velfærdsniveau, selv hvis vi hjælper de få af verdens flygtninge, der kommer til Danmark. Det koster ressourcer, ja. Men det koster også ressourcer, at multinationale selskaber slipper for at betale skat i Danmark, at der gives tilskud til olieselskaber og at der hyres højtbetalte konsulenter til dit og dat.

Jeg tror, politikerne måske har glemt, at danskerne er næstekærligt folk. De tror muligvis, at danskerne vil have politikere på taburetterne i Folketinget, der appellerer til den allerlaveste fællesnævner og de få, som har sig selv nok.

Det er trist. Og det skal der laves om på.

Jeg håber 2015 bliver året, hvor vi får medfølelsen tilbage i dansk politik. Hvor vi løfter vores del af ansvaret og hjælper de mennesker, der flygter fra en hverdag med kaos, krig og konflikter. Hvor vi er næstekærlige og hvor vi taler om og behandler mennesker på flugt, som vi selv ville håbe at blive talt om og behandlet, hvis det var os selv eller vores kære, der måtte flygte fra vores hjem og fødested.

Hvis det kan ske, bliver Danmark igen et land, der nok er lille, men har plads til et stort hjerte.

Har du et spørgsmål til Etikpanelet? Stil det her