Hvad stiller plejepersonale op med emsige pårørende?

Det kan nogen gange være svært at få lov at hjælpe syge og svage, fordi emsige pårørende hele tiden vil blande sig. Læs mere om dilemmaet nedenfor (Modelfoto)

Kan man som medarbejder i plejesektoren tillade sig at bede pårørende blande sig udenom? Det spørgsmål har to hjemmehjælpere sendt til Kristeligt Dagblads Etikpanel

Skal man give efter for pårørendes ønsker, eller kan man som plejepersonale tillade sig at bede dem blande sig udenom, når man hjælper syge og svage?

Det dilemma er to i plejesektoren havnet i og har valgt at sende spørgsmålet videre til Kristeligt Dagblads Etikpanel.

Christine E. Swane, direktør i Ensomme Gamles Værn og medlem af Kristeligt Dagblads Etikpanel svarer nedenfor.

Sådan lød spørgsmålet:

"Kære Panel. Hvordan håndterer man emsige pårørende på plejehjem? Vi har fået en beboer på aflastning. Vores store dilemma er, når vi bl.a. skal foretage nedre hygiejne på vedkommende, så står konen og overvåger os som plejepersonale og kikker os over skulderen. Hun kommenterer alt, hvad vi gør; f.eks. om vi vasker hendes mand godt nok mellem balderne osv. Vi prøver at bede hende om at vente uden for stuen, mens vi ordner hendes mand, men det nægter hun. Vi har været hos vores leder, som ikke kan se, at det er noget problem.

LÆS OGSÅ: Behøver jeg fortælle min mand, at han er dement?

Vi er ved at give op og synes ikke, det kan være rigtigt, at vi ikke kan få lov til at udføre pleje af manden i fred, samt at det er nedværdigende for manden, at hans kone står og kommenterer alt, mens han ligger blottet. Hun kan endog finde på at gøre vores arbejde om, hvis hun ikke finder det, vi har gjort, godt nok. Er det urimeligt at bede vedkommende om at vente uden for stuen, mens vi hjælper hendes mand med personlig hygiejne og toiletbesøg?

Der er jo desværre ingen retningslinjer på dette område, men etik og moral på dette område må da findes.

Med venlig hilsen Jytte og Pia, social- og sundhedsassistent og plejer"

Her svarer Christine Swane, direktør for Ensomme Gamles Værn, kultursociolog og medlem af Etikpanelet:"Kære fagpersoner. Sikke en svær situation I står i. Det er da virkelig et etisk dilemma. I bliver presset af en kvinde, der prøver at yde omsorg for sin mand samtidig med at I ikke får støtte fra jeres leder til at håndtere den sværeste form for plejesituation. Det sidste kan jeg ikke rigtigt rådgive jer omkring her, men måske kan I vise jeres leder dette spørgsmål og svar og spørge, om I kan sætte tid af til at tale i dybden om problemet.

Et forslag er også at I måske kunne være med til at arrangere et møde for hele personalegruppen f.eks. med en foredragsholder udefra, der kan belyse og diskutere samarbejde og problemer i forhold til pårørende. For der er ingen tvivl om, at I slet ikke står alene med dette etiske dilemma, og at det kan lette hverdagen for mange af jer at opnå en forståelse og et fælles fodslag.

Jeg vælger at tage konens briller på i mit svar her. Hvorfor gør hun, som hun gør? Ingen kan lide at blive overvåget, men det lægger hun åbenbart ikke mærke til for der er noget andet, som fylder hele hendes udsyn. Nemlig, om hendes mand bliver vasket, i hendes øjne, godt nok.

LÆS OGSÅ: Plejepersonale står i et spændingsfelt mellem tavshed og tale

Hvordan kan vi forstå det? Sandsynligvis føler hun sig afmægtig og ulykkelig. Hun har måttet give op på et tidspunkt i forhold til at hjælpe og pleje sin mand selv; han er blevet for syg.

Det har hun det rigtigt, rigtigt svært med. Formentlig har hun dårlig samvittighed, måske føler hun, at hun for alvor svigter ham. Dette oplever hun måske stærkest, når hun ser, at fremmede skal pleje hendes mand på det mest intime område. Følelser kan komme til udtryk på de mærkeligste måder! Her i kvindens forsøg på at styre jer og jeres arbejde der, hvor hun selv føler, at hun burde slå til. Det ser I jo også, når hun endda kan finde på at gøre jeres arbejde om.

Nogen bør tale med kvinden om de problemer, der opstår i plejen af hendes mand. Og det kan I formentlig først gøre på en konstruktiv måde, når I selv føler overskud i forhold til problemet og ikke, som hidtil, føler, at I bliver kritiseret. Man kunne forestille sig, at kvinden måske egentlig gerne selv vil kunne vaske sin mand i stedet for at se på eller være vist udenfor.

Jeg vil foreslå, at I/nogen forsøger jer med at spørge, om I kan hjælpes ad med vask og toiletbesøg om hun måske vil vaske ham, nu hun er der, og at I gerne henter det, der skal bruges og hjælper hende efter behov.

Jeg tror, hustruen har brug for at føle sig i forbindelse med sin mand. Måske har hun faktisk ikke lyst til at vaske ham, hvis hun bliver spurgt. Måske vil hun gerne prøve blot en enkelt gang for at opnå jeres anerkendelse af, at hun har et særligt nært forhold til manden, som ingen andre har. Måske kan hun faktisk vaske ham, og så kan I måske samarbejde om det fremover.

Ingen kan vide, hvori løsningen præcist kan bestå, men noget må prøves. Så I, hustruen og hendes mand hver især kan blive bragt ud af en frustrerende situation. Det synes jeg, I har brug for hjælp og støtte for at opnå."