Du kan lige så godt skrotte din avis i agurketiden – eller hvad?

Agurketid er blevet et skældsord for den traditionelt nyhedstynde sommertid. Men sommeren kan faktisk give anledning til en del god journalistik, som der normalt ikke er plads til i den ofte hektiske nyhedsstrøm

”Så er tiden kommet til, at vi skal læse om, at dræbersnegle er særligt talrige i år, at Roskilde Festivalen mangler relevans, Inger Støjberg foreslår, at kvinder i burkaer ikke må parallelparkere, og at det ifølge Ditte Giese er helt vildt strengt, at man ikke må amme i Operaens kongeloge.”

Denne forudsigelse indgik som en del af dagbladet Politikens ugentlige ”Listen” om tidens tendenser i slutningen af juni. Uden at bruge ordet indvarsledes den såkaldte ”agurketid”, der betegner den traditionelt nyhedstynde sommertid – og som lidt kringlet har sit navn fra det tyske ”Sauregurkenzeit”; de sure agurkers tid i den knap så travle sommerperiode.

Blandt de fleste journalister og redaktører betragtes argurketiden i dag som et negativt begreb, hvilket den citerede Politiken-tekst jo også indikerer. Men samtidig er agurketiden blevet en selvforstærkende og tilbagevendende begivenhed, hvor faste bestanddele i den sommerlige journalistik uden videre bliver stemplet med den grønne og let krummende grøntsag: Nøgenløbet på den netop overståede Roskilde Festival er således en sikker kandidat til at blive kaldt ”agurk”, ligesom artikler om farlige bakterier i sommervarmen sammen med risikoen for grill-ulykker er faste på mediernes sommerdagsorden. 

Farlige dyr i form af flåter, dræbersnegle eller invasioner af myg gør sig også godt i overskrifter og præsentationer af tv-indslag. Og så er der selvfølgelig de uomgængelige ”sommerens bedste is”, ”bedste badestrand” og ”sjoveste forlystelse”.

Vældig fristende er det selvfølgelig at anskue de nævnte eksempler som udslag af uopfindsomhed og idéløshed blandt de journalister, som skal fylde spalter, netavissider og sendeminutter i en periode, hvor store dele af den traditionelle nyhedsforsyning holder ferie. Men omvendt er det svært at argumentere for, at i hvert fald nogle af agurketidens klassikere ikke er væsentlige eller i det mindste ganske underholdende.

I tilgift giver agurketiden god plads til særlige sommerserier, hvor såvel seriøse som mindre seriøse medier kan sætte sig ud over de traditionelle dagsordener og beskæftige sig med emner, der ikke rigtig er plads til i den ofte hektiske nyhedsstrøm.

Dermed giver agurketiden ofte plads til mennesker, der ellers ikke optræder som portrætterede, interviewede eller fotograferede i medierne; introduktionen til en sommerserie om ”hverdagsliv” i dagbladet Information i 1999 sammenfatter ganske godt de muligheder, agurketiden giver:

”Der er en virkelighed ved siden af den medieskabte. En hel verden befolket af rigtige mennesker, der har hver deres syn på livet, hver deres værdier og historier. Ikke sensationelle, ikke oprørske, ikke nyhedsegnede, men måske nødvendige at lytte til og spejle sig i [...]. Information begiver sig ud i danskernes hverdag og taler med mennesker, der bruger tid på at betragte livet, som det passerer dem og sætter sit præg på dem”.

Denne ikke-medieskabte virkelighed – om end formidlet af netop et traditionelt avismedie – medførte artikler om blandt andre en hjemmesygeplejerskes, en frisørs og en flaskesamlers hverdag. Virkelige mennesker, der takket være agurketiden blev gjort til endda godt, væsentligt og interessevækkende læsestof.

Samme metode har været anvendt af DR’s TV Avisen, der med tilfældighedernes princip som ledetråd dykkede ned i tilfældige byer i Danmark for dér at finde lige så tilfældige menneskers små og store historier. Tilmed kan metoden – som i følgende eksempel fra Morgenavisen Jyllands-Posten – raffineres, så den på forhånd udelukker alle andre end ikke-medievante kilder:

”Skiftende reporterhold fra Jyllands-Posten beskriver i denne tid mennesker og lokaliteter, som sjældent løber med de store overskrifter. Vi ved ikke, hvor vi havner, men en ting kan vi på forhånd garantere læserne: I ’Tæt på Danmark’ optræder ingen politikere, medievante eksperter eller kendte fra ugebladene”.

Alt i alt er agurketiden dermed, hvad vi – journalister, redaktører og mediebrugere – gør den til. Den kan medføre ligegyldigheder på stribe. Men den kan også med en tilpas mængde ambitioner og ressourcer give os en hel masse af det, som, vi ikke vidste, ville være interessant. Og som vi ikke havde opdaget, hvis det ikke havde været for netop agurketiden.

Så måske, som Berlingskes chefredaktør Lisbeth Knudsen formulerede det i ”Presselogen” på TV2 News for et par år siden, er den til alle tider største agurketidshistorie at beskæftige sig med netop agurketiden?

Kurt Strand er journalist og forfatter