Internettet presser privatlivet

Hvad er de største etiske udfordringer i dag, når det gælder menneskers interaktion med de digitale platforme?.- stockXchange

Stadig mindre information kan holdes hemmeligt og privat i internetverden, som vi lever i. Hvordan navigerer og beskytter man sig selv?

Vi skal som enkeltmennesker blive bedre til at beskytte vores personlige og private oplysninger. Og som samfund skal vi måske blive bedre til at regulere og sikre udvekslingen af oplysningen.

Det skriver medlem af Etikpanelet på etik.dk og lektor i etik på Aarhus Universitet, Thomas Ploug. Han besvarer her spørgsmålet:

Hvad ser du som de største etiske udfordringer i dag, når det gælder menneskers interaktion med de digitale platforme?

"Informations- og kommunikationsteknologi (IKT) har på adskillige måder været til gavn og glæde for mange mennesker. Teknologien har gjort det lettere at kommunikere i det daglige, vi har fået lettere adgang til store mængder af efterspurgte og underholdende nyheder og informationer, vi har fået mulighed for at etablere og uddybe sociale relationer på tværs af tid og rum osv. Akkurat som ved anden teknologi knytter der sig imidlertid også visse etiske udfordringer til vores brug af IKT. Her vil jeg specielt fremhæve en problemstilling, som for mig at se er ganske betydelig og voksende. Det drejer sig om teknologiens pres mod vores privatliv.

TEMA: Medieetik

Med internettets mange og stadigt voksende muligheder for at interagere på forskellig måde med venner, kolleger, virksomheder, organisationer, offentlige myndig¬heder følger en stadigt stigende udveksling af personlige informationer. Vi afgiver mange informationer om os selv til sociale platforme som Facebook og LinkedIn, men også på personlige blogs og hjemmesider. Informationer om vores interesser, uddannelse, fritidsaktiviteter, historie, synspunkter, venner osv. Og andre mennesker afgiver informationer om os til diverse sider på nettet vi bliver tagget på billeder, vi figurerer i diverse lister og oversigter og på vores arbejdsgiveres eller uddannelsesteders netsider. Også i forbindelse med E-handel afgives en række personlige informationer og bag de offentlige myndigheders borger- og sundhedsportaler ligger store mængder af personlig information. Kort sagt, ligger der altså på nettet betydelige mængder af informationer om, hvem vi er. Og der synes at komme mere og mere af denne information. Sagen er jo den, at vi kun i ringe grad rydder op efter os på nettet. Megen information får lov at blive liggende længe efter, at den egentlig har opfyldt dens formål.

LÆS OGSÅ: Krænker internettet privatlivets fred?

Informationerne på nettet er beskyttet i forskellig grad i den forstand, at der i praksis er forskellig grad af begrænsninger på andres adgang til informationerne. Noget er slet ikke beskytttet og vil ikke meningsfuldt kunne beskyttes. Det gælder jo eksempelvis al den information i fx personlige blogs eller avisartikler vi lægger på nettet med henblik på at dele den med en bred offentlighed eller den størst mulige offentlighed. Noget information har vi gode muligheder for at beskytte fx den information vi lægger på sociale platforme som Facebook men i praksis benytter vi os måske kun i ringe grad af disse muligheder. Endelig er der selvfølgelig information, som er beskyttet af sikkerheds¬foranstaltninger, der sikrer en meget begrænset adgang til informationen. Det gælder eksempelvis de informationer, der ligger i tilknytning til diverse offentlige portaler. Selv om noget personlig information er beskyttet rigtig godt, så må vi altså konstatere, at i praksis vil der være megen ubeskyttet information om os tilgængelig på nettet. Dertil kommer selvfølgelig, at der altid er en risiko for sikkerhedsbrist i de systemer, der beskytter noget af den personlige information på nettet.

Det samlede billede er altså, at nettet i praksis giver gode og måske endda bedre og bedre muligheder for at tegne et meget omfattende billede af, hvem vi er vores historie, interesser og præferencer, holdninger og synspunkter. Man kunne sige, at internettet er igang med mere permanent at tømme vores personlige og private informationsdomæne. Denne udvikling mod et i praksis voksende tab af kontrol over adgangen til personlige og private informationer er for mig at se problematisk af to grunde. For det første, fordi den for mig at se er forbundet med en øget risiko for stigmatisering og diskrimination. For det andet, fordi den simpelthen indskrænker vores muligheder for selv at forme vores liv og relationer ved hjælp af informationer.

Stigmatisering kan siges at handle om, at vi i det sociale liv betragter andre mennesker som afvigere af laverestående karakter i kraft af bestemte personlige træk. Diskrimination handler om, at vi handler overfor andre på baggrund af fordomme knyttet til træk ved de pågældende personer. Således defineret er det klart, at en forudsætning for både stigmatisering og diskrimination af andre er adgang til information om, hvem de er. Uden at kende andre mennesker, vil vi ikke have grundlag for at betragte dem som afvigere eller gøre dem til genstand for vores fordomme knyttet til træk ved dem. Det synes at følge at hvis nettet og de digitale platforme øger adgangen til personlige og private oplysninger, så øges potentialet for stigmatisering og diskrimination. Beskyttelsen af personlige og private informationer er derfor en beskyttelse mod stigmatisering og diskrimination. Jeg hører til dem, der vil sige, at stigmatisering og diskrimination er alvorlige etiske problemer, og jeg vil mene, at en høj grad af beskyttelse af personlige og private oplysninger er et væsentligt værn mod stigmatisering og diskrimination. Nogen vil mene, at opløsningen af privatlivet den frie tilgængelighed til al information om alle faktisk vil føre til mindre stigmatisering og diskrimination. Jeg er ikke så optimistisk. At agere overfor andre på baggrund af fordomme er nok et vilkår, vi ikke fuldstændigt kan undslippe.

Det andet etiske problem knytter sig til vores muligheder til at forme vores liv og relationer ved hjælp af informationer. Vi former relationer både ved at bestemme omfanget af informationer og karakteren af informationer, vi deler med andre. Med lægen fastholdes én type af relation ved at dele sundhedsmæssige informationer, og denne relation adskiller sig blandt andet fra relationen til kæresten i kraft af, at vi deler andre informationer i et helt andet omfang med ham eller hende. Det er klart, at jo mere information, der bliver tilgængelig for alle mennesker herunder de relationer, vi allerede indgår i desto mindre informationsmæssigt råderum har vi så at sige til at forme relationer. At vores mulighed for selv at forme vores liv og relationer på denne måde indskrænkes, ser jeg som et problem i sig selv. Det forstørres dog af, at det for mig at se også er en værdi at have en mangfoldighed af relationer. De mange forskelligtartede relationer giver livet en værdifuld mangfoldighed. Hvis det er korrekt, at forskellig grad af informationsudveksling er en forudsætning for denne mangfoldighed, taler værdien af denne mangfoldighed altså også for, at vi beskytter vores personlige og private informationer.

Konklusionen på disse overvejelser er, at den store informationsudveksling på nettet og de digitale platforme udgør et etisk problem. Løsningen ligger for mig at se på mange niveauer. Vi skal som enkeltmennesker blive bedre til at beskytte vores personlige og private oplysninger. Og som samfund skal vi måske blive bedre til at regulere og sikre udvekslingen af oplysningen. Beskyttelsen af privatlivet skal kort sagt prioriteres meget højt.

STIL DIT EGET SPØRGSMÅL PÅ: spoerg@etik.dk

LÆS FLERE SVAR: Etikpanelet på etik.dk