Etik uden Gud? Ja, hvorfor ikke!

Har troende et stærkere etisk fundament end ateister? Det er der ingen grund til at konkludere, lyder det fra filosof Thomas Søbirk Petersen

Hvordan kan du være ateist Thomas? Hvis Gud er død, er alt jo tilladt!

Jeg møder ofte denne holdning, når jeg fortæller at jeg er ateist.

Indirekte er dette slogan også et argument for Guds eksistens: Hvis man er ateist er alt tilladt, men alt bør ikke være tilladt og derfor bør man ikke være ateist men i stedet for tro på Gud.

LÆS MERE:Se andre kommentarer fra Thomas Søbirk

Uden en tro på Gud, vil livet i følge denne kritik af ateisme være et ragnarok og alles kamp mod alle livet på jorden vil være usselt, ensomt, fattigt, voldeligt og kort.

Jeg ønsker at vise, at dette slogan og hvad vi kan kalde det moralske argument for Guds eksistens hviler på en række misforståelser.

Heldigvis nærer mange af mine gode troende venner og familiemedlemmer sjældent en sådan mistro til min og andre ateisters måde at leve livet på. Men det er bekymrende og dårligt for klimaet mellem troende og ateister, når troende begynder med disse kritikpunkter af ateismen og forsvarer religion med at ateisme leder til
nihilisme eller umoralskhed.

Der er ikke noget, der kan vække mistro til et andet menneske, som når et menneske mener, at du og andre mennesker (f.eks. ateister) er umoralske, ligegyldigt hvordan du som ateist så lever dit liv.

Argumentet har selvfølgelig en hvis styrke, hvis man som den berømte religionsfilosof William Lane Craig (der for nyligt besøgte Danmark) mener, at det følger af ateisme, at ateister ikke mener, at det er noget moralsk forkert ved voldtægt (se f.eks. Lane Craig & Sinnott-Armstrong: God? A Debate between a Christian and an Atheist, Oxford University Press 2004).

Og i Biblen f.eks. Femte Mosebog 13:6-18 er der også mange steder, hvor der direkte står, at ikke-kristne skal dræbes, også hvis det er din ægtefælle.

Men ud over at være en fornærmelse med anderledes tænkende og ikke særligt konstruktivt for en dialog og fredelig sameksistens mellem ateister og troende, er det jo åbenlyst forkert, at ateister (1) enten ikke lever efter en etik eller (2) at ateister altid har en forkert etik. Alle mennesker lever efter nogle etiske regler eller værdier om hvordan man bør behandle sig selv og hinanden.

Disse regler kan være mere eller mindre tydelige for den enkelte, men undersøgelser viser, at selv de mest voldelige forbrydere har etiske standarder om f.eks. drab, utroskab, løgn, bedrageri, vandalisme, familielive, skattebetaling, monarki og krig.

Uden moral vil vi ikke være mennesker. Mange ateister er desuden moralsk gode mennesker og/eller har betydet meget for menneskeheden tænk bare på Thomas Edinson, Bertrand Russel, Mark Twain, George Orwell eller Amartya Sen. Eller tænk på filosoffer som f.eks. Peter Singer, der hvert år donerer over 10 % af sin indkomst til velgørenhed eller Toby Ord, grundlæggeren af www.givingwhatwecan.org, der også donerer langt mere end 10 % af sin indkomst.

Men ud over disse berømtheder og filosoffer vil jeg gerne nævne min fantastiske kæreste Helle som er mor til vores to børn. Helle er også ateist.

Helle er studievejleder på en videregående uddannelse og hjælper mange unge mennesker i forbindelse med deres uddannelse, hun oplyser, trøster og bekymre sig om dem. Hun arbejder ofte om aftenen uden at blive ekstra betalt, samtidigt med at hun bruger mange ressourcer på velgørende arbejde.

Men hvis ateister per definition ikke er uden moral eller nødvendigvis umoralsk efter hvilken moral lever ateister så?

Nu er ateister meget forskellige, så det kan man ikke svare præcist på.

Ateister er jo blot enige om, at de ikke tror på Guds eksistens, så der er rig mulighed for at de kan være indbyrdes uenige om stort set alle moralske emner vedrørende f.eks. abort, aktiv dødshjælp, hvad vi bør gøre i forhold til klimaforandringer, om der findes retfærdige krig, om stat og kirke bør adskilles, hvad vi bør gøre for at forhindre hungersnød etc.

Men filosofihistorien giver mange bud på hvad der kendertegner en moralsk rigtig handling uden af referere til Guds eksistens. F.eks. antikkens person-orienterende etik repræsenteret ved Platons og Aristoteless dydsetik (der lægger vægt på at mennesket kultiverer dyder som modighed, venskab, gavmildhed etc.).

Eller oplysningstidens principetisk projekt med f.eks. Kants kategoriske imperativer (du skal kunne ville at maksimen bag din handling kan ophøjes til almen lov eller handl således at du altid betragter et menneske som et mål i sig selv og aldring blot som et middel for andre) og nytteetikken (den rigtige handling, er den handling der samlet set maksimere livskvalitet for enkelt individer) og hele rettighedstænkningen (der f.eks. er repræsenteret i FN menneskerettighedserklæring og ved det danske Institut for Menneskerettigheder).

Men hvorfor er det, at nogle troende mener, at ateister er onde?

Det kan der være mange forklaringer på. Men at mange troende i gennem tiderne mener eller har ment, at ateister er umoralske skyldes blandt andet, at en af de mest kendte ateister, filosoffen Friedrich Nietzsche, er kendt for at have en ubehagelig overmenneske moral, der roser ikke-troendes selvrealisering, selv om det skader andre mennesker.

I sit hovedværk, Således talte Zarathustra, udtalte Nietzsche f.eks. At se andre lide, gør en godt, men selv at få andre til at lide er endnu bedre og et andet sted De svage skal forsvinde.

Jeg vil i denne forbindelse gerne appellere til troende om, at de ikke lader Nietzsches kritisale moral følger af ateisme. Lige så lidt som korstogene og Anders Breiviks handlinger ikke nødvendigvis følger af kristendommen, på trods af at disse handlinger til dels var motiveret af en kamp for at værne om kristendommen.

Ateister og troende skal kunne leve godt sammen og et godt udgangspunkt er, at vi som udgangspunkt opfatter hinanden som moralske væsner, der har ideer om hvad der er rigtigt og forkert i denne verden.

Religion og etik hænger sammen på den måde, at alle
religioner har nogle regelsæt om hvad der, moralsk set, er rigtigt eller
forkert.

Men det betyder ikke, som jeg har forsøgt at vise, at man ikke kan have en etik hvis man er ateist. Heldigvis er vi ateister og troende da ofte enige om rigtigt mange vigtige ting her i livet nemlig at vi f.eks. ikke skal skade uskyldige og at vi skal hjælpe folk i nød. Hvis vi ikke havde denne enighed mellem ateister og troende, ville verden for alvor været et farligt sted at leve.