Filosoffens nytårstale: Småt er ikke altid (moralsk) godt

Fokuser på de vigtige etiske problemstillinger og gør verden til et bedre sted at leve! skriver filosof Thomas Søbirk Petersen

Sammen med politikere og meningsdannere har Kristeligt Dagblad og andre medier igen i år været opsatte på at præsentere og skabe debat om en lang række vigtige etiske udfordringer for danskere og andre borgere i verdens lande. Der har været fokus på vigtige begivenheder, der har stor betydning for mange mennesker som for eksempel det arabiske forår, krigen i Libyen, gældskrisen i EU, højrefløjsterrorisme, stigende arbejdsløshed, vanrøgt af børn og folketingsvalget 2011.

LÆS OGSÅ: Dit moralske ansvar er næsten grænseløst

Men i medierne er der er især brugt journalistisk krudt på personsager, som handler om moralske overvejelser i forbindelse med en politikers ægtefælles skattebetaling, andre politikeres forsøg på at få oplysninger om, hvorvidt en politikers ægtefælle har betalt den rette sum i skat, en politikers eventuelle uterlige opførelse til en julefrokost, en politikers omgang med en Suzuki-rocker, en politikers betaling af et barns narkotikagæld, en politikers 20 år gamle medlemskab af et lovligt politisk parti og dets økonomiske støtte fra det tidligere Sovjetunionen, lækagesager fra militær og embedsmænd og så videre.

Men disse personsager er det rene småkravl i sammenligning med de virkelig store etiske udfordringer, vi sammen står over for i vores verden. Og mit håb er, at vi alle kan være med til at flytte lidt fokus fra personsager og over til mere vigtige og aktuelle etiske problemstillinger som vi også godt kan personificere lidt mere for at gøre dem mere nærværende.

Nogle af disse udfordringer er nævnt i begyndelsen af denne nytårstale, men vi (borgere, politikere og journalister) mangler at stille mere skarpt på de vigtigste etiske problemstillinger i vores tid: global fattigdom og klimaforandringer.

Global fattigdom i dag betyder, at 27.000 børn hver dag dør af sult, underernæring og mangel på medicin (dette kunne være dine børn!). Klimaforandringer kan betyde, at kloden om cirka 100 år vil være ubeboelig i et meget bredt bælte rundt om ækvator, hvilket som konsekvens kan have, at milliarder af mennesker vil være på flugt fra tørke, vandmangel og ulidelig hede. I betragtning af, hvor vigtige disse problemstillinger er for mange mennesker, er det forbavsende lidt spalteplads og energi, der er blevet brugt på at udfolde disse problemstillinger og de udfordringer, de rejser bortset fra et par bølgeskvulp og nogle landsindsamlinger.

Det kan der være mange grunde til. Vi føler, at vi alligevel ikke kan gøre noget, eller at det, vi kan gøre, er en dråbe i havet. Men det er løgn. Ethvert liv, du kan redde ved at donere til en velgørende organisation, er meget betydningsfuldt tænk bare på, hvis andre kunne redde dine børn, dig selv eller dine forældre.

Det er selvfølgelig vanskeligt at forholde sig til disse problemer, da vi især i den rige del af verden ikke kan identificere os med ofrene for klimaforandringer eller hungersnød. Det er jo ikke os, det går ud over! Enten fordi de folk, der bliver skadet af klimaforandringer eller hungersnød, geografisk set er langt væk fra os og befinder sig i lande, vi kender lidt til for eksempel Bangladesh eller Maldiverne. Eller fordi ofrene tidsligt set befinder sig i fremtiden.

Men blot fordi vi har svært ved identificere os med et menneske i nød, vi ikke kan se, betyder det vel ikke, at vi så skal være ligeglade og undlade at hjælpe? At vi har svært ved (eller ofte ikke kan) identificere os med mennesker i nød, er vel en moralsk fejl hos eller udfordring for os mennesker, som vi skal prøve at overkomme med dialog, viden, argumenter og følelser!

Men hvad gør du så selv, kære nytårstaler? I forsøget på selv at gøre noget ved disse problemstillinger har min familie og jeg for et par år siden besluttet at donere 7,5 procent af vores indkomst (efter skat) til velgørende organisationer. Vi lever fint uden disse penge lidt ferie og renovering af huset er blevet udsat et par år men synes, at det er vigtigere at hjælpe folk med at få livsvigtig medicin. Hvad synes du er vigtigst?

Hvad angår det andet store problem, så har jeg sammen med professor Jesper Ryberg fra Roskilde Universitet og en lang række forskere i moralfilosofi været med til at udgive bogen Klima og etik, som har et forord af EU-kommissær Connie Hedegaard (K). Motivationen bag bogen er følgende: Ifølge WHO mister 150.000 mennesker hvert år livet som følge af klimaforandringer. Dødsårsagerne spænder fra fejlslagen høst på grund af tørke; oversvømmelser på grund af øget vandstand; ekstrem regn, stormvejr og skovbrande; mangel på drikkevand og udbredelse af sygdomme, som for eksempel malaria, til områder, der ikke tidligere var ramt af malaria.

Hvis vi kigger i krystalkuglen og ser et par generationer frem, kan vores generations passivitet i forhold til menneskeskabte såvel som ikke-menneskeskabte klimaforandringer føre til, at flere end 100 millioner af mennesker vil dø eller opleve en kraftig nedsættelse af deres levestandard. Og selvom det ikke skulle gå så galt, er udsigterne skræmmende.

Men ét er de videnskabelige kendsgerninger og formodninger vedrørende klimaforandringer, noget andet er, hvad vi, etisk set, bør gøre i lyset af disse kendsgerninger. I vores bog, Klima og etik, fokuserer vi for eksempel på følgende emner: Hvordan bør klimabyrden fordeles? Har vi et moralsk ansvar over for udviklingslandene og fremtidige generationer? Har klimaflygtninge ret til at få tildelt nye landområder? Hvad er bærerdygtighed? Er det upassende, at staten opfordrer sine borgere til at passe på klimaet? Er det demokratiske system dueligt med hensyn til at forhindre negative effekter af klimaændringer?

Der skal herfra lyde en tak til Kristeligt Dagblad og til dig, kære læser, for at have brugt tid på noget andet end personsager. Disse sager er meget spændende, og det er helt fint at gå op i og tale om dem. Men jeg håber, at du er enig med mig i, at det ikke er disse emner, vi bør bruge mest tid på. Vi er så privilegerede, at vi kan bruge tid på sådanne sager. Men vi er også så privilegerede, at vi også kan hjælpe andre i livsfarlig nød, uden at det har de store omkostninger for os selv.

Hvad har du tænkt dig at gøre i det nye år? Din beslutning kan redde liv.

Thomas Søbirk Petersen er filosof og forsker i kunstig befrugtning og etik ved Roskilde Universitets­center. Han er også medlem af etikpanelet på etik.dk