Skal man egentlig ikke turde gribe ind?

Livsstilsekspert Christine Feldthaus møder etiske dilemmaer til daglig, når hun for eksempel går forbi en hjemløs eller overværer forældre, der bespiser deres overvægtige børn med junk-food

Hvad er det største etiske dilemma, du har stået i?

Nu er jeg klar over, at det er meget moderne at skulle gøre ting og sager op i størst og mest og helst på en karakterskala. Men for at være helt ærlig, har jeg svært ved at komme i tanke om mit eget største etiske dilemma. Det findes sikkert, men jeg er ikke i stand til at rangordne.

Til gengæld oplever jeg dagligt, at jeg står i nogle mere eller mindre etiske dilemmaer og som i min verden er store nok.

1) Er det godt nok bare at skræve hen over de hjemløse alkoholikere på Valby Station, når jeg kommer hjem fra foredragsturne i Jylland sent på natten? Hvor de ligger på deres papkasser og forsøger at holde varmen. Er det godt nok bare at stikke dem en 20er og mene, at wellness-samfundet tager sig af resten. Skulle jeg ikke selv foretage mig noget mere aktivt? For slet ikke at tale om alle de gange, hvor man helt overser denne samfundsgruppe, fordi man har så travlt med sit eget.

2) Er det i orden, at man ikke griber ind på burgerrestauranten når man overværer, at forældre omsorgssvigter deres stærkt overvægtige børn ved at fodre dem med alt for store portioner junkfood, der driver af stegeolie? Skal man egentligt ikke gribe ind overfor alle typer af vanrøgt af børn?

3) Skal man egentligt ikke turde gribe ind, når man overværer at nogen får et par flade i bybilledet? Det sker ikke sjældent, at man overværer ørefigener eller at der uddeles et par fedtemadder uden at man griber ind. Men er det ok ikke at turde at lægge sig imellem? Er det ok ikke at hjælpe offeret af skræk for om man selv får et par på kassen?

4) Er det ok at man bliver ved med at købe discount-kød, hvad enten det handler om kyllinger, svin eller andre typer, når man udmærket er klar over, at de har haft et kummerligt liv på for lidt plads for at tilfredsstille menneskets behov og krav om lav pris?

Jeg kunne blive ved og jeg tror, at vi er mange, der bare i dagligdagen kunne hanke op i os selv. Og tænke lidt mere over hvad der er rigtigt og forkert og frem for alt handle på uretfærdighederne. Ellers er det jo blot ord.