Skulle familien indordne sig min karriere?

Tilbuddet om en spændende stilling på et universitet i udlandet satte lektor Ulrik Becker Nissen i et svært valg mellem familie- og arbejdsliv

Når jeg skal svare på, hvad det største etiske dilemma er, som jeg har stået i, kommer jeg umiddelbart til at tænke på en mulighed der bød sig til for et par år siden.

Hér fik jeg pludselig mulighed for at sige ja til en rigtig spændende stilling på et universitet i udlandet.

Det var en stilling, der på mange måder ville give mig chancen for at prioritere min interesse for kristen etik, og samtidig var der også fremtidsperspektiver i jobbet, som gjorde det rigtig attraktivt. Men dilemmaet opstod på grund af det ansvar, jeg også har i forhold til min familie.

Som både ægtefælle og far kunne jeg ikke bare uden videre forfølge denne mulighed. Jeg var nødt til at afbalancere den i forhold til mine forpligtelser og mit ansvar i forhold til min familie.

Der er mange der kender dette dilemma hvor de på den ene side har mulighed for at forfølge nogle af deres egne drømme og på den anden side erkender og anerkender de opgaver og det ansvar, der ligger i deres nuværende situation.

Ofte synes jeg dog, at det egentligt etiske dilemma i det trænger lidt i baggrunden, da det ind i mellem bliver fremstillet alene som et valg mellem ens egne ønsker og hensynet til familien.

Det er måske noget af den tankegang, der kan ligge til grund for, at nogle mennesker så pludselig kan finde sig i en situation, hvor de har behov for at realisere sig selv. For mig at se, er denne måde at stille det op på dog forenklet. Det bliver lidt for ofte glemt, at hensynet til ens arbejde jo også er en etisk forpligtelse. Arbejdet er ikke blot et middel til at tjene penge eller opfylde drømme. Arbejdet er dybest set noget, vi varetager af hensyn til næsten.

Denne forståelse af, hvad arbejdet er, er for så vidt main stream indenfor den kristne etik. I adskillige fremstillinger af kristen etik kan man finde denne forståelse udfoldet.

Den tyske teolog Dietrich Bonhoeffer taler om arbejdet som et mandat, vi har fået af Gud. Med dette mener han, at Gud har givet mennesket denne opgave og at Gud hermed ønsker, at mennesket herigennem udfolder sit ansvar i forhold til sine medmennesker.

Samtidig er det vigtigt for Bonhoeffer, at det netop i kraft af at være et mandat ikke er løst fra Guds vilje. Arbejdets mål og mening vokser altså ud af en forbundethed med Guds vilje. Den forståelse af arbejdet synes jeg, at det er vigtigt ind imellem at blive mindet om. Det er vigtigt at huske på, at vi ikke blot arbejder for vores egen tilfredsstillelses skyld. Dybest set er der et større og vigtigere mål med vores arbejde.

Forståelsen af, at vores arbejde ikke alene drejer sig om realiseringen af vores karriere eller tilfredsstillelsen af egne ønsker, gør det imidlertid ikke lettere at finde balancen i forhold til de andre livsområder, vi står i. Det sætter dem i et andet perspektiv, men det gør det ikke lettere.

Faktisk kan denne forståelse endog indebære, at arbejdet bliver forbundet med en så betydelig etisk fordring, at man kan se sig nødsaget til at sætte det højere end andre ansvarsområder. Dette vil vel at mærke ikke være for at finde egen tilfredsstillelse i arbejdet, men netop fordi man får en dyb erkendelse af, at en bestemt opgave eller et særligt ansvar kræver dette offer.

For mit eget vedkommende betød dette dilemma, at selv om jeg umiddelbart havde lyst til at gå videre med den mulighed der bød sig, så endte mine overvejelser dog med, at jeg trak mig. Det gjorde jeg af to grunde. For det første spillede hensynet til familien en væsentlig rolle. Min ægtefælle og jeg vurderede, at det var for stort et skridt for vores familie. For det andet spillede det også en stor rolle, at overvejelserne omkring denne mulighed gav mig et fornyet syn på vigtigheden af, at jeg tog mere del i den hjemlige diskussion om kristen etik og bioetik.

Jeg fik et nyt syn på, at der på mange måder var en åben bane for denne debat her hjemme, og at jeg måske kunne få lov at spille en rolle i den sammenhæng. Det håber jeg stadig på, og det er én af grundene til, at jeg også er glad for at være knyttet til etik-panelet på denne side.