Qvortrup burde bidrage til debat om mediernes etik

Henrik Qvortrup er kendt som et tænksomt menneske og en dygtig journalist og kommentator. Netop derfor burde han være én af de første og mest offensive initiativtagere til en grundlæggende diskussion om højnelse af de etiske standarder i mediebranchen.

Hvad bliver det største etiske dilemma i 2015? Det spørgsmål har Kristeligt Dagblad bedt alle medlemmer af Etikpanelet om at svare på. Her svarer Kurt Strand, journalist og forfatter

At give bud på hvad samfundets vigtigste etiske udfordring er i 2015, er en på alle måder umulig opgave, fordi en række aktuelle dilemmaer – eksempelvis asylsøgere, krigen i Irak og håndtering af den voksende klimatrussel – ikke lader sig sammenligne.
 
Tillad mig derfor at plukke en problemstilling fra min egen medieverden, hvor det snart forgangne år var præget af den muligvis største skandale nogensinde; ugebladet Se og Hørs brug af private oplysninger fra den såkaldte kreditkortkilde.

Alene omfanget af dækningen i andre medier vidner om skandalens alvor, og den har bestemt ikke bidraget til at højne journalisters i forvejen tyndslidte troværdighed.

Desværre er der stor risiko for, at Se og Hør-skandalen bliver pakket ned og gemt bort som en mindre ubetydelig hændelse. At én af skandalens hovedpersoner, tidligere chefredaktør Henrik Qvortrup, med en veltimet bog og medvirken i stribevis af interview i en lang række medier har gjort sit til at bagatellisere den, er i sig selv overraskende.

Nok er Qvortrup i mediejargonen kendt som ”Den skaldede hævner”, men han er også et tænksomt menneske og ikke mindst en dygtig journalist og kommentator. Netop derfor burde han være én af de første og mest offensive initiativtagere til en grundlæggende diskussion om højnelse af de etiske standarder i mediebranchen.

I stedet har Henrik Qvortrup forsøgt at trække hele branchen med sig i faldet med en udokumenteret påstand – her citeret fra Aftenshowet på DR1 – at ”det med kreditkortkilden ikke er værre, end hvad der i øvrigt foregår i den danske medieverden”. Men selv om påstanden er gentaget i flere varianter og medier, bliver den ikke mere rigtig – og det ville have været klædeligt med ikke blot en uforbeholden undskyldning, men nok så vigtigt nogle refleksioner over, hvordan det overhovedet kunne komme så vidt som i tilfældet Se og Hør. 

Refleksionerne kunne passende udbredes til de medier, som udviser en utrolig evne til at medvirke til bagatelliseringen. Gratisavisen ”Metroxpress” har således hyret Henrik Qvortrup som politisk analytiker, selv om det ifølge chefredaktør Jonas Rathjee er ”uomtvisteligt”, at ”han har spillet en rolle i Se og Hør-sagen”. Helt sær er argumentationen hos ”Radio24syv”, der ikke vil bruge sagens hovedperson som kommentator i nyheds- og aktualitetsprogrammer – men gerne og tituleret som ”politisk kommentator” i et ugentligt sladderprogram med titlen ”Det vi taler om”. Både avisen og radioen har fået masser af omtale med deres brug af Qvortrup, som naturligvis selv har brugt sine nye platforme til at betvivle behovet for den udestående etikdiskussion.

Så meget desto mere grund er der til at holde liv i en for medierne helt afgørende diskussion, ikke bare om Se og Hør-sagen, men om fagets etik i det hele taget. At der i Henrik Qvortrups tilfælde kun er rejst sigtelse, men ingen tiltale og dermed ingen dom er fældet, er først og fremmest en juridisk problemstilling. Paragrafferne er mindre vigtige for den etiske diskussion, der handler centrale begreber som ordentlighed, redelighed og fairness.

Og dem skal den tidligere Se og Hør-chefredaktør ikke være alene om at definere med henkastede bemærkninger som ”det er lidt en kortslutning at gøre min sag til noget helt særligt”. Jo; den er – heldigvis – noget ganske særligt. Tænk om dens hovedperson ville bidrage med sine overvejelser og refleksioner til gavn for ikke blot sig selv og de medier, han arbejder for, men for hele mediebranchen.

Har du et spørgsmål til Etikpanelet? Stil det her