Ny regering skal respektere ulande

Den vestlige verden har ansvaret for det gigantiske CO2-udslip, men det er i høj grad mennesker og natur i den fattige del af verden, der må leve med konsekvenserne. Det skriver Gitte Seeberg, der er generalsekretær for den danske afdeling af Verdensnaturfonden og medlem af ekspertpanelet på etik.dk

Hvad bliver efter din opfattelse den største udfordring på det etiske område for den kommende regering? Har du et bud på problematikken?

Svar fra Gitte Seeberg, generalsekretær for den danske afdeling af Verdensnaturfonden, WWF, og medlem af Etikpanelet på etik.dk:

Når millioner af mennesker i dag sulter og flygter fra Afrikas Horn, skyldes det den værste tørke i mange år. Regn, tørke og ustabilt vejr ses mere og mere, og det går især ud over den fattige del af verden. Det skyldes klimaforandringerne. Og det er hverken folk på Afrikas Horn, fattige risbønder i Vietnam eller bjergbønder i Nepal, der er skyld i, at levevilkårene bliver sværere og sværere.

LÆS OGSÅ:Husk etikken i valgkampen

Det er os i den vestlige verden, der har ansvaret for det gigantiske CO2-udslip, men det er desværre i meget høj grad mennesker og natur i den fattige del af verden, der må leve med konsekvenserne, selvom det ikke er dem, der har redet på industrialiseringens bølge. Men de mærker konsekvenserne af vores overforbrug i den rige del af verden.

Den største etiske udfordring for den kommende regering vil derfor være at få skabt en anstændig balance mellem Danmark og vores samarbejdspartnere i u-landene. Når vi henter træressourcer, fisk og meget andet i Afrika og Asien, sker det ofte på bekostning af lokalbefolkninger og naturen. Det er på tide, at vores stærke danske tradition for lighed og fællesskaber rækker længere end til den dansk-tyske grænse.

Hvert år forsvinder 13 millioner hektar skov. Det svarer til, at tre gange Danmarks areal fældes.

Årsagen er blandt andet den store eksport af træ og de kæmpe oliepalmeplantager, som anlægges der, hvor der står oprindelig regnskov. Det har store konsekvenser for klodens klima og for især de 1,6 millioner mennesker, der lever af skoven. Det handler ikke om, at træet ikke må fældes, eller at palmeolien ikke må produceres.

Pointen er, at træet skal fældes bæredygtigt med respekt for skov og mennesker, og palmeolien skal produceres ansvarligt, så den ikke dyrkes på arealer med oprindelig regnskov, der er rig på biodiversitet. Det kan faktisk godt lade sig gøre at producere ting ansvarligt, men det sker desværre ikke tit nok. Derfor vil det være en vigtig udfordring for den kommende regering at få lavet en anstændig praksis, hvor udvikling går hånd i hånd med bæredygtighed.

En ny offentlig indkøbspolitik vil være én ting, som kan gøre en forskel. En mere bæredygtig brug af skovene vil også være en vigtig brik i forhold til at bremse klimaforandringerne, som sender oversvømmelser, orkaner og tørke ind over kloden.

I øjeblikket printes forfærdelige billeder ind på vores nethinder fra sultkatastrofen på Afrikas Horn. Klimaforandringerne er en stor årsag til den katastrofe. Sådanne katastrofer rammer ikke vores vestlige demokratier. Og de klimakatastrofer, der rammer, kan vi håndtere endnu med vores økonomiske midler. Den samme mulighed har de fattige lande ikke.

Alligevel er et bæredygtigt offentligt forbrug ikke en politisk såkaldt varm kartoffel. I stedet kommer diskussionerne hurtigt til at handle om de hard core økonomiske nøgletal, og afhængigt af, hvor stort plusset er, afgør politikerne, om der er råd til at prioritere og øge bistanden til u-landene. Det er dér, vi er helt galt etisk afmarcheret.

Lighedstanken er en grundpille i det danske samfund lighed for loven, lighed mellem kønnene, lighed i uddannelsessystemet og så videre. Men det gælder kun i Danmark. Tanken går desværre ikke ret langt ud i verden. Det er ikke rimeligt, at vi trækker så kolossalt meget på afrikanske og asiatiske ressourcer for at muliggøre vores forbrugskultur med nye køkkener og flotte havemøbler, efterhånden som moden skifter. En mere bæredygtig brug af ressourcerne bør indgå i ethvert regeringsgrundlag. I yderste konsekvens ender det ikke kun med, at det er bankerne, der krakker, men også naturen og lokalsamfund rundt omkring på kloden.

Vi har et etisk ansvar for den globale ulighed, som vores forbrug skaber. Derfor skal vi insistere på ordentlighed og anstændighed, hvor de rige ikke tager fra de fattige, som en omvendt Robin Hood. Der følger et ansvar med et økonomisk rigt samfund, vi er så heldige at leve i, hvor vi ikke behøver at tænke på fred, mad, bolig og uddannelse.

Det er tiltrængt, at en kommende regering får etableret et længerevarende bæredygtigt samarbejde med ulandene, så det ikke skal foregå fra finanslov til finanslov. Det bør være en naturlig del af vores danske lighedstankegang.

Gitte Seeberg er generalsekretær for den danske afdeling af Verdensnaturfonden, WWF, og medlem af ekspertpanelet på etik.dk

LÆS OGSÅ: Tidligere svar fra Etikpanelet

SKRIV: Send dit spørgsmål til spoerg@etik.dk