Hvorfor er det så svært at få folk til at forbruge fornuftigt?

Foredragsholder og Livsstilsekspert Christine Feldthaus Foto: Mads Nissen Denmark

Vi lever i tidsalderen Because Im worth it, hvor vi knokler på livet løs og er pressede på tid, men derfor føler, at vi har fortjent at forbruge, skriver foredragsholder, livsstilsekspert og reklamekvinde Christine Feldthaus

Livsstilsekspert og medlem af Etikpanelet på etik.dk Christine Felthaus besvarer spørgsmålet:

Hvorfor er det så svært at få folk til at forbruge fornuftigt?

"For ikke at ende i en vild generalisering er vi nok nødt til at skelne mellem, hvilke forbrugere vi taler om.

TEMA: Forbrug

Der findes omkring 200.000 danskere, som lever i det, man kalder relativ fattigdom. For dem kan det selvsagt være vanskeligt at finde overskud og stamina til at købe fornuftigt ind hvis vi definerer fornuftigt som f.eks. sunde og nærende varer, økologiske varer, fairtrade produkter og miljømærkede produkter. Her bliver valget oftest det billigste produkt. Ikke nødvendigvis mindre mængder, men fokus på lav-pris og uden den store skelen til fremstillingsprocesser, dyreetik, råvarekvalitet og så videre.

LÆS OGSÅ: Mad fra skraldespanden kunne mætte tusinder

Hvis vi herefter kigger på danskere, som har en almindelig gennemsnitsindkomst, er der fortsat store forskelle på, hvad vi kommer i indkøbskurven. Den relativt store velstandsstigning, vi har oplevet i de sidste 100 år, har gjort os i stand til at forbruge mere end nogensinde. Og føde/drikkevarer udgør i dag en meget mindre procentuel andel af vores samlede privatforbrug end tidligere. Til gengæld er der blevet råd til en lang række andre forbrugsgoder som fladskærme, biler, teleudstyr, video-/kameraudstyr, rejser og oplevelser i det hele taget.

Man kan vel lidt forenklet sige, at vi lever i tidsalderen Because Im worth it. Vi føler selv, at vi knokler meget, og at vi er pressede på tid. Så har vi også fortjent at forbruge! Det manglede da bare.

Der er meget store forskelle på forbrugerbevidsthed. Der findes en gruppe af danskere, som går meget op i at være bevidste om deres indkøb. De tænker både på miljøet, dyrevelfærden og arbejdernes vilkår under fremstilling af varerne. Oftest de bedst uddannede danskere, som bor i og omkring de store byer. Her er det en del af livsstilen at signalere ansvarlighed og fællesskabsfølelse.

Men der findes også en stor gruppe af danskere, som mener, at klimadebatten er voldsomt overdrevet, og at klimaforandringerne ikke er menneskeskabte. At økologi er stærkt overvurderet, og at der snydes så meget med fairtrade-begrebet, at det ikke giver nogen mening at støtte sagen. På trods af utallige kampagner og et meget voldsomt mediefokus er der fortsat masser af mennesker, som ganske enkelt ikke sympatiserer med det, de anser for at være venstreorienteret romantisk pladder. Og som ikke er inde i dyrevelfærdsproblematikken med for eksempel de kærlige kyllinger i supermarkedets køledisk. Og som glat væk køber billigt producerede tekstiler fra tredje verdens lande, hvor arbejdsforholdene ville få enhver dansker til at dejse om.

Hvad et fornuftigt forbrug består af, er således i den grad op til den enkelte. Og på trods af et meget stort fokus på sundhed, nyt nordisk køkken, KRAM-råd ,og hvad har vi, så er der fortsat lang vej hjem i visse befolkningsgrupper. Her har man nok at gøre med at få hverdagen til at hænge sammen og der er ikke overskud til at udvise den helt store forbrugerbevidsthed. Man bruger sine ressourcer på at få det nære til at hænge nogenlunde sammen og har ikke overskud til at se eller interessere sig for bæredygtighed, arbejdsmiljøforhold, dyreetik og lignende.

Til gengæld kunne vi måske alle sammen tænke lidt over, at vi smider alt for meget mad ud! Det ville jo være et godt sted at starte i forhold til at forbruge fornuftigt at undlade at købe mere end vi skal bruge. Det skulle være til at gå til for mennesker i alle samfundslag. Her lidt tankevækkende fakta:

15-20 % af alle fødevarer ender i skraldespanden.
7.000 kroner madspild per dansker årligt
10 % af CO2 udslippet stammer fra madspild det svarer til, at vi fjerner hver femte bil fra jorden.
Vi smider hver dag cirka 2.000 ton mad ud
Det bliver til 730.000 ton på ét år

Opsummerende kan man vel sige, at det, der står i vejen for at få forbrugeren anno 2011 til at forbruge ansvarligt, er en kombination af:
- Manglende viden
- Manglende interesse og lyst til at ændre adfærd
- Manglende økonomisk formåen (i visse grupper)
- Manglende bevidst prioritering af, hvad man bruger sin tid og penge på