Erhvervslivets største etiske udfordring i 2015 er ressourceforbruget
Det største etiske dilemma er derfor at få nedbragt ressourceforbruget, så det i længden bliver bæredygtigt, så Jorden kan holde til trækket, skriver Dennis Friis Thaagaard, der rådgiver danske virksomheder i CSR og bæredygtighed
Hvad bliver det største etiske dilemma i 2015? Det spørgsmål har Kristeligt Dagblad bedt alle medlemmer af Etikpanelet om at svare på. Her svarer Dennis Friis Thaagaard, der rådgiver danske virksomheder i CSR og bæredygtighed
Jordens ressourcer bliver forbrugt og smidt væk med en hast, som historien ikke har set før. Med verdens nuværende forbrug skulle kloden være to-tre gange større for at være bæredygtig.
Det største etiske dilemma er derfor at få nedbragt ressourceforbruget, så det i længden bliver bæredygtigt – dvs. så Jorden kan holde til trækket. Og det er her begrebet cirkulær økonomi kommer ind. Inspirationen kommer fra naturen, hvor der ikke er affald, og intet går til spilde. Alle ressourcer indgår i et stort kredsløb.
Det er først med fremkomsten af mennesket, at denne naturlige cyklus blev brudt. Industrialiseringen startede en veritabel rovdrift på klodens ressourcer. De økonomifokuserede virksomheder har siden skabt en lineær økonomi, der tager ressourcer fra naturen, og spytter en hulens masse affald ud. Og når produkterne er blevet for gamle og umoderne, smides de over i samme bunke som affaldet.
Det siger sig selv, at denne rovdrift på naturens ressourcer ikke er bæredygtig, og ikke kan fortsætte. Med mindre vi lige finder et par kloder mere at boltre os på. Derfor er et skifte fra den lineære til den cirkulære økonomi helt uundgåelig.
Spørgsmålet er blot, hvordan et erhvervsliv, der er baseret på det økonomiske paradigme, kan foretage dette skifte?
Det etiske krav til virksomhederne er at tage cirkulær økonomi til sig, og dermed tænke mere langsigtet. Jeg er dog overbevist om, at der skal økonomiske argumenter på banen. Der er heldigvis allerede en økonomisk motivation til at minimere ressourceforbruget i de kraftigt stigende råvarepriser. Jo færre råvarer der er tilgængelige, jo højere bliver prisen. Det er logik. Og det ved virksomhederne.
En del ressourcer såsom rent vand, tømmer, jord, ren luft, dyr og planter, er dog ikke fuldt afspejlet i virksomhedernes omkostninger. For at minimere forbruget af denne type ressourcer, er det nødvendigt med en regulering. Det kunne for eksempel være forbud, skatter eller kvoteordninger, som man til dels har indført for CO2-forbruget. Endelig vil stigende krav om bæredygtighed fra forbrugerne også kunne give et incitament til at være mere cirkulært tænkende.
Hvis en virksomhed har besluttet sig for at minimere sit ressourceforbrug, kan den optimere design og produktion således, at der anvendes færre materialer og der er mindre spild. Genbrugsmaterialer kan anvendes som input i produktionen. Affald fra produktionen kan opdeles og genanvendes. Emballage fra leverandører kan genbruges til kunderne. Egen emballage kan hentes hos kunderne, og genbruges eller sælges. Dette er gjort nemmere med en lovændring fra december 2014. Og egne produkter kan tages retur efter endt brug. De mest avancerede virksomheder vil gentænke forretningsmodellen og gå fra salg til leasing. I stedet for at sælge et produkt, vil de sælge en service. For eksempel vil en møbelhandler ikke sælge et skrivebord, men sælge muligheden for at sidde ved et lækkert bord i 48 måneder. Herefter vil han tage bordet tilbage, shine det op, og derefter lease det ud for en lavere pris til en ny kunde. Når bordet er udslidt vil det blive splittet op og genbrugt. På denne måde har producenten et stort incitament til at designe produkter, der er langtidsholdbare, da det er hans egne hele vejen igennem.
Dette nye paradigme vil få en enorm indflydelse på verdens ressourceforbrug. Så den etiske udfordring til erhvervslivet er nu at omfavne de økonomiske fordele ved cirkulær økonomi ved at tænke en anelse mere langsigtet.