Etiske dilemmaer i 2015

Skal børn have ret til medbestemmelse eller ej?

Hvis børn er blevet stillet over for nogle valg, som de har været modne til at magte, bliver de også dygtigere til at træffe valg og argumentere for dem senere hen, skriver John Halse Foto: Foto: Leif Tuxen.

Hvordan kan man på en og samme tid være den faste konsekvente forælder og den forælder, der behandler sine børn som aktive deltagere med indflydelse på for eksempel familielivet? Det dilemma peger John Halse, psykolog og tidligere formand for Børns Vilkår, på som det vigtigste i 2015

Hvad bliver det største etiske dilemma i 2015? Det spørgsmål har Kristeligt Dagblad bedt alle medlemmer af Etikpanelet om at svare på. Her svarer John Halse, psykolog, tidligere formand for Børns Vilkår 

Her ved slutningen af 2014 kan det konstateres, at børneopdragelse – igen fristes man til at sige – er til debat. Et af de store dilemmaer synes her at være, hvordan man på en og samme tid både kan være den faste konsekvente forælder og den forælder, der behandler sine børn som aktive deltagere med indflydelse på for eksempel familielivet.

Man kan drømme sig tilbage til dengang, hvor det ikke var til diskussion, hvordan tingene skulle foregå i hjemmet. Og man kan synes, det er svært, at børnene nu skal høres og inddrages og have medbestemmelse. For det skaber nogle dilemmaer. Nu ligger svarene ikke altid lige for: Der er jo altid et for – og - imod.

Derfor stiller nutidens opdragelse flere krav til forældre, fordi man ikke bare kan læne sig op ad socialt vedtagne normer på samme måde som tidligere. Og det er nok en positiv udvikling. For børn har fået en helt anden indflydelse på dagligdagen, fordi man som forældre tager børnene med på råd.

Men så melder spørgsmålet sig selvfølgelig også: Hvor meget skal de bestemme, hvem skal træffe beslutningerne? Derfor skal man som forældre gøre sig klart, hvor ens egne grænser går. Og ikke mindst, hvad man synes, er vigtigt i opdragelsen. Derfor handler børns indflydelse i familien i lige så høj grad om, hvilke rammer man sætter for sine børn.

Generelt drejer det sig om også at stole på sig selv. At man – på trods af andres gode råd om opdragelse – også lytter til sin indre stemme for at finde frem til, hvad man nu en gang synes, er det rigtige. Men det kræver mod og vilje til at reflektere over store etiske spørgsmål som for eksempel: Hvad vil jeg med mine børn? Hvad er det for et liv, jeg gerne vil have med børnene? Hvilken tilværelse ønsker jeg børnene skal have – nu og senere i livet?

Sådanne spørgsmål kan ingen eksperter svare på – her er den enkelte sin egen ekspert. Man kan lytte til gode råd og være lydhør over for den nyeste viden. Men viden og råd skal hele tiden vurderes kritisk og sættes i relation til en selv og barnet.

Selv om man som moderne forældre unægtelig får udfordret sine pædagogiske evner, er det vigtigt, at børnene lærer medbestemmelse. 

Børn har ret til at blive hørt og indimellem blive stillet over for et valg, så de bliver opdraget til at indgå i et moderne, demokratisk samfund. At børn skal høres er ikke det samme som at sige, at man skal følge det, de siger. Det sker jo heller ikke nødvendigvis, hvis nogle beboere bliver spurgt, hvad de mener i forbindelse med en lokalplan. Men det er en demokratisk ret at blive hørt.

Hvis børn er blevet stillet over for nogle valg, som de har været modne til at magte, bliver de også dygtigere til at træffe valg og argumentere for dem senere hen. Vi lever i et samfund, hvor vi hele tiden skal vælge, derfor kan vi ikke gå tilbage og opdrage som i gamle dage. 

Har du et spørgsmål til Etikpanelet? Stil det her